Virksomhed har gjort det til sit speciale, at behandle græsplæner

DM Greenkeeping har gjort det til sit speciale at skønhedsbehandle selv de mest triste danske græsplæner, så de efter kort tid står som et flot mørkegrønt græstæppe. Konceptet fik i seneste afsnit af Løvens Hule Jan Dal Lehrmann og Jesper Buch til at investere millioner i virksomheden.
Som abonnent hos DM Greenkeeping får man typisk 2-3 besøg hvert år, hvor græsplænen tilføres en optimal og miljøskånsom blanding af næringsstoffer, der efter få måneder får græsset til at gro, og ukrudtet til at forsvinde. Konceptet fik i seneste afsnit af Løvens Hule Jan Dal Lehrmann og Jesper Buch til at investere millioner i DM Greenkeeping. Fra venstre ses Jan Lehrmann, Michael Jepsen, Vicki Skytte, Danny Skytte og Jesper Buch. Foto Mads Topp Sørensen

To greenkeepere, der i årevis har passet nogle af Danmarks flotteste golfbaner, faldt for tre år siden over et fuldstændig uopdyrket hul i markedet. Derfor etablerede de sammen med en rådgiver fra finanssektoren et græsplejekoncept, hvor man som privatkunde abonnerer på en grøn og sund græsplæne året rundt. Det har vist sig at ramme plet hos de danskere, der drømmer om en flot græsplæne, men som ikke ved, hvordan de skal pleje den. DM Greenkeeping tilbyder en miljøskånsom pleje af plænen med blot 2-3 besøg om året, og det eneste man selv skal gøre, er at slå græsset.

Abonnementskonceptet hos DM Greenkeeping tiltrak i 2020 2.400 kunder, hvoraf størstedelen var placeret i og omkring Kolding, hvor virksomheden er etableret. Det tal steg til 8.300 i løbet af 2021. Samtidig har væksten skabt en unik mulighed for andre, der gerne vil springe ud som selvstændige. Det skyldes, at DM Greenkeeping er tænkt som et franchisekoncept, hvor hver franchisetager får tildelt et område rundt om i landet. Virksomheden er derfor på kort tid blevet landsdækkende, og i alt otte franchisetagere har sagt deres jobs op for at gå fuldtid hos DM Greenkeeping. På den måde har DM Greenkeeping selv skabt en iværksættervirksomhed, der efterfølgende er blevet til syv nye iværksættere med i alt 50 tilknyttede græsspecialister.

Som abonnent hos DM Greenkeeping får man typisk 2-3 besøg hvert år afhængigt af pakkevalget. Græsplænen tilføres her en optimal og miljøskånsom blanding af næringsstoffer, der efter få måneder får græsset til at gro, og ukrudtet til at forsvinde. Den store tilvækst af kunder vidner om en stor lyst blandt danskerne til at optimere græsplænen, og med investeringen fra Jan Dal Lehrmann, CEO i Lehrmann Ventures,

-Vi har formået at ramme et tilsyneladende umætteligt behov for græspleje i haverne, og man skulle næsten tro, at en grøn og sund græsplæne er blevet et lige så stort statussymbol som at have et flot hus og en flot bil. Med Jan Dal Lehrmann og Jesper Buch ombord har vi nu både kapital og viden til at videreudvikle virksomheden og se på en mulig international ekspansion. Planen er i første omgang at blive landets største aktør på området, siger Michael Jepsen, tidligere greenkeeper og medstifter af DM Greenkeeping, der også har Vicki Skovgaard Skytte og Danny Skytte med i ejerkredsen.

Både Danny Skytte og Michael Jepsen har tidligere været ansat til at pleje nogle af de flotteste golfbaner i verden og ved derfor, hvordan man får en græs til at gro optimalt. Ud over en ukrudtsfri græsplæne fylder biodiversitet også meget for DM Greenkeeping. Derfor udleverer DM Greenkeeping en frøblanding til kunderne med en opfordring om at etablere små områder i deres have med 28 forskellige vilde blomster, som kan vokse frit og tiltrække insekter. Alt i alt fandt Løverne Jan Dal Lehrmann og Jesper Buch idéen så interessant, at de endte med at investere 2 x 1,2 mio. kroner for i alt 20 procent af virksomheden.

-Gennem de seneste årtier har forskellige rum i hjemmet været i fokus. Vi er gået fra køkkenet til badeværelset og videre til soveværelset. Nu er vi, godt hjulpet af Covid –19, nået til haven. Jeg tror, at haven gennem det her årti vil blive stedet, hvor danskerne vil investere stadigt mere. DM Greenkeepings potentiale er allerede vildt stort, men jeg er sikker på det kun bliver større gennem 2020’erne, siger Jan Lehrmann, nyslået investor i DM Greenkeeping og CEO i Lehrmann Ventures.

-Vi er meget imponeret over det faglige niveau hos DM Greenkeeping. Som Greenkeepere ved de alt om græs og leverer en fantastisk kundeservice. Potentialet er voldsomt stort for DM Greenkeeping, for hvem vil ikke gerne have en flot have? Jeg vil i hvert fald gerne, kommenterer serieinvestor Jesper Buch.

Våde regnvejrsdage: Vi nærmer os ny nedbørsrekord for februar

Selvom måneden end ikke er ovre, er den allerede den tredjemest nedbørsrige februar nogensinde målt, og som vant begynder oversvømmelserne nu at true.

Hvis du har følt, at det er ekstremt vådt i Danmark lige for tiden, så er du hverken sart eller galt på den. Her tre uger inde i februar 2022, er der allerede faldet mere end dobbelt så meget nedbør, end der er normalt for denne måned.

Frem til i dag (mandag d. 21. februar) er der faldet 104,5 millimeter regn. Her ligger det normale på blot 50,3 millimeter nedbør.

Herved har denne silende februar 2022 overtaget tredjepladsen, og slået den fra 1992 af podiet, hvor der “kun” faldt 92 millimeter. Kun to tidligere februar’e har været mere våd en denne. De fandt sted i 2020 og 2002, hvor der henholdsvis faldt 135 og 109 millimeter.

På vej til en andenplads, og måske en ny rekord

Der er registreret landsdækkende regn alle dage i februar. Hele ti omgange er det blevet til over fem millimeter – og både onsdag og fredag i sidste uge bød sågar på 30 millimeter landsdækkende regn. Det var i forbindelse med disse to lavtryk, der også gav storm i Danmark.

I følge prognosen for resten af måneden forventes det, at vi landsdækkende kan se frem til yderligere mellem 15 og 20 millimeter regn. Hermed ser det ud at dette år også snupper andenpladsen fra 2002.

Men skulle der falde bare en smule mere end de forventede 20 millimeter, så indtager 2022 altså historisk den sjaskvåde førsteplads, som den mest regnfulde februar måned nogensinde i Danmark.

Dansk økonomi rykkede i 2014 frem til start

Dankort
Som ventet har Danmarks Statistik i dag revideret den sæsonkorrigerede BNP-vækst i 3. kvartal en smule ned fra +0,5 til +0,4 pct. Trods alt har der været fremgang i dansk økonomi i en svær tid i efteråret, hvor det internationale baggrundstæppe har været præget af usikkerhed.
– Selvom der stadig mangler et kvartal, så kan vi allerede nu konkludere om 2014, at retningen er positiv, men tempoet moderat. Det betyder, at dansk økonomi fortsat har fødderne solidt plantet i gråzonen mellem krise og opsving, siger cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg.
Udover en sæsonkorrigeret kvartalsvækst på 0,4 pct., så viser dagens tal fra Danmarks Statistik, at BNP-årsvæksten i dansk økonomi en smule overraskende er opjusteret fra +0,8 til +0.9 pct. for de første tre kvartaler af 2014 tilsammen.
– Med en foreløbig vækst i 2014 på 0,9 pct., er vores samfundsøkonomiske ludobrikker rykket frem til start igen ovenpå to år i træk med negativ vækst. Derfor må fokus i 2015 være at få sat yderligere gang i væksten, siger Bo Sandberg og fortsætter:
– Uanset hvad der postuleres i den offentlige debat omkring pensionsfinte osv., så er det lavvæksten og ikke de offentlige finanser, der er akilleshælen i dansk økonomi. Når de offentlige finanser 2010-2014 tilsammen har udviklet sig 207 mia. kr. bedre end de officielle regeringsprognoser, burde ingen politiker, økonom eller EU-bureaukrat kunne ligge søvnløs over udsigten til evt. 5-10 mia. kr. mindre i statskassen i 2015.
Dansk Byggeri hæfter sig ved, at det primært er det offentlige forbrug, der foreløbig har trukket væksten i 2014 – dog heldigvis sekunderet af en pæn investeringsvækst fra lavt udgangspunkt.
– Det er positivt, at investeringerne så småt er begyndt at vokse fra sit uhyggeligt lave udgangspunkt, selvom en stor del af forklaringen er engangseffekterne fra stormskaderne i foråret 2014, siger Bo Sandberg.
Privatforbruget er blevet opjusteret siden første offentliggørelse af Nationalregnskabet.
– Men det ændrer ikke ved, at et sæsonkorrigeret plus i privatforbruget på 0,1 pct. i 3. kvartal og en ligeså svag vækst på 0,1 pct. i årets første tre kvartaler tilsammen, er et sløjt facit.
Hjemmemarkedet mangler fortsat meget for at kunne tage over som vækstmotor efter eksporten, siger Bo Sandberg og tilføjer:
– Her kan man dog godt tillade sig at sætte sin lid til, at de faldende oliepriser – der reelt virker som en skattelettelse – kan sætte en positiv udvikling i gang i 2015, om end man ikke skal sætte næsen op efter en decideret ketchupeffekt i privatforbruget.
Arbejdsmarkedet har længe været den del af økonomien, som mest stabilt har bevæget sig i positiv retning, men her bekræfter dagens nye Nationalregnskabstal den kraftige nedjustering fra november.
– Tidligere viste tallene, at den sæsonkorrigerede beskæftigelse var steget med næsten 33.000 siden bunden blev nået i 2. kvartal 2013. Men med nationalregnskabstallene for 3. kvartal, er beskæftigelsesvæksten revideret kraftigt ned, så vi nu i stedet ligger ca. 21.800 højere end da arbejdsmarkedet ramte bunden. Og ser man isoleret på 2014, er der nu også ”kun” skabt 12.500 nye job, siger Bo Sandberg.
Dagens BNP-tal er mere positive end ventet, men får næppe spekulationerne om nye vækstinitiativer før folketingsvalget til at ophøre.
– Der tegner sig efterhånden et fast mønster, hvor det i foråret viser sig, at man ikke har gjort tilstrækkeligt i finansloven for at stimulere aktiviteten i den private sektor, siger Bo Sandberg.

