MORGENLANDET – Danmarkspremiere på Aalborg Teater

Inden længe kan du opleve danmarkspremiere på MORGENLANDET. Ny dansk dramatik af Julie Maj Jakobsen.

Du kan her høre Julie Maj Jakobsen selv fortælle om, hvordan ideen til Morgenlandet opstod.

Dette sker fra 12. februar – 5. marts 2022 på Lille Scene på Aalborg Teater.

Billetpriser:
Normalpris: 215 kr.
Unge under 25 år: 80 kr.
Studerende: 90 kr.
AAT Klub: Alle dage 50 kr. i rabat

Læs mere om forestillingen på: https://www.aalborgteater.dk/event/morgenlandet/

Om Morgenlandet

“MAN KAN IKKE SIGE NOGET OM POLARISERING UDEN SAMTIDIG AT BIDRAGE TIL DEN”

Alle vil fællesskabet. Men alle har også deres egen fornemmelse af, hvad ’fællesskab’ egentlig betyder. Er det i denne polariserede tid overhovedet muligt at have en fælles virkelighed, eller er vi dømt til at leve med splittelsen?

Først skildrede hun flygtningekrisen i Aftenlandet. Så blev ghettodannelserne omdrejningspunkt for Efter branden. Med denne helt nye forestilling kaster Aalborg Teaters husdramatiker, Julie Maj Jakobsen, sig ud i en undersøgelse af nutidens højreradikale bevægelser, og hvordan polariseringen spiller en større og større rolle i vores tilværelse.

Morgenlandet udspiller sig på en plads, som er centralt placeret i en europæisk storby. Det er lørdag morgen, og pladsen er fyldt med mennesker, der er i gang med at leve deres individuelle liv med hver deres forskellige forudsætninger og overbevisninger.

Alt ånder umiddelbart fred og idyl. Men noget er under opsejling. Nogen har planlagt en aktion, og langsomt begynder forskellene at pible frem og farve det rum, der omgiver menneskerne på pladsen.

Snakken begynder at gå imellem dem, og inden længe bliver de uenige om, hvad der er sandt og falsk, og hvordan den ideelle virkelighed vil tage sig ud. Samtidig svigter deres evne til at gå i dialog med mennesker, der har anderledes udseende og måder at tænke på.
//Aalborg Teater