International hæder til AAU-energiprofessor


Energiprofessor Marco Liserre modtager nu den internationale ingeniørsammenslutning IEEE’s højeste anerkendelse for sine bidrag til forbedringer af den vedvarende energiproduktion. Mere end 100 flittigt citerede videnskabelige artikler og masser af fremragende forskningsresultater inden for vedvarende energisystemers tilslutning til el-nettet er blandt begrundelserne for den prestigefyldte udnævnelse til IEEE-fellow.
– Det er en ære at blive IEEE-fellow i en alder af 38, men pålægger mig også et stort ansvar over for IEEE og de forskerkollegaer, der har vurderet mig værdig til så prestigefyldt en udnævnelse. Da jeg begyndte at forske og være aktiv i det internationale miljø omkring elektro- og elektronikingeniører, som for en stor dels vedkommende er organiseret i IEEE, kunne jeg ikke en gang drømme om at opnå så prestigefyldt en hæder, siger professor i effektelektronik Marco Liserre.
Men hæderen er helt fortjent, mener professor Frede Blaabjerg fra Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet.

Tidlig udnævnelse

Han er selv IEEE-fellow og står bag indstillingen af Marco Liserre.
– Det er helt unikt, at Marco bliver IEEE-fellow i så ung en alder, for typisk er man 10 eller 20 år ældre, når man bliver udnævnt – det er under 1 %, der i så tidlig en alder når denne hæder, men jeg er ikke overrasket. Fra start var hans evne som forsker og hans organisatoriske talenter åbenlyse, og de mange gode forskningsresultater, som han opnået, viser, at han i den grad har gjort brug af sine talenter, og det glæder mig meget, at han nu bliver udnævnt til IEEE-fellow, siger Frede Blaabjerg.
IEEE har 385.000 medlemmer fra 160 lande, men kun et absolut fåtal får den ærefulde titel som IEEE-fellow. Titlen gives kun til personer, der har ydet en ekstraordinær indsats på deres fagområde, og det har italiensk-fødte Marco Liserre. Betydningen af hans forskning indenfor effektelektronik bevises blandt andet af de mere end 100 hyppigt citerede videnskabelige artikler, han står som forfatter af. Men også af hans bog ”Grid Converters for Photovoltaics and Wind Power Systems”, som for øjeblikket har stor indflydelse på forskningsområdet omkring integration af vedvarende energi til nettet. Bogen er nemlig den første bog, der komplet beskriver hele rækken af de muligheder, der er, når eksempelvis solceller skal levere strøm ud på el-nettet.

Store forventninger

Marco Liserre har helt bevidst ikke ”kun” været beskæftiget med forskningen inden for sit område.
– For at få inspiration har jeg altid bestræbt mig på også at beskæftige mig med andre områder end de områder, jeg forsker i. Den mest prominente er opbygningen af det videnskabelige tidsskrift Industrial Electronics Magazine, og det glæder mig at se, at min tilgang er blevet anerkendt – og endda meget tidligere end jeg havde forventet, og jeg håber, at jeg vil kunne leve op til de store forventninger, der nu er til mig efter udnævnelsen, siger Marco Liserre.
Frede Blaabjerg er ikke i tvivl om, at Liserre nok skal leve op til forventningerne.
– Bare se arbejdet med tidsskriftet, som virkelig har fået stor succes. Hurtigt har tidsskriftet fået en stor troværdighed, og det er i løbet af ganske få år blevet en stor anerkendelse at få bragt sine videnskabelige artikler i tidsskriftet, som der ofte citeres fra, og jeg er sikker på, at Marco fortsætter sit gode arbejde, siger Frede Blaabjerg.
Marco Liserre er i dag tilknyttet Centret for Pålidelig Effektelektronik (Corpe), ved Institut for Energiteknik, som bl.a. er støttet af Det Strategiske Forskningsråd og Det Obelske Familiefond.
Kun fem andre forskere med tilknytning til AAU kan smykke sig med IEEE Fellow titlen. Det er energiprofessor Frede Blaabjerg, energiprofessor Remus Teodorescu, direktøren for Aalborg Universitets Center for TeleInfrastruktur, professor Ramjee Prasad, professor emeritus Jørgen Bach Andersen fra Institut for Elektroniske Systemer samt datalogiprofessor Christian S. Jensen.

Fire nye it-chefer til AAU


I forbindelse med reorganiseringen af it på AAU har fire it-chefstillinger været slået op, og de rette kandidater til stillingerne er nu fundet.
It-organisationens fire nye områder; Strategi og Proces, Infrastruktur Services, Support Services samt Anvendt it og udvikling har derfor fra 1. januar hver deres it-chef til, sammen med It-direktør Lise Marcher og de godt 160 it-ansatte på AAU, at udvikle den nye it-organisation.

Infrastrukturchef

I stillingen som Infrastrukturchef tiltræder Per Bach Sørensen. Per har stor erfaring med forandringsledelse, ITIL processer og drift fra Telenor og KMD, hvor Per senest har haft ansvaret for ITIL’s operationelle processer i KMD’s division for Infrastructure Outsourcing. Hos Telenor havde Per ansvaret for opbygning af en ny it infrastruktur-afdeling med det formål at sikre insourcing fra IBM og efterfølgende konsolidering af it for Sonofon og Cybercity.

Supportchef

Michael Collin tiltræder stillingen som Supportchef. Vi kender Michael i rollen som leder af IKT-afdelingen på Humaniora her på AAU, hvor Michael siden 2005 har haft det samlede ansvar for IKT på fakultetet. Derudover har Michael opbygget en række af universitetets Service Provider-løsninger. Michael har altid stort fokus på, at de systemer og services, som en it-organisation udbyder, er vel afstemt med de behov, som brugerne har – både eksplicit formidlede og afdækkede behov.
Hos HUM-IKT vil Lillian Buus og Mads Peter Bach varetage ledelsen af henholdsvis Elsa og resten af HUM-IKT i perioden fra den 1. januar til den 1. marts 2013. Mads indtræder i den forbindelse i it-chefudvalget.

Udviklingschef

Kirsten Hjerrild Nielsen tiltræder stillingen som Udviklingschef. Kirsten har i de seneste fire år været ansat i Region Syddanmark som henholdsvis Projektleder for udbudsprojekter og Afdelingschef. Tidligere har Kirsten arbejdet i 3 år som Projektchef i TDC, og forinden var hun femten år hos Mentor Informatik med diverse overtagelser af bl.a. Logica (nu CGI). Igennem Kirstens erhvervskarriere har hun oparbejdet stor erfaring med at sikre sammenhænge i forretnings- og it-strategi og med udvikling og vedligehold af it (lifecycle management). Kirsten er i øvrigt også censor på AAU.

Strategi- og proceschef

Patrick Vangsgaard tiltræder stillingen som Strategi- og proceschef. Patrick har opbygget sin erfaring inden for området i tre virksomheder; KMD, Sonofon/Telenor og Vestas. Patrick har stor erfaring med procesoptimering og projekt- og porteføljestyring – både inden for og uden for den traditionelle it-organisation. Ydermere var Patrick i sine fire år hos KMD direkte involveret i en række store ERP implementeringsprojekter og ikke mindst projektledelse i forbindelse med kommunesammenlægninger.
Når it-cheferne tiltræder til januar, vil de sammen med Lise Marcher lægge trædestenene til den nye it-organisation. Fra marts vil alle AAU’s it-medarbejdere være ansat i den nye organisation under ét af de fire områder.

Japan-samarbejde skal være lige så populært som sushi


Japans ambassadør i Danmark vil gøre samarbejde mellem danske og japanske studerende, forskere og virksomheder lige så populært som sushi. Velbesøgt informationsmøde på Aalborg Universitet viser, at ønsket er gensidigt, men at der er udfordringer på vejen. Til gengæld er der også gode muligheder for støtte til udveksling.
– Der er et sushi-boom. Jeg håber på, at vi kan starte en anden form for japansk boom, forklarer ambassadøren Toshio Sano med et grin, før han slår en mere alvorlig tone an:
– Vores økonomi er gået tilbage gennem to årtier, og folk i Japan er blevet mere konservative og mere indadskuende. Hvis flere danske virksomheder, danske studerende og danske forskere kommer til Japan, vil japanerne blive stimuleret af dansk mentalitet generelt.
Netop når det gælder Japan er der ifølge Fundraising og Projektledelseskontoret på Aalborg Universitet ekstra gode muligheder for at få støtte til finansiering af studieophold og forskningssamarbejde.
– Det er et vigtigt, fordi det forhåbentlig kan få flere forskere og studerende til at få øjnene op for mulighederne for udveksling og samarbejde i Japan. Og vi hjælper gerne, forsikrer funding-koordinator Lone Grøndahl Dalgaard fra kontoret.

Plads til forbedring

Tørre tal viser, at interaktionen på nogle områder er meget begrænset. Der er ganske vist jævnligt japanske studerende på Aalborg Universitet – men i øjeblikket er der ingen. Og ambassadørens egne landstal afslører, at der kun er 31 danske studerende i Japan og 44 japanske studerende i Danmark. Til slående sammenligning nævner han, at 3000 kinesiske studerende er ved at dygtiggøre sig på en dansk uddannelse. Og at der burde være mange flere japanske studerende her, fordi landet trods alt har over 20 gange så mange indbyggere som Danmark.
Toshio Sano gør også op med den udbredte misforståelse, at japansk økonomi er eksportorienteret. Kendte virksomheder som Sony, Panasonic og Toyota er ganske vist eksportorienterede, men kun omkring 28 procent af det japanske bruttonationalprodukt stammer fra eksport. For Danmarks vedkommende er det halvdelen.
– Vores økonomi er først og fremmest afhængig af indenrigs forbrug, og skiftende japanske lederes forsøg på øget internationalisering er ikke rigtig slået igennem. Nogle mener slet ikke, at Japan behøver blive mere globaliseret. Jeg er uenig, fastslår ambassadøren.

Nye udfordringer, men samme leder i stort sundhedsinstitut


Efter 10 år med massiv vækst skal Aalborg Universitets Institut for Medicin og Sundhedsteknologi nu især fokusere på konsolidering og nye samarbejdsrelationer til sygehusvæsnet. Den erfarne institutleder Kim Dremstrup har sagt ja til at sikre kontinuiteten og blive som styrmand de kommende seks år.
Antallet af studerende er næsten syvdoblet, medarbejdertallet er mere end fordoblet og Institut for Medicin og Sundhedsteknologi breder sig nu over fem gange så mange kvadratmetre som for 10 år siden, da institutleder Kim Dremstrup overtog ansvaret for det dengang helt nye institut. Nu har han fået forlænget lederansvaret, så det også fremover er ham, der har det overordnede ansvar for den sværm af nye udfordringer, som instituttets 250 ansatte står overfor.
– Tallene for udviklingen siden 2003 viser meget godt, at vi har haft travlt med ekspansion. Det er især værd at bemærke, at vi nu har ansvaret for cirka 1100 studerende på vores uddannelser i medicin, medicin med industriel specialisering, idræt, sundhedsteknologi, folkesundhedsvidenskab og klinisk videnskab & teknologi. Jeg ser frem til udfordringen med konsolidering efter vores ekspansion og til at indlede arbejdet med udflytning af instituttet til det nye sygehusbyggeri i Aalborg Øst, hvor mulighederne for samarbejde med universitetshospitalet bliver helt unikke, siger 54-årige Kim Dremstrup.

Vigtig forskning

Et andet mål, han sammen med kollegerne i instituttet kommer til at forfølge, er at skaffe mere ekstern finansiering til forskningsprojekter på sundhedsområdet fra EU og andre kanaler. Selv om institutlederjobbet sætter naturlige grænser for, hvor meget tid Kim Dremstrup selv kan bruge på forskning, insisterer han på, at omkring 20 procent af hans egen tid skal gå med forskning.
– Det er vigtigt for mig at kunne legitimere, at jeg er leder på et universitetsinstitut, og derfor vil jeg beholde en vis forskningsaktivitet. Desuden kan jeg lide forskning, fortæller han, og henviser til sin rolle som leder af den forskningsgruppe på AAU, der beskæftiger sig med teknologi til kobling mellem computere og den menneskelige hjerne (Laboratory for Brain-Computer Interfaces).

Undervisning og opfindelser

Forskning på højt niveau er i Kim Dremstrups verdensbillede også en nødvendighed for at sikre kvalitet i undervisningen af det voksende antal studerende på sundhedsområdet på AAU:
– Vi skal kunne levere fremragende forskningsbaseret undervisning på eksisterende og kommende uddannelser. Min vision er, at vores uddannelser skal være de mest moderne i Danmark, og at vi skal udnytte vores teknologiposition, forklarer han.
Men forskningen skal også ud i verden og gøre gavn:
– Vi skal få vores forskning i anvendelse. Det skal ske ved samarbejde med industrien og sundhedssektoren og ved stadig at generere opfindelser, patenter, licenser og spin-out virksomheder på områder, hvor det gør en betydende forskel.
Kim Dremstrup har de seneste fire år været leder af Dansk Medicoteknisk Selskab, som nu har 600 medlemmer. Selskabet er en sammenslutning af læger, ingeniører, teknikere fra forsknings- og uddannelsesinstitutioner, sundhedsvæsenet og industrien med en fælles interesse i at anvende og udvikle medicinsk teknologi. Selskabets visioner flugter fint med de mål, Kim Dremstrup forfølger til daglig i sit arbejde på Aalborg Universitet. Begge steder føler han sig privilegeret over at være i godt fagligt selskab blandt dygtige kolleger:
– Jeg er motiveret hver dag til at gå i clinch med opgaverne på et institut med 250 kollegaer, der arbejder med teknologi og metoder, der kan øge livskvaliteten for mennesker. En arbejdsplads, der er med til at forme unge mennesker, så de kan bidrage til samfundet, og en arbejdsplads, hvor det vi forsker i ofte bringes i spil i form af virksomhedsdannelser eller samarbejdsaftaler med industri og sundhedssektoren, slutter Kim Dremstrup.

2.5 millioner Euro til kamp mod harmonien


Der bliver installeret solceller på tage overalt i Danmark, og sammen med det stigende antal vindmøller producerer de masser af grøn strøm. Samtidig bliver de produkter, som vi bruger i hverdagen, mere intelligente, så de bruger mindre strøm. Og det er jo alt sammen godt hele vejen igennem – eller er det?

Det ER godt, men helt problemfrit er det ikke. Slet ikke, faktisk, for der er sket en enorm udvikling. For år tilbage var el-nettet meget mere overskueligt. Der blev produceret el ganske få steder, som så blev distribueret ud til forbrugerne, men i dag er situationen helt anderledes. Nu er der nemlig et væld af vindmøller og solcelleanlæg, der producerer strøm, og samtidig er antallet af elektriske apparater i danske hjem bare blevet større og større, og apparaterne er blevet mere avancerede.
– Det betyder, at markant flere komponenter er tilsluttet nettet end tidligere. Nogle komponenter, eksempelvis solceller, leverer energi ind på nettet, mens andre komponenter forbruger energi fra nettet. Energien kan derfor komme til at stå og ”skvulpe” frem og tilbage på nettet i såkaldte harmoniske svingninger. De harmoniske svingninger kan sænke spændingskvaliteten på nettet og gør nettet mere ustabilt. Det kan medføre strømsvigt, og den lavere spændingskvalitet kan i værste fald ”brænde” apparater i hjemmet hurtigere af end normalt. Med vores nye projekt vil vi finde helt nye løsninger, der kommer problemerne i forkøbet, og jeg er både glad og stolt over, at Det Europæiske Forskningsråd har valgt at tildele projektet et særdeles prestigefyldt såkaldt Advanced Grant på 2,5 millioner Euro, siger lederen af projekt ”Harmony” professor Frede Blaabjerg fra Aalborg Universitets Institut for Energiteknik.

Banebrydende skulderklap

Og det er virkeligt et stort skulderklap, som Frede Blaabjerg får med tildelingen af bevillingen. Advanced Grants tildeles kun til “ground-breaking”, altså banebrydende forskning, og det er første gang, at en forsker fra Aalborg Universitet opnår den store ære, som medfører ansættelse af yderligere ni forskere ved Aalborg Universitet. Og banebrydende forskning er der i den grad brug for. For udover at antallet af komponenter, der er tilsluttet nettet, er stærkt stigende, er der endnu en udfordring. I dag er store dele af nettet nemlig kabellagt.
– Kablet har nogle egenskaber, der gør, at det godt kan stå og svinge sammen med andre enheder. Derfor skal vi i projektet opstille en masse matematiske modeller og undersøge, hvilke problemer der kan opstå, når man kombinerer den vedvarende energi, de mange komponenter og kabellægningen, og så skal vi komme med nogle løsningsforslag. Et af forslagene er en enhed, der vil kunne tilsluttes nettet og modvirke de uhensigtsmæssige svingninger. Den skal reelt fungere på samme måde som en støddæmper i en bil. De rystelser, som bilen får, sørger støddæmperne for at dæmpe. Uden dæmperne vil rystelserne bare blive ved, og det samme vil ske med svingninger på forsyningsnettet. Sætter vi ikke en enhed ind, vil svingningerne bare fortsætte, men enheden og andre løsninger skal sikre, at vi også har et net med en høj leveringssikkerhed om ti eller 20 år, siger Frede Blaabjerg.
Frede Blaabjerg får blandt andet hjælp fra professorkollegaerne Claus Leth Bak og Marco Liserre til at løse gåden samt fra samarbejdspartnere i Japan, Kina og Canada.

