Nu kan du afholde børnefødselsdag hos Gigantium

Fødselsdag hos Gigantium

Hold din næste børnefødselsdag i Gigantium

Vidste du, at du kan holde børnefødselsdag hos Gigantium? 
Du kan kombinere fødselsdagen med en tur i svømmehallen og frokost for dit barn og vennerne.
Frokosten kan f.eks. bestå af boller, kagemand og slikpose eller en byg selv burger med kartofler. Du kan læse mere om alle mulighederne på siden.
Læs mere og book via nedenstående link: https://bit.ly/3hYgWVY
Vi glæder os til at holde fødselsdag for dit barn hos os i Gigantium

Kræmme- og loppemarked i Gigantium

Nu kan du gøre årets handel.

Kom og besøg det meget populære marked Nordjyllands store kræmmer og loppemarked i Gigantium den 16-17 oktober.
Oplev kræmmere fra hele landet i de over 225 stande, som vil være fyldt op med både nyt og brugt .
Åbningstiderne er
Lørdag og Søndag 10-16

Adressen er:
Gigantium
Willy Brandts vej 31
9220 Aalborg ø

Masser af gratis P Pladser.
Entreen er 40,- for voksne og børn under 12 år er gratis i følge en voksenØnsker man en stand .( salget går stærkt, så man skal ikke vente for længe)

Man kan bestille stand for en dag eller begge dage.
Standene kan bestilles inde på vores hjemmeside https://jharrangementer.dk/bliv-udstiller/aalborg.aspx , eller man er velkommen til at ringe på 27281708. 

Piraterne skal holde fast i vinderkurs

Gigantium bygning

Aalborg Pirates skal forsøge at holde fast i stærk stime, når Odense Bulldogs gæster Gigantium kl 18.00

På trods af skader, Corona og en kaptajn der er afgivet til OL, så fortsætter Pirates med at imponere i Metalligaen. Seneste gik det ud over ligaens mest formstærke hold, da de lokale hockey-helte tog på togt i Nordsjælland og hev alle tre point med hjem til det jyske.

Man kan så småt begynde at omdøbe Piraterne til The Comeback Kids. Efter at have været bagud ud både mod Herning, SønderjyskE og senest Rungsted, men endte med at vinde. Det vidner om at både bredden og moralen er stærk i truppen, og dermed står værterne godt inden Metal Final 4 semifinalen den 18. februar

Men før Aalborg Pirates skal prøve at vinde en Pokaltitel på egen is, hvad der endnu ikke er lykkedes, på trods af tre forsøg. Så skal der gerne sættes tre point mere på kontoen i Metalligaen.

Og det burde også være muligt. Hjemmeholdet har gjort rent bord mod Odense i de tre indbyrdes kampe i sæsonen. Så måske venter der en ny målfest. I hvert fald har Pirates det godt mod Odense defensiven, hvor de har nettet hele 19 gange. Mon ikke Bjorkstrand og co har planer om at udbygge det målregnskab i aften?

Har du ikke mulighed for at møde op og heppe på de røde, så kan du følge kampen på TV2 Play

Kovending: Stort e-sports event skal alligevel afvikles i næste uge i Gigantium

Blev oprindeligt aflyst tilbage i december

I december kunne vi bringe nyheden om, at det store LAN-event Geeks Gone Wild ville blive aflyst grundet covid-19 restriktioner. Dette er dog ikke længere tilfældet, da LAN Team Nord, som er arrangør bag eventet, netop har meddelt, at de alligevel vælger at afholde den stort anlagte begivenhed.

Gør dig klar – det er allerede i næste uge Geeks Gone Wild går i luften

Nærmere bestemt så løber LAN-eventet af stablen fra fredag d. 28. januar og slutter søndag d. 30. januar. Billetsalget er i fuld sving.

Vm-formen pudses af i Gigantium

VM
Når det danske herrelandshold pudser VM-formen af ved at spille 4-nationers turneringen Totalkredit Cup 2015 i hjemlige omgivelser, danner Gigantium Aalborg lørdag den 10. januar rammen om de forsvarende VM-sølvvinderes anden kamp i den traditionsrige forberedelsesturnering.
”På det sportslige plan bliver det interessant at se, hvor langt vores nye landstræner Gudmundur Gudmundsson er kommet i sit arbejde med holdet. Han har ikke haft oceaner af tid til at sætte sit aftryk på spillestilen, men alligevel synes jeg, man i de to EM-kvalifikationskampe kunne spore visse interessante ændringer.Og når vi ved Totalkredit Cup kommer frem til den sidste afpudsning inden VM, vil vi helt sikkert kunne konstatere, at dette arbejde er ført videre,” siger Morten Stig Christensen, generalsekretær for Dansk Håndbold Forbund.
”Vi glæder os også meget til igen at skulle spille i Aalborg,” siger Morten Stig Christensen videre. ”Uden at forklejne andre har Aalborg sandsynligvis landets mest håndboldbegejstrede publikum, og det er altid en stor oplevelse, når vores landshold spiller i Gigantium.”
Også hos Aalborg Kommune er der stor begejstring over at skulle være værter for Totalkredit Cup 2015.
”Vi er glade for at kunne byde velkommen til fire enormt dygtige håndboldlandshold og Totalkredit Cup. Det er fantastisk, at Aalborg og Gigantium endnu engang kan danne ramme for et spændende håndboldopgør på eliteplan. Ikke mindst er det skønt at skulle være hjemmebane for det danske hold.
Vi håber på, at det danske og de udenlandske hold vil få en rigtig god oplevelse her i byen. Vi sætter stor pris på deres besøg ,” fortæller borgmester Thomas Kastrup-Larsen.
Billetter til Totalkredit Cup 2015 kan købes via www.dhf.dk og hos BilletNet.
Totalkredit Cup 2015:
Fredag den 9. januar 2015:
19.30: Danmark-Slovenien Sparekassen Fyn Arena, Odense
20.15: Sverige-Island Kristianstad Arena, Kristianstad
Lørdag den 10. januar 2015:
17.00: Slovenien-Sverige Gigantium, Aalborg
19.30: Danmark-Island Gigantium, Aalborg
Søndag den 11. januar 2015:
14.45: Island-Slovenien NRGi Arena, Aarhus
17.10: Danmark-Sverige NRGi Arena, Aarhus

Ren fredagsafslapning i Gigantium

577302_21394480
Den sidste fredag i hver måned afholder Gigantium arrangementet ”Selvforkælelse i Gigantium” i deres Vand og Wellness afdeling.
Arrangementet byder på hygge, saunagus og ren afslapning i de flotte svømmehalslokaler. Der vil være mulighed for at kunne slappe af i hallens saunaer, hvor der severes fade med frugt og en øl/vand pr. person.
Der er adgang til alle bassiner, på nær udspringsbassinet hele aftenen.
Alle kan deltage. Arrangementet koster 120 kr pr. person.
Næste ”Selvforkælelse i Gigatium” afholdes på fredag d.26 September fra klokken 19 til 21.30

Fokus på P-plads ved Gigantium

gigantium

Aalborg Rådmænd irettesætter den lokale presse. Ved et af de seneste større arrangementer i Gigantium, koncerten med Andrea Berg arrangeret af bl.a. Aalborg Kongres & Kultur Center, oplyser Beredskabscenter Aalborg, at der blev udskrevet 37 parkeringsafgifter, primært for spærring af brand- og redningsveje, og ikke flere hundrede, som det er fremført i pressen.

Der er enighed om, at Aalborg skal tage godt imod gæster, der kommer fra hele landet til arrangementer i Gigantium, og udvise godt værtskab. Derfor er man også klar til at gå sammen og drøfte løsninger, og i første omgang tage konkrete initiativer om bedre skiltning og information som første skridt her og nu. Samtidig er der nedsat en arbejdsgruppe med de involverede samarbejdspartnere for at finde de rigtige varige løsninger på parkeringsproblemet.
Rådmand Mads Duedahl fra Sundheds- og Kulturforvaltningen siger:
– Det er klart i Aalborgs ånd at sikre, at hele oplevelsen bliver god omkring de store kulturbegivenheder, som vi er stolte af, at vores by tilbyder. Store koncerter og lignende trækker folk til mange steder fra, og de praktiske rammer omkring det skal selvfølgelig også være i orden.
Beredskabscenter Aalborg, der står for parkeringskontrollen, hører under Miljø- og Energiforvaltningen. Herfra siger rådmand Lasse P. N. Olsen:
– Det ligger os meget på sinde, at informationen er så god som overhovedet muligt, så både de lokale og de udenbys gæster har let ved at finde frem til, hvor de kan parkere lovligt.
Arbejdsgruppen, som også skal se på at forbedre parkeringsforholdene på længere sigt, står rådmand Hans Henrik Henriksen fra By- og Landskabsforvaltningen i spidsen for. Han siger om målet:
– Vi er alle klart indstillede på at forbedre forholdene, og det er det bedste afsæt for at løse opgaven.
Ved et af de seneste større arrangementer i Gigantium, koncerten med Andrea Berg arrangeret af bl.a. Aalborg Kongres & Kultur Center, oplyser Beredskabscenter Aalborg, at der blev udskrevet 37 parkeringsafgifter, primært for spærring af brand- og redningsveje, og ikke flere hundrede, som det er fremført i pressen!

Karrieremesse i Gigantium

karriere
Igen i år tager Karrieredagene rundt i Danmark, og messen starter ud i Aalborg 4. marts kl. 10:00-16:00.
Karrieredagene er den eneste landsdækkende jobmesse, der henvender sig direkte til studerende på alle videregående uddannelser. Karrieredagene giver dig en unik chance for at få en rigtig god start på dit professionelle arbejdsliv, hvad enten du er studerende på en videregående uddannelse eller dimittend.
Karrieredagene ejes af Manova og afholdes hvert år i begyndelsen af marts måned i de fire universitetsbyer Aalborg, Aarhus, Odense og København.
Læs mere om arrangementet her.

Billetsalget til semifinalen i Gigantium Isarena er åbnet

logo_www_1000pxUdfaldet af udekampen mod KIF Kolding København lørdag 4. maj afgør, hvornår der skal spilles semifinale på hjemmebane.
Hvis Aalborg Håndbold vinder over KIF Kolding København, skal de spille søndag 12. maj på et endnu ikke fastsat tidspunkt – mod enten Mors-Thy Håndbold eller Århus Håndbold. I tilfælde af uafgjort eller nederlag skal de spille hjemme først, og det bliver Kr. Himmelfartsdag, torsdag 9. maj kl. 13.30 i Gigantium Isarena – mod Skjern Håndbold.
Der er allerede stor forhåndsinteresse for semifinalen i Gigantium Isarena, og du har nu mulighed for at købe billet via hjemmesiden – og billetten gælder uanset, hvornår kampen spilles.
Der gøres opmærksom på, at billetten ikke kan annulleres, når den først er købt.

Pokalkamp mandag i SønderjyskE

Inden den vigtige kamp i Brøndby-Hallen lørdag mod KIF Kolding København venter der Aalborg Håndbold endnu en vigtig kamp, nemlig mandag kl. 19.30 i Sønderborg mod SønderjyskE i 1/16-finalen i pokalen.
Ganske vist har Aalborg Håndbold besejret sønderjyderne fire gange tidligere i denne sæson – to gange i grundspillet og to gange i slutspillet, men det er kun få uger siden, Rune Ohm og co. sendte Skjern Håndbold ud af pokalen, så de skal spille op til deres bedste for igen at vinde dernede.
Med en sejr over SønderjyskE vil man kun være to kampe fra deltagelse i næste sæsons Final4.

Endnu et fløj-talent til klubben

Næste sæson er der tilgang af endnu et stort talent i truppen. Det er den 20-årige venstre fløj Buster Juul, der skifter fra Skanderborg Håndbold på en et-årig kontrakt.
Buster Juul markerede sit farvel med Skanderborg Håndbold på bedste vis, da han scorede syv mål i hver af de to sidste kampe for holdet.
Han bliver makker med Håvard Tvedten på venstre fløj og afløser dermed Rune Spliid, der flytter til København.
Buster Juul er den fjerde spiller i rækken af unge danske talenter, AH har sikret sig til næste sæson. Det drejer sig om Nicolai Pedersen, Stig Bugge og Andreas Væver. Sidstnævnte udlejes dog til Skanderborg Håndbold i næste sæson.

Spændende uger

Nogle meget spændende uger gåes i møde, og Aalborg Håndbold håber, at opbakningen på tilskuerpladserne når nye højder, når der fløltes op til semifinale i Gigantium Isarena.
Hvis du ikke allerede har billet til kampen, så gå allerede nu ind og køb på www.aalborghaandbold.dk

DM i Ultimate Frisbee afgøres i Aalborg

UltimateFrisbeeDanmarksmesterskaberne i Ultimate Frisbee holdes i Gigantium den 23. og 24. marts med knap 200 deltagere fra hele landet.
– Lørdag er der kampe fra kl. 09-18.
– Søndag er der kampe fra kl. 8.30-13. Herefter finaler.
– Præmieoverrækkelse kl. ca. 15.30.
– Der er fri adgang for publikum hele weekenden.
Kort om sporten
Ultimate Frisbee er en hold-sport, hvor der indendørs spilles på en bane, der er på størrelse med en håndbold-bane. Banen er opdelt i et midterfelt og to målfelter. I kampen gælder det for de 5 spillere om at gribe discen inde i målfeltet. Det er kun tilladt at bevæge sig, når man ikke har discen. Hvis discen bliver tabt er der ‘turnover’, hvorefter det an-det hold skal forsøge at score point. Kampene varer hver 25 minutter eller til et af holdene har nået 13 point.
Sportens udvikling
I Danmark arbejder Dansk Frisbee Sport Union (DFSU) med en målsætning om en fordobling af antallet af udøvere, så medlemstallet i løbet af 2015 vil runde 1000. Lokalt i Aalborg udvikler sporten sig også. I løbet af det seneste halve år har klubben modtaget over 10 nye medlemmer, så antallet af aktive spillere nu har rundet 30, hvor både herrer og damer er repræsenteret.
Aalborg Dinosaurs er hovedarrangør af DM i Ultimate Frisbee. Aalborg Events bidrager med markedsføring og praktisk hjælp.