Kom til pladebørs i Nordkraft d. 2. april

Vinyl LP

Kom til Danmarks største pladebørs Danmarks største vinyl Mekka

Her kan du købe, sælge og bytte brugt og ny musik, primært lp.er, men også CDer og andet merchandise. Derudover vil der også være live musik fra vores lille hyggelige scene. Du finder musik til enhver smag : rock, funk, metal, dansk, jazz country mv… der er over 100.000 lp.er så du finder helt sikkert noget til din smag.
Prismæssigt er der noget for alle.der er plader fra 5kr til mange tusinde kroner, så kom og kig i kasserne hos sælgere fra hele landet og udlandet.

Tid: 2. april kl. 9 – 14
Sted: Kedelhallen i Nordkraft
Du kan finde et link til eventet her

Julehjælp – har vi virkelig fattige i Aalborg??

 

Nina Hav fra Børnenes Kontor i Aalborg fortæller om organisationens store frivillige arbejde, og især aktiviteterne ved juletid. Flere og flere børn og deres familier bliver indstillet til at modtage en julepakke. Men har vi virkelig fattige i Aalborg og hvorfor er behovet for hjælp så stort? Kom og hør Nina Hav fortælle og deltag i debatten.
Mandag d. 10/12 kl. 16-17
Der er gratis adgang og tilmelding er ikke nødvendig.
Arrangementet er en del af Hovedbibliotekets arbejde med Hvorfor Fattigdom? – et verdensomspændende tema om fattigdom i verden.
For flere arrangementet og mere information, se www.aalborgbibliotekerne.dk
 

Lav din egen julebageform på en 3D-printer

 

Et meget alternativt julearrangement på Hovedbiblioteket. På 3 timer får man mulighed for selv at designe sin egen julebageform, som senere via 3D-print kan blive til en fysisk form.
Man skal medbringe egen pc, og vil få mulighed for at få et designprogram, der kan bruges til 3D-print. Man vil få kyndig vejledning i at bruge programmet, og der vil til slut blive printet nogle fysiske eksempler. Det vil blive muligt mod betaling via AYO TEK at bestille 3D-prints af egen tegning til levering inden jul.
Lina Bergstrøm og Thomas Petersen fra AYO TEK (et nystartet lokalt firma med fokus på kunst og teknologi) er dagens guider til det spændende program.
Man skal deltage i hele arrangementet, som foregår i ”Laboratoriet”, for at få det fulde udbytte. Det er gratis at deltage, men da der kun er plads til 15 personer, er tilmelding nødvendig på www.aalborgbibliotekerne.dk. For voksne og børn fra 11 år (børn skal være ledsaget af en voksen).
 

Juleaftensdag i Aalborg Zoo

 

Den 24. december fra kl. 10-13 holder Aalborg Zoo åbent med fri entre.
Program:
 
Kl. 10.00: Zoo åbner
Kl. 10.45-11.00: Julemusik med Sct. Mariae Skoles BigBand
Kl. 11.00-11.20: Gudstjeneste på savannen ved præst Loa Mortensen
Kl. 11.20-11.25: Julemusik med Sct. Mariae Skoles BigBand
Kl. 12.00-12.15: Julemusik med Sct. Mariae Skoles BigBand
Kl. 12.15-12.35: Gudstjeneste på savannen ved præst Loa Mortensen
Kl. 12.35-12.40: Julemusik med Sct. Mariae Skoles BigBand
Kl. 13.00: Zoo lukker og ønsker alle en rigtig glædelig jul!
 
 
 
Glade julenisser går rundt i haven og deler pebernødder ud til børnene.
 
Skulle man have glemt den sidste julegave, har ZooShoppen åbent og kan tilbyde et væld af spændende gaveidéer.
 

Julerier på KUNSTEN

 

– finurlige former og forunderlige figurer
 
KUNSTEN inviterer alle institutioner og børnefamilier til juleri på KUNSTEN
 
fra den 4. – 30. december.
 
 
 
KUNSTEN har følgende juleaktiviteter:
 
 
 
 
Juleworkshop i ArtLab
Tid: tirsdag – fredag kl. 10.00-13.00.
Weekendåbent for børnefamilier mellem kl. 10.00-17.00.
 
 
 
I hele december har institutioner og børnefamilier mulighed for at deltage i juleworkshoppen ‘Finurlige former og forunderlige figurer’.
 
 
 
Til lyden af julemusik kan børn klippe finurlige former, forunderlige figurer og andre julerier ud af kulørt papir helt efter deres egen fantasi. I kan evt. lade jer inspirere af den store Robert Jacobsen udstilling: ‘Rum og form. Robert Jacobsen 100 år’. Robert Jacobsen var meget optaget af former men også af, hvordan formerne skaber et mellemrum.
 
 
 
De abstrakte former og figurer vil vi sammen hænge op i rummet eller på vores kunstneriske juletræ, ligesom I også er velkomne til at tage deres forunderlige klip med hjem.
 