Hovedstaden ude af konkursmareridt

6e7c57b1-a8b8-45b0-a33b-029547e14694-main_image_email
Siden 2008 er næsten 35.000 danske virksomheder gået konkurs, men nu lysner det særligt i Region Hovedstaden, hvor antallet af konkurser går kraftigt tilbage. Region Hovedstaden har det seneste år nærmet sig 2007-niveauet for konkurser, mens der i Region Midtjylland stadig sker flere end dobbelt så mange konkurser som i 2007.
Siden 2008 har antallet af konkurser i dansk erhvervsliv været forhøjet med op til knap 300 procent, og i alt er næsten 35.000 virksomheder gået konkurs i løbet af kriseårene.
Antallet af konkurser i Region Hovedstaden er imidlertid faldet kraftigt i løbet af 2014, og dermed kan Hovedstaden nu som den første region se frem til at komme tilbage til det strukturelle bundniveau, der gjorde sig gældende før krisen. Det viser en analyse fra Spar Nord baseret på Danmarks Statistiks seneste tal for konkurser.
I højkonjunkturåret 2007 gik 1.239 virksomheder konkurs i Region Hovedstaden, og det tal forventer Spar Nords cheføkonom Jens Nyholm vil falde til knap 1.700 i 2014. Til sammenligning var antallet af konkurser i Region Hovedstaden så sent som i 2013 oppe i 2.459.
– Den fortsatte og massive tilflytning til København er en stærk motor for den økonomiske dynamik, der gør sig gældende i området, og som erhvervsliv og i øvrigt også bolig- og jobmarked lukrerer på, siger Jens Nyholm.
Han afskriver i øvrigt den aktuelle stigning i antallet af konkurser for oktober som et sæsonudsving, der ikke ændrer ved tendensen til faldende konkurser.
Midtjylland hårdest ramt
Virksomhederne i Region Midtjylland blev hårdest ramt af krisen og antallet af konkurser nåede i 2010 næsten 300 procent over 2007-niveau. Siden er antallet af konkurser faldet, og Jens Nyholm forventer, at det for hele 2014 vil lande omkring 130 procent over niveauet fra 2007.
– I modsætning til Region Hovedstaden rummer Region Midtjylland også store lavvækstområder. Og selv om demografi og økonomisk dynamik løfter Aarhus-området, så er det efter alt at dømme ikke tilstrækkeligt til at trække hele regionen fri af de forhøjede konkursniveauer, vurderer Jens Nyholm.
Han hæfter sig desuden ved, at 2007-niveauet for konkurser historisk har vist sig at være et strukturelt bundniveau, som på landsplan kun nås i perioder med udpræget højkonjunktur.
– Vi så det i sidste halvdel af 90’erne og i perioden, der ledte op til finanskrisen, og skal vi helt derned igen, kræver det en længere periode med stabil og høj vækst, uddyber Jens Nyholm.
Antallet af konkurser i Region Nordjylland, Sjælland og Syddanmark ventes ifølge Jens Nyholm at lande 40-60 procent over 2007-niveau, men også her er antallet af konkurser – med undtagelse af Nordjylland – faldet betydeligt i løbet af 2014.
Fårene fra bukkene
Den usædvanlige hårde og langstrakte kriseperiode har ifølge Jens Nyholm effektivt skilt fårene fra bukkene i dansk erhvervsliv. Men med udsigten til svag vækst i dansk økonomi og vækstudfordringer i mange af vores nabolande forventer Jens Nyholm ikke, at antallet af konkurser vil falde nævneværdigt fra det nuværende niveau.
– På landsplan kommer vi formentlig ikke tilbage på 2007-niveauet for konkurser i denne omgang. Dertil er markedsvilkårene og –udsigterne simpelthen ikke gunstige nok, uddyber Jens Nyholm og tilføjer afsluttende:
– De næste 6-12 måneder vil vi formentlig se, at antallet af konkurser stabiliserer sig, og så skal vi nok ind i 2016, før forudsætningerne for yderligere bedring viser sig.

