U2pia – eskapisme og realisme for fuld musik

_R8A2770_presse

To forskellige operaer – to forskellige utopier – to forskellige slutninger

Det Jyske Musikkonservatorium opfører 2 mini-operaer, der er som nat og dag: ”Askepot” af den spansk-franske komponist Pauline Viardot, og ”Mahagonny Songspiel” af Kurt Weil, med tekst af Bertolt Brecht.

Publikum oplever to vidt forskellige universer og meget forskellig musik før og efter pausen. Askepot er rendyrket eventyr med prinsen på den hvide hest, happy end og indsmigrende musik, der stryger os med hårene. En utopi, der er helt uvirkelig, men meget tillokkende.

Mahagonny Songspiel er en kradsbørstig og bizar fremstilling af menneskets håbløse jagt på et sorgløst liv. Musikken er i kabaret-stil, men med et twist der mere flår i os end stryger os med hårene. En utopi der ikke virker helt urealistisk, men til gengæld ganske skræmmende.

De to operaer opføres i alt fire gange, dels i Aarhus, dels i Aalborg:

AARHUS: Bora Bora, lørdag d. 12. januar kl. 15 og søndag d. 13. januar kl. 19.30

AALBORG: Volt, Teater Nordkraft, lørdag d. 19. januar kl. 20 og søndag d. 20. januar kl. 15

Sangfaggruppen ved Det Jyske Musikkonservatorium har en lang tradition for at opføre opera hvert andet år. Det er en vigtig erfaring at være med til et fuldt gennemført operaprojekt, både for de sangstuderende og for de medvirkende orkestermusikere, som også er studerende. Hele produktionstemaet omkring operaen, fra instruktør over koreograf til dirigent, teknik osv. er erfarne professionelle, så både publikum og de medvirkende oplever en fuldt professionel produktion.

Der deltager sangere fra begge konservatoriets afdelinger i henholdsvis Aarhus og Aalborg.

Billet-info og link til handlingsreferat m.m. findes her: http://www.musikkons.dk/?id=1932

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *