Lille Vildmosecentret vinder af forårsprisen 2013

I år er det Lille Vildmosecentret, der har gjort sig fortjent til den fornemme forårspris. Med sig fik de en bronzestatuette, lavet af Thorvald Odgaard, et diplom samt en check på 10.000 kr.
Valget faldt på Lille Vildmosecentret, idet centret, trods konstant at befinde sig på gyngende grund, har formået at skabe et sted, hvor folk fra det ganske land valfarter til for at opleve den smukke natur, som området byder på. Selve højmoserne hører til de største og bedst bevarede i det nordvest-europæiske lavland.
I 2012 havde stedet ikke mindre end 52.000 besøgende. Lille Vildmosecentret er blandt andet kendt for sin en naturlegeplads, hvor børn og voksne kan blive guidet rundt i området af trolden Lille Vildma, vildsvinefolden, samt tørvetoget, som tager gæsterne med på tur, og hvor de kan opleve stemningen fra de tidligere tiders tørvegravning i højmosen. I 2006 rejste centret et stort, smukt og særpræget hus på grunden, bygget af artikektfirmaet, C.F. Møller, som er førende på området.
Forårsprisen 2013 blev overrakt til formand for centret Christian Rasmussen og centerleder Bo Gregersen, som begge har gjort et stort stykke arbejde for udviklingen af centret og hele Lille Vildmosen. Overrækkelsen af forårsprisen fandt sted fredag den 8. marts kl. 12:00 på scenen i Aalborghallen.
Forårsprisen overrækkes hvert år til en person, institution eller virksomhed, som har medvirket til at gøre Nordjylland kendt.

Julemarked i mosen

 

 
Julemarked i Lille Vildmosecentret – juletog og julehygge i mosen.
 
Nu nærmer den søde juletid sig, og Lille Vildmosecentret åbner ekstraordinært op i vintersæsonen for at holde julemarked den 2. december 2012.
 
I den kolde vinterperiode er der lunt og godt i Lille Vildmosecentret – og der er ekstra hyggeligt, når udstillingen er fyldt med spændende boder og lige så spændende udstillere.
 
Lokale kunstnere
Det er andet år Lille Vildmosecentret holder julemarked, og selvom stormen sidste år fik mange til at holde sig inden døre, så var mange af udstillerne så begejstrede for arrangementet, at de kommer igen i år. Det gælder blandt andet Jørgen og Jette Heuckendorff, Alice Grønborg Krag og Grethe Dyhr, der igen fremviser deres håndværksmæssige færdigheder i form af træ-relieffer, strikketøj, silkeprodukter og glasperler og patchwork. Også Ommersyssel Bicenter og Snapselauget Cimbrene kommer igen i år, mens Arne & Birthe Frederiksen, Else Brun Larsen, Bent Andersen & Elin Eland og Katja Kreiner kan skrives på listen over nye kunstnere, der har boder til Vildmosecentrets Julemarked.
Både Vildmoseforeningen, der medbringer den nye Tofte bog, og Lille Vildmose Efterskole vil også være til stede. Mens man kan købe sit juletræ fra Gudumlund Hovedgaard, og i Café Soldug sørger Anetta for, at der er lune æbleskiver og varm gløgg for at skabe den helt rigtige julestemning.
 
Julemanden kommer
Lige inden middag ankommer en helt speciel gæst. Kørende i mosens gamle tørvetog kommer selveste julemanden på en kort visit for at dele godter ud til både store som små. Kunne man godt selv tænke sig en tur i tørvetoget, så er det også muligt over middag, hvor togførerne kører juleture til Birkesø Station. Indenfor kan man hygge sig med at klippe-klistre julepynt i naturværkstedet. Og så har trolden Lille Vildma fået besøg af fire små frække nisser, der har gemt sig i centret. Hvis man kan finde dem alle, kan man være heldig at få en Lille Vildma med hjem.
 
Foto:
Jul i mosen 1: Jul i Lille Vildmose
Jul i mosen 2: Alice Grønborg Krag med sit silkearbejde
Jul i mosen 3: Jette og Jørgen Heuckendorff ved sidste års julemarked
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Info:
– Der er gratis entré
– Vigtige tidspunkter
• Julemarkedet har åbent fra 10.00-16.00
• Julemanden ankommer til Møllesøgaard Perron klokken 11.00
• Tørvetoget kører klokken 13.00 og klokken 14.00
• Vinderen af Lille Vildma konkurrencen udtrækkes kl. 14.00
 

Grøntsager og græskarmænd – familiedag

 

Søndag 21. oktober kl. 11-15 ved Lille Vildmosecentret, Birkesøvej 16, 9280 Storvorde.
 
OBS: Praktisk og varm påklædning er en god idé.
Pris: Arrangementet er inkluderet i centrets entrépris.
Kørsel med tørvetoget på Lille Vildmosebanen koster 20 kr. ved samtidig køb af entrébillet til centret.
Kl. 11-13: Vær med til at lave irsk stuvning over bål med masser af kartofler og årstidens grøntsager. Der vil også være mulighed for at udskære et venligt eller uhyggeligt græskarhoved til Halloween.
 
Aktiviteterne er udendørs på shelterpladsen.
Kl. 13-15: Kørsel med tørvetoget på Lille Vildmosebanen. Kør en tur med mosens gamle lokomotiv og tørvevogne.

Efterårstur i Lille Vildmose og kørsel med tørvetoget

Torsdag 18. oktober kl. 11-15 ved Lille Vildmosecentret, Birkesøvej 16, 9280 Storvorde
 
OBS: Husk praktisk påklædning, solidt fodtøj og kikkert.
Pris: Den guidede turen er inkluderet i centrets entrépris.
Kørsel med tørvetoget på Lille Vildmosebanen koster 20 kr. ved samtidig køb af entrébillet til centret.
 
Kl. 11-13: Følg med guiden i egne biler rundt i Lille Vildmose. I Portlandmosen fortælles om højmosens specielle planter, hvoraf flere kan bruges til bjesk. På Hegnsvej kigger vi på fugle, og ser måske kongeørnen svæve over sine jagtmarker.
Kl. 13-15: Kørsel med tørvetoget på Lille Vildmosebanen. Kør en tur med mosens gamle lokomotiv og tørvevogne.
Se mere på: www.lillevildmose.dk

Efterårsferie med Lille Vildma

Lille Vildma er på spil i Lille Vildmosecentret hele efterårsferien.
 
Det er for alvor blevet efterår udenfor – også i Lille Vildmose. Men det betyder også, at der snart er efterårsferie. Det fejres selvfølgelig i Lille Vildmosecentret med en masse aktiviteter for store og små.
 
Ud i efterårsvejret
Igen i år tilbyder Lille Vildmosecentret et varieret efterårsferie program. Der er guidede ture for de voksne, skattejagt for de små og en spændende aktiviteter for hele familien.
Ugen byder på to guidede ture, en vandretur til Tofte Mose og en efterårstur i mosen i egne biler. Derudover vil der blive afholdt Tog og Tørv, hvor der sættes fokus på centrets nyeste attraktion tørvetoget og dens oprindelige funktion i mosen.
 
Familieaktiviteter
Efterårsferien sluttes af med et tilbagevendende arrangement; Grøntsager og græskarmænd. Her er det muligt at lave sin egen lygtemand, som kan skræmme de onde ånder væk til Halloween. Samtidig vil der blive hakket grøntsager i massevis, der skal i den irske stuvning, som stille står og simre over det åbne bål.
Et andet arrangement som har været en stor succes, er ”Flå et Krondyr”, der i efterårsferien får et tvist. Centret får nemlig besøg af en vaskeægte blodhund, der er trænet til at finde sårede dyr, der fx er blevet ramt i trafikken, der først skal finde dyret, før det bliver flået.
 
Skattejagt og togture
I centrets reception har Kristina tænkt kreative tanker. Det har resulteret i en skattejagt, hvor mosens venlige men drilagtige trold Lille Vildma har gemt sig i centre med en række ord. Hvis man kan finde alle ordene og sætte dem rigtigt sammen, har man mulighed for vinde sin helt egen Lille Vildma med hjem.
I efterårsferien har de frivillige lokofører har fundet det lange undertøj frem, så de er klar til at køre togture hver dag, hele ugen.
 
 
 

Brunst og Brøl i Lille Vildmose

 

Nu hvor dagene bliver kortere og aftnerne bliver koldere, er det tid for krondyrenes brunst, og deres rungende brøl kan høres i det meste af mosen.
 
Hør og smag mosens storvildt.
Tirsdag den 25. september og torsdag den 27. september fejrer Lille Vildmosecentret Kronhjortenes Brust, når der holdes Brunst, Brøl og Bordeaux. Sammen med centrets naturvejleder, går turen til Tofte Tårnet, hvorfra der er fantastisk udsyn over kronhjortenes kampplads – Enebærsletten. Naturvejlederen vil fortælle om krondyrene i Tofte Skov, mens man lytter til deres imponerende brøl.
Efter at have lyttet til kronhjortenes fantastiske brøl er det tid til at smage på dem. I Café Soldug venter Anetta med en lækker vildtgryde, der selvfølgelig skal nydes med et glas god rødvin. Aftenens arrangement slutter i Lille Vildmosecentret, hvor der er guidet tur på centret og naturfilm i biografen.
Billetter til arrangementet kan bestilles på www.visitaalborg.dk
 