Vm-formen pudses af i Gigantium

VM
Når det danske herrelandshold pudser VM-formen af ved at spille 4-nationers turneringen Totalkredit Cup 2015 i hjemlige omgivelser, danner Gigantium Aalborg lørdag den 10. januar rammen om de forsvarende VM-sølvvinderes anden kamp i den traditionsrige forberedelsesturnering.
”På det sportslige plan bliver det interessant at se, hvor langt vores nye landstræner Gudmundur Gudmundsson er kommet i sit arbejde med holdet. Han har ikke haft oceaner af tid til at sætte sit aftryk på spillestilen, men alligevel synes jeg, man i de to EM-kvalifikationskampe kunne spore visse interessante ændringer.Og når vi ved Totalkredit Cup kommer frem til den sidste afpudsning inden VM, vil vi helt sikkert kunne konstatere, at dette arbejde er ført videre,” siger Morten Stig Christensen, generalsekretær for Dansk Håndbold Forbund.
”Vi glæder os også meget til igen at skulle spille i Aalborg,” siger Morten Stig Christensen videre. ”Uden at forklejne andre har Aalborg sandsynligvis landets mest håndboldbegejstrede publikum, og det er altid en stor oplevelse, når vores landshold spiller i Gigantium.”
Også hos Aalborg Kommune er der stor begejstring over at skulle være værter for Totalkredit Cup 2015.
”Vi er glade for at kunne byde velkommen til fire enormt dygtige håndboldlandshold og Totalkredit Cup. Det er fantastisk, at Aalborg og Gigantium endnu engang kan danne ramme for et spændende håndboldopgør på eliteplan. Ikke mindst er det skønt at skulle være hjemmebane for det danske hold.
Vi håber på, at det danske og de udenlandske hold vil få en rigtig god oplevelse her i byen. Vi sætter stor pris på deres besøg ,” fortæller borgmester Thomas Kastrup-Larsen.
Billetter til Totalkredit Cup 2015 kan købes via www.dhf.dk og hos BilletNet.
Totalkredit Cup 2015:
Fredag den 9. januar 2015:
19.30: Danmark-Slovenien Sparekassen Fyn Arena, Odense
20.15: Sverige-Island Kristianstad Arena, Kristianstad
Lørdag den 10. januar 2015:
17.00: Slovenien-Sverige Gigantium, Aalborg
19.30: Danmark-Island Gigantium, Aalborg
Søndag den 11. januar 2015:
14.45: Island-Slovenien NRGi Arena, Aarhus
17.10: Danmark-Sverige NRGi Arena, Aarhus

Danmark mere eksportorienteret end nordiske naboer

1385214_28687990
De danske virksomheder har godt fat i de udenlandske markeder. Faktisk bedre end virksomhederne hos vores nordiske naboer. Det viser nye tal, som Danmarks Statistik har lavet for Erhvervsstyrelsen og Nordisk Ministerråd.
Danmark indtager en førsteplads blandt de fire største nordiske økonomier, når det kommer til, hvor stor en andel af BNP eksporten udgør. I Danmark udgør eksporten 33,7 procent, mens den udgør 32,9 procent i Sverige, 31,9 procent i Norge og 29,2 procent i Finland. Det viser tal, som Danmarks Statistik har lavet for Erhvervsstyrelsen og Nordisk Ministerråd.
En del af æren for denne førsteplads kan tilskrives de små og mellemstore virksomheder, som i perioden 2008-2011 har øget eksporten med 11 procent og dermed står for 48 procent af Danmarks samlede eksport til det globale marked. Det er en markant højere andel end i både Sverige og Finland, hvor de senest tilgængelige tal viser, at SMV’erne kun står for henholdsvis 31 procent og 23 procent af den samlede eksport. I Norge står SMV’erne for 43 procent af den samlede eksport.
Anders Hoffmann, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen:
Vi har god grund til at være stolte af vores små og mellemstore virksomheder. De har været med til at sikre, at eksporten igen er på niveau med før finanskrisen, og at vi derfor ikke har tabt terræn på det internationale marked.
Jeg er overbevist om, at de små og mellemstore virksomheder også fremover kommer til at spille en vigtig rolle for Danmarks placering på det voksende globale marked. Jeg ser derfor frem til, at vi under Danmarks Vækst- og Iværksætteruge sætter fokus på virksomheder og deres eksportmuligheder.

Nordjyderne elsker DK om sommeren

1374426_15298316

Næsten 4 ud af 10 nordjyder planlægger sommerferie i Danmark i år

Selvom mange danskere rejser til udlandet i sommerperioden, så nyder nordjyderne at holde sommerferie i det danske land. Netop derfor planlægger 4 ud af 10 nordjyder at bruge feriedagene hjemme i Danmark. Det viser en ny undersøgelse foretaget af hoteleksperten Hotels.com blandt 1.500 danskere.

Efter en kold og lang vinterperiode, er der bare noget helt særligt over Danmark, når temperaturen stiger. Al ting synes smukkere og mere indbydende, når solen skinner, og træerne er grønne. Så mange kan nok blive enige om, at Danmark er skøn om sommeren.