Førstepræmie til fremtidens matematikbog

Det var helt uden forventninger, at Jeppe Lund Andersen stillede op i en konkurrence med sit forslag om en interaktiv matematikbog til tablets. Både dommere og publikum var imidlertid så vilde med ideen, at projektet nu kæmper med 130 andre om at blive det bedste projekt på verdensplan.

Tablets bliver ikke brugt ordentligt i undervisningen, elever skal evalueres løbende, og to ud af tre lærere føler ifølge en undersøgelse, at de bruger for meget tid på dokumentation. De tre faktorer fik Jeppe Lund Andersen, som læser til softwareingeniør på 9. semester på Aalborg Universitet, til at gøre sig tanker om, om man da ikke kunne lave et produkt, der kunne gøre undervisningen mere interessant for eleverne og samtidig spare lærerne en del tid.
– Jeg kom frem til, at en interaktiv matematikbog til tablets kunne være en god ide. På den måde kan eleverne løse matematikopgaver direkte på deres tablets og med det samme få svar på, om opgaven er rigtigt løst, og lærerne slipper for manuelt at rette alle opgaver, og de får dermed mere tid til den egentlige undervisning. Ved at indsamle data fra elevernes tablets kan lærerne nemt se, hvordan den enkelte elev har klaret opgaverne, og dermed få vigtige input til elevens evaluering, og det vil også være muligt at indsamle data for hele klassen og på den måde se, om der er nogle problemstillinger, der går igen og på bruge den viden til at tilrettelægge undervisningen, siger Jeppe Lund Andersen, som sammen med studiekammeraten Mikkel Todberg besluttede at tage ideen med til konkurrencen Startup Weekend, hvor man har mulighed for at præsentere sin ide, og andre deltagere så har mulighed for at melde deres interesse for et projekt. Et hold bliver sammensat til konkurrencen, og holdet har så weekenden til at udvikle ideen til et koncept, så publikum og dommere har mulighed for at se ideen ført ud i virkeligheden.
– På en weekend kan man naturligvis ikke lave et fuldt færdigt produkt, men vi fik virkelig sammensat et fantastisk hold, og vi fik lavet en prototype på den interaktive matematik bog, og det var herligt at se, at den faldt i dommernes smag, siger Mikkel Todberg om prototypen kaldet Mathi, som de to fik hjælp til at udvikle fra to designere, tre dataloger og en forretningsudvikler. Gruppemedlemmerne arbejdede så godt sammen, at de endte med at vinde tre ud af fire priser, blandt andet den overordnede pris, hvor der fulgte en præmie på 10.000 kroner med og chancen for at vinde en tur til Rio og San Francisco. De 130 lokale vindere kæmper nu om at komme blandt de 15 ideer, der skal fortsætte i konkurrencen, og vinderne findes ved en afstemning på facebook.
– Vi er i hård konkurrence, men vi håber da, at vi kommer videre, for vi vil gerne arbejde videre med projektet, så vi håber da, at mange vil gå ind og stemme på os på facebook, siger Jeppe Lund Andersen.
Skulle det ikke lykkedes at komme blandt de 15 første, bliver projektet gemt, men ikke glemt.
– Vi er i gang med vores speciale nu, så der bliver rigeligt at se til indtil sommer, men når specialet først er klaret, er det bestemt ikke utænkeligt, at vi arbejder videre med den interaktive matematikbog, for der er brug for gode undervisningsmateriale til tablets. I dag bliver de tablets, som skolerne indkøber, nok primært brugt til at tjekke facebook og spille spil, men de kan altså også bruges til at sikre bedre undervisning, og det er vores projekt et godt eksempel på, siger Mikkel Todbjerg.