Krondyrets Brunst
Krondyret er Danmarks største nulevende pattedyr. En fuldvoksen han kan veje op til 230 kg, selvom gennemsnitsvægten ligger på mellem 140-150 kg. Og i september/oktober er det en fordel at være stor – så er brunsten nemlig sat ind og det er tid for kronhjorten til at imponere hinderne.
”Det er et imponerende syn at se det urgamle skuespil udspille sig” fortæller naturvejleder Jakob Konnerup ”Den store hjort – pladshjorten – styrter rundt på brunstpladsen, for med krop, brøl og styrke at forsvare sin status som pladsens stærkeste. Kun en gammel og stærk hjort kan forsvare sin plads, og dermed retten til at parre sin med den gruppe af hinder (hundyr), som han har samlet omkring sig. Mindre hjorte opholder sig omkring brunstpladsen med håbet om, at kunne fravriste en hind fra pladshjorten, men det er en opgave, der kan være med livet som indsats, for pladshjorten er klar til at tage kampen op med sit enorme gevir.”
Normalt opfattes krondyret som et natteaktivt dyr, men i Lille Vildmoses skove er dyrene ikke generet af menneskelig færden, og er derfor ofte ude i dagtimerne. Og i september/oktober måned, når brunsten går i gang, søger de sammen ud på de åbne sletter for at udføre parringsritualet. Det betyder at besøgende i Tofte Tårnet ved Øster Hurup, har første parket til en af naturens store magtdemonstrationer.
 
 
Foto:
Brunst og Brøl 1: Brølende kronhjort
 

Svampedag i Lille Vildmose – familiedag

Søndag 16. september kl. 11-16 – Lille Vildmosecentret, Birkesøvej 16, 9280 Storvorde.
Turleder: Lille Vildmosecentret og Foreningen til Svampekundskabens Fremme
OBS: Medbring kniv og kurv til indsamling af svampe samt kaffe, der nydes i skoven.
Pris: Arrangementet er inkluderet i centrets entrépris.
 
Kl. 10-12: Udstilling af svampe på Vildmosegaard.
Kl. 12-13: Musik og mulighed for køb af frokost i Café Soldug.
Kl. 13-16: Svampetur til Bælum Sønderskov.
Følg med svampeekspert Henning Christensen rundt i skoven. Arrangementet afsluttes med kaffe og en gennemgang af de indsamlede svampe ved Skovpavillonen i Bælum Sønderskov.
Se mere på www.lillevildmose.dk
 

Bær og bjesk i Lille Vildmose – familiedag

Søndag 9. september kl. 11-15.
Mødested: Lille Vildmosecentret, Birkesøvej 16, 9280 Storvorde.
Turleder: Lille Vildmosecentret og Brænderiet Enghaven
OBS: Gummistøvler er en god idé. Husk også en kurv til indsamling af bær.
Pris: Arrangementet er inkluderet i centrets entrépris.
Kørsel med tørvetoget på Lille Vildmosebanen koster 20 kr. ved samtidig køb af entrébillet til centret.
Kl. 11-13: Indsamling af bær på Portlandmosen. Vær med til at samle revling og tranebær på højmosen. Bærrene kan bringes med hjem i køkkenet og bruges til bjesk og marmelade. Du kan også bytte dine bær til smagsprøver på færdig bjesk. Kl. 13-15: Kørsel med tørvetoget på Lille Vildmosebanen. Kør en tur med mosens gamle lokomotiv og tørvevogne.

Mosens Dag – i Lille Vildmosecentret

 

Så nærmer tiden sig, hvor der igen er mosens dag. Søndag den 2. september slår Lille Vildmosecentret dørene op for en masse gratis aktiviteter.
Som altid vil gårdspladsen være fyldt med en masse spændende boder, der sælger alt fra øl til juice, fra jagtudstyr til rideudstyr. Mens man på Vildmosegaard og i selve centret vil kunne besøge lokale kunsthåndværkere, der stolt viser deres værker frem.
 
Heste og Honning
Igen i år får Mosens dag besøg af Rideklubben Isafold, der vil vise deres færdigheder på hesteryg. Og biavleren bag Vildmosehonningen kommer forbi centrets egne bier, hvor han fortæller om livet i bistaden, samt hvordan det er at være biavler.
Dagen byder også på lidt musik i form af jagthornsblæsning. Per Iversen fra Aalborg Jægerklub, har gennem mange år undervist i jagthornsblæsning og vil give en demonstration på hans kunnen.
Dette indslag passer godt til en anden af dagens aktiviteter, nemlig flåning af et krondyr. Her vil centrets naturvejleder flå et krondyr, mens han fortæller om processen og reguleringen af krondyr i Tofte Skov og Høstemark Skov ”Der vil selvfølgelig være smagsprøver efterfølgende” forsikrer naturvejleder Jakob Konnerup.
 
Gratis tog og entré
Spar Nord sponsorerer i år entréen til hele centrets område, hvilket vil sige at man gratis kan besøge udstillingen, biografen og vildsvinene. Ydermere sponsorerer Vildmoseforeningen toget, så der også er gratis togkørsel på Mosens dag. ”Vi kører selvfølgelig så mange ture, som vi kan i løbet af dagen” fortæller kommunikationsmedarbejder Malou Jensen, ”Og selvom det er gratis at køre med, skal man lige en smuttur forbi receptionen for at få sin billet til en af dagens mange afgange.”
 
Foto: Der smages på varene