En hob af hittegods – Er dette dit ur eller dine nøgler?

Hver eneste dag glemmer, taber eller på anden vis mister massevis af aalborgensere mobiltelefoner, nøgler, punge, jakker eller andre mindre genstande, der ender som hittegods hos politiet.

På Aalborg Politigård befinder der sig lige nu en håndfuld genstande, som for nyligt blev indleveret som hittegods af Aalborg Sygehus. Sygehuset har selv haft hittegodset liggende i ca. en måneds tid, men ingen ejere har meldt sig endnu.

Nu har Nordjyllands Politi delt et billede af hittegodset (se foroven) på deres Facebook-side i håb om, at deres følgere kan give os en hånd med at genforene de bortkommende armbåndsure, nøger mm. til deres rette ejere.

Hvis du kender en, der muligvis går og savner en af genstandene på billedet, så er det med at få hevet fat i ham eller hende – eller måske gøre dem opmærksomme ved at tagge dem i politiets opslags, som du finder her.

Skulle du genkende nogle af genstandene som dit, så bedes du henvende dig i ekspeditionen i forhallen på Aalborg Politigård.

Åbningstiderne er mellem kl. 08-16 på alle hverdage, undtaget torsdag, hvor der er åbent til kl. 17:00. Der er lukket i weekenderne.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til politiets servicecenter på tlf. 114 – spørg efter hittegods.

26 år og sygehuspræst

Når de fleste tænker på en præst, er det ofte en ældre mand, tanken falder på. Derfor stikker 26-årige Johanne Rom Stage udenfor mængden. Hun er nemlig 26 år og netop blevet sygehuspræst på Aalborg Sygehus.

Vilje over livserfaring

Det kan for nogle virke mærkeligt, at en 26-årig er sygehuspræst. Men for Johanne Rom Stage faldt valget naturligt. Hun er et eftertænksomt menneske, der på trods af sin unge alder har en vilje og en lyst til at varetage netop det arbejde med mennesker på kanten og i svære situationer på sygehuset. For hende er det naturligt at lytte og være der som menneske. Alligevel var det med en vis nervøsitet, hun ansøgte om stillingen på grund af sin unge alder. Johanne Rom Stage har dog fundet sin egen vej i sit nye embede. Hun tiltrådte det 1. februar og er blevet taget godt imod. Hun udtaler selv, at hun grundet sin unge alder og manglende livserfaring måske er mindre forudindtaget og farvet af oplevelser. Derfor kan hun lytte og hjælpe med et åbent sind. Det er især vigtigt for hende – at møde alle lige og behandle dem som mennesker.

Mentalt stærk

Det kræver meget af ens mentale tilstand at skulle lytte og være der for mennesker i nød. Johanne Rom Stage har derfor også allerede fra begyndelsen været klar over, at arbejdet ville komme til at kræve en del af hendes psyke. Man skal være nærværende og empatisk, men også evne at lægge det fra sig bagefter. Ellers kommer man til at bære det med videre. Det har hun allerede lært fra sine kolleger.

Den generelle gennemsnitsalder på en præst ligger på omkring 54 år. Præster har en pligtig afgangsalder på 70 år.

Besvær med telefonerne

sygehuset
Både telefon- og hjemmesidesystemer har været nede i det nordjyske sygehusvæsen. Det melder Tv2 Nord her til morgen.
Foto: Region Nordjylland
Det kan derfor være svært at nå igennem til Region Nordjylland her til formiddag. Grunden er en softwarefejl, som drillede både it-systemerne og telefonerne og det er derfor alle nordjyske sygehuse, regionsklinikker og psykiatrien, der er ramt af problemerne.
Selvom fejlen nu er fundet, kan der fortsat være enkelte problemer dagen igennem.
Regionens personale arbejder lige nu på at finde ud af, om nogle patientaftaler skal aflyses. Fejlen driller nemlig også sygehusenes interne systemer, så personalet arbejder ud fra et nødberedskab, og patienterne må således væbne sig med tålmodighed.

Hospitalsklovne søges

klovnSkal du være den næste hospitalsklovn i Aalborg?
Danske Hospitalsklovne leder lige nu efter seks nye hospitalsklovne og opfordrer interesserede til at ansøge. Med midler fra supermarkedskæden Lidl er det nemlig blevet muligt for foreningen at uddanne flere klovne til glæde for børnene på de danske hospitaler.
Humor, komisk talent og stærke empatiske evner. Det er, hvad Danske Hospitalsklovne leder efter, når de i slutningen af februar skal udvælge et nyt hold af hospitalsklovne. Ved hjælp af en donation på 226.668 kr. fra Lidl samt et par andre donationer, kan Danske Hospitalsklovne nu uddanne seks nye klovnetalenter, blandt andet en i Aalborg.
”For en lille organisation som vores er det her en stor donation, der virkelig gør en forskel. Vi ser frem til nu at kunne uddanne et nyt hold af hospitalsklovne og klæde dem på til at hjælpe flere børn igennem deres indlæggelser. Samtidig betyder Lidl’s engagement i Danske Hospitalsklovne, at vi opnår en større synlighed, og det har også stor værdi for os,” siger direktør for Danske Hospitalsklovne Kenneth Øhrberg.
Lidl’s kunder har doneret via småkager – Aalborg solgte flest
For at indsamle så mange penge som muligt til Danske Hospitalsklovne iværksatte Lidl en konkurrence blandt alle 92 butikker. Den butik, der solgte flest småkager kunne vinde en spændende fridag med teambuilding for alle ansatte i butikken. Det var Lidl’s butik i Aalborg, der fik solgt flest småkager, og det var derfor butikschef Simon Christensen, der fik æren af at overrække checken til hospitalsklovnen Tut, der til daglig har sin gang på børneafdelingen i Aalborg og i Hjørring.
 
