Kom med til Island på årets første bogcafé

Iceland s
Vikinger, vulkaner og verdensmestre i litteratur. Vi lader den islandske littera- tur gå i udbrud på årets første bogcafé fredag den 9. januar kl. 16 på Hoved- biblioteket i Glashjørnet.
Island er helt sin egen med varme kilder, ulmende vulkaner og knejsende stolte töl- tere. ”Eyjafjallajökull, Bardabunga, Hvannadalshnjúkur”. Det islandske sprog ruller som bølger, og litteraturen afspejler den rå intense natur på sagaøen. ’Ræk mig nordlysene’ som kongen af islandsk litteratur Einar Már Guðmundsson så smukt skriver det.
På januars bogcafé fortæller de to bibliotekarer Pia Bechmann og Bodil Bøtcher både om de nervepirrende krimier, socialrealistiske skæbnespil og de store magi- ske læseoplevelser.
Den islandske sangerinde Sif Sveinsdottir fører os ind i den islandske sangtradition og sørger for, at vi også får rørt vores stemmer.
Til at forsøde fredagen yderligere serverer vi islandsk slik med en kop kaffe eller te til.
Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding, men det er en god idé at komme i god tid.

Debat om demens

Portraet sonja cv
Aalborg Bibliotekerne inviterer i samarbejde med Teater Nordkraft på debat om demens torsdag den 4. december kl. 18-19 på Hovedbiblioteket i Glashjørnet. Anledningen er, at det nu igen er muligt at opleve det anmelderroste teaterstykke ”I al stilhed” på Teater Nordkraft. Teaterstykket handler om demens og har Sonja Oppenhagen i hovedrollen som Margrete.
Sonja Oppenhagen har selv været med til at producere teaterstykket med god hjælp fra Aalborg Kommunes Videncenter for demens. Benyt denne oplagte chance til at møde Sonja Oppenhagen og høre om stykkets tilblivelse, og hvorfor hun startede hele projektet bag.
Mød også leder Jette Paulin og viceleder Tina Klingberg fra Aalborg Kommunes Videncenter for demens, som har været med i hele forløbet. Demenskoordinator i Brønderslev Kommune, Helle Rasmussen vil også deltage i debatten. Helle Rasmussen har qua sit arbejde erfaring med at arbejde med demente og deres pårørende.
Moderator for debatten vil være bibliotekar Birgitte Rohbrandt, der selv som pårørende har haft demens tæt inde på livet.
– Det er vigtigt, der kommer fokus på demens, da det er en sygdom, mange af os vil komme i forbindelse med. Den er desværre ofte snigende i sin fremfærd, og den rammer i allerhøjeste grad også de pårørende. Det er derfor vigtigt, at vi er åbne omkring sygdommen og sætter ord på , siger Birgitte Rohbrandt.

Magten – en bogcafé i magtens korridorer

Kurt Kragh - pressefoto
Magt fascinerer. Vi elsker TV serier som Borgen og House of Cards. Magt korrumperer. Tænk på skandalen om Se & Hør, Stein Bagger og nu OW Bunker. Hvert år udgiver Forbes en liste over de mest magtfulde mennesker i verden, men hvem styrer i virkeligheden verden? Er det magtens mænd og kvinder? Er det vold eller snuhed og egoisme? Historien om magt og svindel kan hurtigt blæses op i en mediestorm. Velkommen på forsiden!
Den gode forfatter sætter ord på historien bag sagen, så vi ser hele mennesket og måske bedre forstår magtens magt. Ove Hesselbjerg Rasmussen og Lissa Harder fra Aalborg Bibliotekerne har vovet sig ind i magtens korridorer og fundet de bedste bøger frem til dig.
Hvor langt vil et menneske gå for at få magt og fastholde magten? Nogle gange meget langt og når magt bliver misbrugt, så kommer ordensmagten på banen, og Rejseholdet rykker ud. Derfor har vi inviteret tidligere kriminalkommissær Kurt Kragh med. Kurt Kragh var en af de helt centrale figurer i Rejseholdets historie inden for de sidste 30 år. I sin bog ’At tænke som en morder’ fortæller han om sine oplevelser med subkulturers interne regler og psykopater – både de kriminelle og dem i jakkesæt.
Guitarist Jens Varmløse leverer lydkulissen og giver sin helt egen fortolkning af bl.a. Johnny Cashs sang ”A Boy Named Sue”.
Glæd dig til en totaloplevelse med en veloplagt forfatter, engagerede fortællere, en fantastisk guitarist og lidt godt til ganen. Arrangementet foregår fredag den 5. december på Hovedbiblioteket i Aalborg i Glashjørnet kl. 16-17.30. Der er fri entré, men kom gerne i god tid.