Trådløs teknologi til fjern fremtid


Nyt stort EU-projekt med AAU-forskere i vigtig rolle trodser ikt-branchens teknologiske kortsynethed og skitserer løsninger otte år ude i fremtiden. Det er svært men nødvendigt, mener professor Petar Popovski fra Institut for Elektroniske Systemer.
Deltagerlisten i projektet METIS (Mobile and wireless communications Enablers for Twenty-twenty Information Society) vidner om et respektindgydende stærkt sammenrend af eksperter fra forskningslaboratorier og teknologivirksomheder, som i forvejen er med til at diktere udviklingens retning. Den fælles opgave for de 29 partnere bliver nu at gøre det med blikket rettet mod et punkt længere ude i horisonten, end de er vant til. Det forklarer professor Petar Popovski, som er blandt Aalborg Universitets forskere i samarbejdet:
– Omfanget og de ambitiøse målsætninger gør det til et af EU’s flagskibsprojekter inden for trådløse og mobile teknologier. Det har en lang tidshorisont, fordi det sigter mod teknologiske løsninger i 2020, så det er en oplagt mulighed for os og andre akademiske forskere til at demonstrere resultatet af nye trådløse koncepter. På den måde er det en kontrast til mere kortsigtede projekter, hvor målet som regel er at finde en løsning, der adskiller sig minimalt fra den eksisterende teknologi. I en situation, hvor de fleste trådløse industrier fokuserer på kortsigtet forskning og udvikling, tilbyder det her projekt en unik mulighed for at arbejde på helt nye trådløse arkitekturer og nedbrydende teknologier, siger Petar Popovski.

Konkurrenter i kompagniskab

Aalborg-professoren ser frem til parløbet med virksomheder som Ericsson, Huawei, Nokia og Nokia Siemens Networks.
– Normalt er de konkurrenter, så det bliver virkelig interessant at være del af et samarbejde med dem og høre deres synspunkter om fremtidens trådløse teknologi.
METIS-projektet favner bredt, og Petar Popovski og de øvrige AAU-deltagere, som både er seniorforskere og ph.d.-studerende, kommer til at blande sig i en række af aktiviteterne og få hovedansvaret for flere af dem. Aalborg-forskerne kommer blandt andet til at bidrage med viden og visioner om opbygning af store trådløse netværk, antenneteknologi og omfattende M2M-kommunikation, hvor internetopkoblede maskiner og apparater udveksler informationer.
– Vi arbejder på nye trådløse overførsels-koncepter, men vores interesse er ikke kun akademisk og teoretisk. Vi vil gerne se, hvordan disse koncepter kan ændre teknologien. Det her projekt giver os mulighed for på en meget direkte måde at påvirke den konkrete trådløse teknologi, fortæller Petar Popovski forventningsfuldt.

Direkte radio fra Aalborg Universitet

Fredag den 23. november besøger Radio24syv Aalborg Universitet, hvor der sendes fra et mobilstudie placeret i foyeren Kroghstræde 3. Der sendes direkte mellem 12-13, hvor journalister fra programmet ’Globus’ primært vil sætte fokus på Aalborg Universitets musikterapiuddannelse, der er den eneste af sin art i Europa.
 
Alle interesserede er velkomne til at se og høre, hvordan en direkte radioudsendelse løber af stablen. Og Radio24syv, der er en taleradio, som stort set ikke sender musik, vil gerne have aktiv medvirken fra studerende, forskere og interesserede publikummer i salen. Der er på forhånd truffet aftale med kandidatstuderende Signe Dalgaard-Nielsen og ph.d. Stine Lindahl Jacobsen om medvirken.
 
Det er udlandsredaktør på Radio24syv, Inger Marie Vennize, der står bag radioens AAU-besøg i samarbejde med AAU’s pressegruppe.
 

Hofteoperation øger risikoen for slagtilfælde

 

 
Patienter, som får indopereret en kunstig hofte, kan have øget risiko for blodpropper og slagtilfælde. Det viser et internationalt forskningsprojekt på baggrund af oplysninger om danske patienter.
 
Indeoperation af en ny hofte kan give en uønsket bivirkning i form af øget risiko for slagtilfælde som følge af en blodprop. (Foto: Wikimedia Commons).Professor Peter Vestergaard fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet er med i den gruppe af hollandske og danske forskere, som har gransket patientoplysninger om et stort antal hofteopererede danskere. Resultatet af studierne er netop blevet offentliggjort af den amerikanske hjerteforening American Heart Association. Konklusionen er, at risikoen for et slagtilfælde som følge af blodprop efter en hofteudskiftning er op til 4,7 gange større i de første to uger efter operationen.
 