 
 
Under hele workshoppen vil der være nogen, der kan hjælpe i gang og inspirere. Husk, at institutioner skal tilmelde sig.
 
 
 
Kom og vær med til at skabe julestemning på KUNSTEN.
 
 
 
 
 
Skattejagt i CoBrA-samlingen
Tid: alle dage i åbningstiden kl. 10.00-17.00.
 
 
 
Julemanden har besøgt KUNSTEN, men han har tabt nogle pakker i CoBrA-samlingen. Kom og hjælp ham med at finde dem og gæt, hvad der er inden i.
 
I kan hente hjælp i kunsten omkring jer.
 
 
 
 
Julefilm
Tid: alle dage i åbningstiden kl. 10.00-17.00.
 
 
 
Hvis I trænger til en lille pause, er der også mulighed for at se juletegnefilm i museets biograf. Vi viser ‘Pingu på ski’, Cirkeline med ‘Højt fra træets grønne top’ og ‘Muldvarpens juletræ’. Filmene varer tilsammen ca. 25 min.
 
 
 
 
Praktiske informationer
 
For institutioner er gratis at deltage i juleaktiviteterne, ligesom institutioner også har gratis adgang til museet hele året rundt.
 
 
 
For børnefamilier er det gratis at deltage i alle juleaktiviteterne efter betalt entré, og der er ingen tilmelding.
 
 
 
Mellem jul og nytår er juleworkshoppen lukket, men børnefamilier har stadig mulighed for at se enten julefilm eller deltage i skattejagten i CoBrA-samlingen.
 
 
 
 
Tilmelding for institutioner
 
Institutioner kan booke et besøg i juleworkshoppen af max 1 times varighed enten kl. 10.00, 11.00 eller 12.00. Book et besøg i juleworkshoppen ved at klikke her.
 
 
 
NB: Den 5. og 6. december er der ingen juleworkshop, da lokalet er optaget, men institutioner har stadig mulighed for både at se julefilm og deltage i skattejagten.
 

Koncert i Kunsthal Nord

LØRDAG D. 1. DECEMBER KL. 15.30.
 
En anderledes koncert hvor en computer interagerer med musikerne, og hvor publikum interagerer med musikken.
 
Interaktiv computermusik befinder sig stadig i musikkens grænseland, hvor der stadig er territorier at indvinde. Men helt splinternyt er fænomenet ikke længere.
 
På koncerten opføres bl.a. et værk, hvor publikum får mulighed for at medvirke som musikere! Et værk som har 20 år på bagen!
Helt nyskabt musik bliver der også, idet komponist-klassen fra Hjørring Musikskole opfører musik lavet til lejligheden.
 
Eftermiddagen styres af Ivan Olsen og Karl Petersen, der for et år siden var på besøg i Kunsthal Nord, dengang som guitarduo.
Arrangør: NUT (Nordjyllands Unge Tonekunstnere)
Entre 50 kr. – gratis for studerende og medlemmer af Aalborg Kunstpavillon
 

Patienter og pårørende skal inddrages i højere grad

 

Patienter og pårørende skal i langt højere grad inddrages på sygehusene. De er nemlig den mest uudnyttede ressource i sundhedsvæsenet.
 
Alt fra dagbog, cafémøder til ungegrupper
I Region Nordjylland er vi godt på vej med brugerinddragelse og har netop undersøgt, hvordan patienter og pårørende bliver inddraget på de nordjyske sygehuse. Undersøgelsen viser, at det foregår i stigende grad – både i forbindelse med pleje og behandling. I en kortlægning af området har de fem nordjyske sygehuse beskrevet over 50 tiltag, som inddrager patienter og pårørende.
 
– Det er positivt, at brugerne inddrages i den grad, og der er ingen tvivl om, at det kommer til at ske langt mere i fremtiden. Vi har i regionen valgt at fremme patient – og pårørendeinvolvering, fordi inddragelsen er med til at styrke kvaliteten i plejen og behandlingen, siger Henning Olsen, der er formand for Sundhedsbrugerrådet, som varetager brugerne interesser i Region Nordjylland.
 
Blandt de mange tiltag er et i Vendsyssel, hvor yngre brystopererede kvinder mødes i cafégrupper, hvor de deler erfaringer og tanker med andre. Initiativet er blevet til i et samarbejde mellem Sygehus Vendsyssel og Kræftens Bekæmpelse.
På Børneafdelingen på Aalborg Sygehus er der etableret en ungegruppe blandt kræftsyge, som er med til at skabe de rigtige forhold for børn og unge under indlæggelse, og samtidig kommer ungegruppen med råd til, hvordan unge kan hjælpes tilbage til livet efter en lang hospitalsperiode.
Og i fremtiden får de voksne intensive patienter på Aalborg Sygehus fra Intensiv afsnit 103 en dagbog, som skrives af kontaktsygeplejerskerne med henblik på at skabe sammenhæng i forløbet. Dagbogen skal følges op med spørgeskema og samtale med patient og pårørende under og efter et forløb.
 