Kemikaliefrie børn – sådan undgår vi påvirkning af kemikalier og stoffer

1380001_71390252
Kom til mandagsmøde i bæredygtighedens tegn. Denne gang byder vi på et spændende oplæg om, hvordan vi i hverdagen undgår at blive påvirket af kemikalier og stoffer.
Mandag den 3. november kl. 17-18 i Glashjørnet på Aalborg Hovedbibliotek kan du som forbruger blive klogere på, hvad vi som forbrugere kan gøre for at nedbringe påvirkningen af kemikalier og stoffer i hverdagen. For vi vil jo alle gerne have sunde og kemikaliefrie børn.
Mandagsmødet om, hvordan vi undgår at blive påvirket af kemikalier og stoffer, er det sidste i år.

På fornavn med klassikerne – årets klassikerbogcafé på Hovedbiblioteket

bogcafe_på fornavn
Litteraturen træder i karakter på årets klassikerbogcafé. Vi lader det litterære uni- vers åbne sig op på en uventet måde, når vi fredag den 3. oktober kl. 15.30 – 17.30 sætter fokus på den klassiske litteraturs personligheder.
Det gælder både hovedroller og bipersoner, der alene på deres navn er kendt, elsket eller frygtet. Det kan være birollen, der stjæler billedet og overskygger den traditionelle hovedperson. Det kan også være hovedpersonen, vi alle kender navnet på, uanset om vi har læst bogen eller ej. Fælles for dem er, at de gør så stort indtryk, at det føles som at tage afsked med en kær ven, når sidste side er læst og bogen lukkes.
Vi kommer bredt ud og langt omkring. Vi tager både den gode, den onde og den grusomme med.
Bogcaféen bliver fortalt af Erling Lykke, Ove Rasmussen og Tine Eggertsen fra Aalborg Bibliotekerne.
Ingeborg Flendsted Nielsen fra KUNSTEN kommer og viser eksempler på, hvordan to store personligheder i klassiske værker gengives i kunsten, og hvordan kunsten skaber sine egne klassikere.
Musikken leveres af Line Marie Gaaei Jensen på fløjte og Martin Kjeldgaard på klaver.
Food College Aalborgs bagerelever serverer smagsprøver på klassiske kager med stor personlighed.
Kom ind på Hovedbiblioteket i Glashjørnet. Arrangementet er gratis og kræver in- gen tilmelding, men kom i god tid.

Fattigdom i Danmark

 

Kom og hør et foruroligende indlæg af murersvenden og SFs næstformand Mattias Tesfaye. Kom og hør hvordan arbejderklassen i Danmark bliver fatti-gere og fattigere selvom de arbejder en vis ting ud af bukserne!
Mattias Tesfaye har skrevet debatbogen “Vi er ikke dyr, men vi er tyskere” om dette ubehagelige faktum – en bog vis titel hentyder til hvordan voldsomme forandringer af det tyske arbejdsmarked de seneste 10-15 år har fået en ny underklasse til at vokse frem. I dag lever millioner af tyskere på fattig-domsgrænsen, til trods for at de har fuldtidsarbejde. Samtidig svækkes troen – især hos de lavtlønnede – på, at det nogensinde kan blive anderledes. Denne gruppe af “arbejdende fattige”, særligt blandt faglærte og ufaglærte arbejdere, spreder sig over hele Europa. I USA og England kalder man dem for working poor.
Er denne udvikling også på vej til Danmark? Og hvad kan vi gøre for at for-hindre det? Kom på Hovedbiblioteket og giv dit besyv med!
 
 
Torsdag 29. november 2012 19:00 -20:30
Hovedbiblioteket, Glashjørnet.
 

Nørde-lørdag på Hovedbiblioteket

Lørdag 29. september 2012 11:00 -14:00 i Glashjørnet på Hovedbiblioteket.
 
Hvis du er lidt af en teknik-nørd, eller bare er interesseret i hvad der bliver lavet af spændende projekter på Aalborg Universitet, så er Nørde-lørdag lige noget for dig!
Du vil kunne se og prøve sjove gadgets og tale med de studerende om teknikken bag.
Du kan opleve race med fjernstyrede biler.
Der bliver spænding og kamp til stregen når LEGO NTX-robotterne stiller op til battle med dig som deltager. Du skal selv gøre robotten klar til kamp – under kyndig vejledning naturligvis, hvorefter kampen starter.
 
Robotino besøger biblioteket igen.
Nåede du ikke at hilse på Robotino i foråret, da han “arbejdede” i biblioteket, har du nu endnu en chance.
Forskerne fra Aalborg Universitet har ‘lært’ Robotino hvordan den ved at analysere menneskers gang kan aflæse hvor de er på vej hen og om de har brug for hjælp.
Robotino kan også se om du vil have gavn af at ‘tale’ med ham og måske har brug for hjælp for at finde rundt på biblioteket.
 
Vi garanterer for, at det bliver sjovt!