– Det giver anledning til bekymring, men det positive er, at der er mulighed for at forebygge. Vores studier viser, at blodfortyndende medicin reducerer risikoen for slagtilfælde som følge af blodprop, og tilsyneladende gør det uden at øge risikoen for hjerneblødninger, siger Peter Vestergaard. Han henviser til, at hoftepatienter i undersøgelsen, som tog aspirin, havde op til 70 procent mindre risiko for et slagtilfælde som følge af en blodprop.
Over en kvart million deltagere
 
Professor Peter Vestergaard: Bekymrende – men der kan forebygges.Undersøgelsen er baseret på oplysninger om 66.583 patienter i danske registre, som har undergået en hofteoperation med total udskiftning af hoften. De er blevet sammenlignet med 199.995 danskere, som ikke er blevet opereret. Gennemsnitsalderen for deltagerne i undersøgelsen var 72 år, og godt 63 procent af dem var kvinder.
 
– Der er brugt oplysninger fra danske registre, fordi de er langt de bedste internationalt med stor pålidelighed, lang tids opfølgning af patienterne og mulighed for at koble operationstype med risiko for død og brugen af forskellige medikamenter. Det er derfor, de udenlandske forskere efterspørger muligheden for at bruge de danske registre, forklarer Peter Vestergaard.
 
Han og kollegerne i Aalborg har været med til at designe studiet, levere og bearbejde de nødvendige data samt vejlede ph.d.-studerende Arief Lalmohamed fra Universitetet i Utrecht i Holland, som har udført selve studiet som led i sin afhandling om fordele og ulemper ved indsættelse af kunstige hofter og knæ.
Første undersøgelse af sin art
 
Undersøgelsen er den første af sin art, hvor risikoen for slagtilfælde hos hofteopererede i et land bliver sammenlignet med ikke-opererede i samme alder og af samme køn. Sammenligningen er foretaget to uger efter operationen, og det er ifølge undersøgelsens leder, lektor Frank de Vries fra Utrecht, et naturligt tidspunkt:
 
– Det giver mening at evaluere risikoen for slagtilfælde to uger efter operationen. Der er en tendens til at afkorte længden på hospitalsophold på grund af forbedret behandling og ønsket om at reducere omkostningerne og gøre patienterne mobile så hurtigt som muligt.
 
Forskerne vil nu fortsætte deres kortlægning af sammenhængen mellem hofteoperationer og slagtilfælde på andre befolkningsgrupper, og professor Peter Vestergaard fra Aalborg Universitet ser flere oplagte opfølgningsmuligheder på den aktuelle undersøgelse:
 
– Måske vil nogle af de nyere blodfortyndende medicintyper være endnu mere effektive og have færre bivirkninger. Desuden kan det undersøges, hvor længe en eventuel forebyggende behandling bør stå på, siger Peter Vestergaard.

Varm luft i doktorforsvar

 

Civilingeniør Karl Terpager Andersen vil med en ny doktorafhandling sætte punktum i en mangeårig disput om, hvordan opdriftsventilation i bygninger bedst beskrives matematisk. Karl Terpager Andersen er adjungeret lektor på Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet.
Opdriftsventilation er naturlig ventilation fremkaldt af termisk opdrift og kan bruges til ventilering af bygninger. Dette forudsætter temmelig detaljererede beregninger af luftstrømmene i afhængighed af temperatur- og bygningsforhold. Karl Terpager Andersens afhandling handler om, hvorfor Bernoullis princip ikke slår til, når man skal beskrive, hvordan opdriftsventilation fungerer, og afhandlingen præsenterer og argumenterer i stedet for en konsistent, matematisk model, som alene er baseret på de grundlæggende strømningsligninger. Karl Terpager Andersen fremlagde første gang tankerne bag denne model i en artikel i 1995 og har siden sin pensionering i 2002 arbejdet videre med at færdiggøre den.
Doktorforsvaret finder sted 30. november 2012 fra kl. 13.00 på Aalborg Universitet København i Auditorium 1.008 på A.C. Meyers Vænge 15, og de officielle opponenter er professor Mats Sandberg fra Kungliga Tekniska Högskolan (KTH) i Sverige og professor Per Olaf Tjelflaat fra Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet (NTNU) i Norge.
Karl Terpager Andersen var i mange år ansat som seniorforsker på SBi, hvor han bl.a. arbejdede med naturlig ventilation i bygninger. I dag er han tilknyttet SBi som adjungeret lektor.