Således planlægger næsten 4 ud af 10 nordjyder da også (43 pct.) at holde sommerferien i Danmark i år. Det viser en ny undersøgelse foretaget af hoteleksperten Hotels.com blandt 1.500 danskere.

Kigger man på Hovedstadsområdet, så planlægger kun 35 pct. af københavnerne at holde sommerferie hjemme. Nordjyderne er dermed det folkefærd i Danmark, hvor flest skal holde sommerferie i det danske land.

nordjyder

Billig ferie i smukke omgivelser

Nordjyderne nyder feriedagene indenfor landets grænser i sommerperioden, bl.a. fordi de mener, at sommeren er det tidspunkt på året, hvor Danmark er smukkest (29 pct.), og knap hver femte (16 pct.) nordjyde gør det, fordi de altid holder sommerferien herhjemme. Hele 11 pct. holder ferie i Danmark, fordi de er så heldige at være blevet inviteret på sommerferie et sted i landet. Den største grund til at ferien bliver holdt på dansk jord er dog fordi, at en udlandsrejse går over budgettet (31 pct.).

 

Starbucks i Storcenteret

Starbucks
Kaffeelskende kunder i Aalborg Storcenter kan slukke tørsten i en frisk Frappucino eller en stærk espresso fra Starbucks, når den åbner i Bilka til juli.

Til juli åbner Starbucks nummer to i Aalborg. Den kommer til at ligge i Aalborg Storcenter – nærmere bestemt ved indgang A i Bilka Skalborg.
Og det er noget, der passer Bilkas varehuschef Peer Thomassen. Ombygningen af varehuset er allerede i gang, og han glæder sig over, at netop hans varehus snart bliver udvidet med en hyggelig Starbucks, hvor kunderne kan nyde den verdensberømte kaffe – både ude og indenfor.
– Det bliver simpelthen så godt. Vi åbner Bilkas facade og etablerer en lille udendørs terrasse, så kunderne også kan sidde udenfor og nyde kaffen, når vejret er til det. Det bliver derfor en meget synlig Starbucks, som jeg er sikker på, vil trække folk til, siger han.
Åbningen af Starbucks i Bilka Skalborg sker som en del af Dansk Supermarkeds samarbejde med Starbucks Coffee Company, hvor Dansk Supermarked har franchiseaftalen på åbninger af Starbucks i forbindelse med detailhandelsbutikker og på strøgplaceringer i Danmark.
På baggrund af tidligere erfaringer med at åbne Starbucks i Bilka- og storcenter-regi har Head of Franchise i Dansk Supermarked, Martin Uebel, store forventninger til åbningen af endnu en Starbucks i Aalborg.
– Aalborg Storcenter har over seks millioner gæster årligt, og centrets mange forskellige butikker er med til at sikre en meget bred målgruppe. Aalborggenserne har været meget positive overfor Starbucks, hvilket vi oplevede, da vi åbnede i Salling, så vi har al mulig grund til at tro, at kunderne i Storcentret vil benytte indkøbsturen til at få den gode kaffeoplevelse med, siger han.
Starbucks i Danmark
Starbucks åbnede første gang i Danmark i Københavns lufthavn i 2007. I 2012 gav en franchiseaftale mellem Dansk Supermarked og Starbucks mulighed for, at den første europæiske Starbucks i et hypermarked kunne åbne. Det skete i Bilka One Stop i Fields på Amager, og siden er flere kommet til.
I øjeblikket driver Dansk Supermarked syv Starbucks herhjemme på følgende placeringer:
Bilka One Stop i Fields, København
Salling Aarhus
Salling Aalborg
Bilka Næstved
Bilka Hundige
Bilka Vejle
Bilka Kolding
Om Starbucks
Starbucks Coffee Company har siden 1971 været engageret i etisk handel og fremstilling af arabica-kaffe af højeste kvalitet. I dag har virksomheden coffee stores over hele verden og er verdenskendt for sin specialkaffe og butikkernes behagelige atmosfære.