– Dagbogen kan være med til at hjælpe patient og pårørende med at finde rundt i et til tider kaotisk og svært forløb, og samtidig kan den bidrage til patientens rehabilitering. Netop rehabilitering er her i fokus, idet flere patienter, som har været indlagt på en intensiv afdeling, viser tegn på post traumatisk stress syndrom. Dagbogen kan ikke stå alene, derfor følger vi op med samtale ud fra dagbogen, siger oversygeplejerske Elisabeth Birnbaum fra Intensiv Afdeling 103 på Aalborg Sygehus.
 
Yderligere informationer
Temadag om inddragelse af pårørende i patientforløb
Mandag den 26. november holdes der netop temadag om ”Inddragelse af pårørende i patientforløb” for patientforeninger i Region Nordjylland, Regionsrådet og Sundhedsbrugerrådet.
Formålet er at afklare status på området og finde frem til nye veje for styrkelse af brugerinddragelsen i Region Nordjylland.
 

POETRY SLAM – Kvalifikation til DM

 
Vi afholder kvalifikations runde til Danmarks Mesterskaberne i poetry slam mandag den 3. december. Vi sender vinderen af dette arrangement til Aarhus d. 26. Januar, hvor vedkommende skal forsøge at bemægtige sig Danmarksmester trofæet.
 
Kom og sørg for at Aalborg kan sende den bedste poetry slammer af sted, så vi kan få trofæet med hjem, denne gang skal det være!
 
Kom og støt op, lad dig underholde, inspirere, provokere og ikke mindste kom og vær med!
 
Ønsker du at optræde?
Send en mail til Poetry@Studenterhuset.dk Der er 10 pladser i alt!
 
Mandag den 3. december kl. 19.30 på Studenterhuset. – Entré: Kr. 30 + evt. gebyr.
 

Julekoncert med Jette Torp på Trekanten

 

Mange kender Jette Torp for hendes flotte sangstemme og fede fraseringer, fra dengang hun lavede “Musik og Fis” med Finn Nørbygaard.
 
Nu kan hun opleves på Trekanten hvor hun sammen med sin mand, pianisten Claus Pilgaard, tager publikum med på en smuk og stemningsfuld julerejse.
 
Overskuddet fra billetsalget går til SIND skolerne.
 
Torsdag 6. december kl. 19.30- Entre kr. 175 .-

Glædeligt gensyn med Aeschbacher

 
Æresdirigent Matthias Aeschbacher er tilbage i spidsen for Aalborg Symfoniorkester, når dørene den 29. november slås op til en følelsesladet koncert med musik af Mozart, Berg, Brahms og Strauss.
Matthias Aeschbacher har været æresdirigent for Aalborg Symfoniorkester siden 2010 og musikchef Jan Kvistborg glæder sig over endnu engang at kunne præsentere østrigeren for det nordjyske publikum.
 
– Når man gerne vil lave stor musik er en god kemi mellem dirigent og symfoniorkester en af grundstenene, og den fantastiske kemi, der er mellem Matthias Aeschbacher og Aalborg Symfoniorkesters musikere er allerede velkendt, og vores æresdirigent er, med god grund, også meget vellidt blandt publikum i Nordjylland, siger musikchefen, der glæder sig til at opleve æresdirigenten give sig i kast med et program i sværvægtsklassen.
 
– Noget af det Aeschbacher mestrer, er at håndtere de helt store musikkompositioner, som han har bevist så ofte før med Aalborg Symfoniorkester, og med eksempelvis et enormt stærkt stykke musik som Tod und Verklärung af Strauss, der kræver hele orkestrets musikalske palet, får han med denne koncert endnu engang muligheden for at demonstrere sine evner. Vi ser altid frem til at få besøg af vores æresdirigent, og jeg er sikker på, at han, også denne gang, er en garant for en pragtfuld musikalsk oplevelse, siger Jan Kvistborg.
 

Violinisten Soo-Jin Hong, der til daglig er koncertmester i DR Symfoniorkestret, er solist til koncerten, og det glæder musikchefen, at man kan matche en kapacitet på dirigentpodiet med en fremragende solist.
 
– Med en solist som Soo-Jin Hong og et stykke musik, som Alban Bergs violinkoncert, hvor hun virkelig får mulighed for at vise sit massive talent frem, er det her en af de koncertoplevelser, som jeg personligt glæder mig afsindigt meget til, siger han og fortsætter:
 
– Når man på denne måde kan kombinere et pragtfuldt program, en skøn solist, en uhyre dygtig dirigent og en fantastisk kemi i en og samme koncert, tør jeg godt love, at publikum kan se frem til en koncertoplevelse udover det sædvanlige, hvor alt går op i en højere enhed, slutter Jan Kvistborg med et smil.
 
Koncerten afholdes i Aalborghallen den 29. november kl. 19.30.