Fakta om Danske Hospitalsklovne

  • Foreningen søger blandt andet en aspirant fra Aalborg og inviterer interesserede til informationsmøde torsdag den 30. januar 2014 fra kl. 17.00-18.30 på Aalborg Sygehus, Højhuset 2.sal, lokale 1, Mølleparkvej 4.
  • Læs mere om uddannelsen som hospitalsklovn her: http://danskehospitalsklovne.dk/om-danske-hospitalsklovne/ – Danske Hospitalsklovne er en landsdækkende forening, som eksisteret siden 2003.
  • Hospitalsklovnens formål er at sprede glæde blandt børn på danske hospitaler. Med humor, fantasi og nærvær gøres barnets ophold på hospitalet mere overkommeligt og øger barnets selvværd og styrke til at håndtere sin egen situation bedre.
  • Hver uge sender foreningen mere end tyve hospitalsklovne ud for at besøge hospitaler i hele Danmark for at lette sygehusindlæggelser for børn. Hospitalsklovnene er barnlige og impulsive udadtil, men er målrettede og professionelle i deres arbejdsmetoder og er alle uddannede og certificerede af Danske Hospitalsklovne.

 

Nordjyske hjertesvigtpatienter er i trygge hænder

DSC_2145
Borgerne i Nordjylland kan være helt trygge ved den hjertesvigtbehandling, de får. De seneste dage har Hjerteforeningen og visse medier leveret nyheder om, at Region Nordjylland svigter alvorligt syge hjertesvigtpatienter, men det er ikke korrekt, siger ledende overlæge, Søren Hjortshøj, Kardiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Hjerteforeningen og visse medier har de seneste dage fortalt historien om, at Region Nordjylland er dårligst til hjertesvigtbehandling ud fra den seneste rapport om kvalitet i hjertesvigtbehandlingen. Men journalisterne har blot taget de rå data fra rapporten og sammenlignet disse. De har ikke nærlæst de justerede endelige analyser og de forbehold omkring sammenligninger, som fremgår af rapporten, siger ledende overlæge Søren Hjortshøj, Kardiologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.

Hjerteforening trækker kritik tilbage

Derfor har Søren Hjortshøj sammen med sundhedsfaglig direktør i Region Nordjylland, Jens Winther Jensen, henvendt sig til Hjerteforeningen for at præcisere den fejlagtige tolkning. Det har betydet, at Hjerteforeningen efterfølgende har rettet i deres nyhed på deres hjemmeside.
– Det er klart, at vi ikke kan leve med, at en patientforening skriver udokumenterede påstande, som uberettiget kan være med til at gøre hjertepatienterne utrygge, siger sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen.
Sammen med statistikere i Region Nordjylland har ledende overlæge Søren Hjortshøj, Kardiologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital gennemgået rapportens data, og resultatet er altså, at patientbehandlingen i Region Nordjylland er fuldt på højde med de fleste andre steder i landet.
– Så vidt vi kan se, ligger fx regionens største hjerteafdeling, Kardiologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital med resultater før dødelighed af hjertesvigt, der er helt på linje med de øvrige store hospitaler i landet – i enkelte tilfælde bedre, fastslår Søren Hjortshøj.
Rapporten rummer data for syv kvalitetsindikatorer, som regionerne skal leve op til. Det fremgår af rapporten, at opfyldelsen af indikatorerne, fx for genindlæggelser og dødelighed kan være påvirket af forskelle i patientgrundlaget mellem regionerne og afdelingerne. For at øge sammenligneligheden foretages justerede analyser, hvor der tages højde for forskelle i patientgrundlaget.
– I de endelige analyser ligger vi samlet set som region pænt indenfor landsgennemsnittet, hvad angår dødelighed. Og for Region Nordjyllands vedkommende er det specielt en enkelt afdelings lavere indberetning, der trækker indikatorgennemsnittet ned. Det må man forvente i en region, hvis særkende er meget tyndt befolkede områder, hvor man har prioriteret at opretholde nærhedsprincippet på trods af, at det er svært at rekruttere læger til disse områder, siger Søren Hjortshøj.

Nye initiativer er sat i gang

For at løfte hjertesvigtbehandlingen yderligere, har Region Nordjylland sat nye tiltag i gang, som skal styrke behandlingen endnu mere, siger sundhedsfaglig direktør, Jens Winther Jensen, Region Nordjylland:
– Vi ansætter ekstra speciallæge, kardiologisk overlæge og håber på at få en praktiserende speciallæge til Brovst. Vi køber også flere ultralydsapparater til scanning af hjertet og ansætter en ekstra ekko-tekniker. Alt dette gør vi for at forkorte ventelisten til scanninger. Samtidig arbejder vi med hurtigere udredninger, og vi har etableret et ekstra træningshold til rehabilitering, siger sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen.

Patienter og pårørende skal inddrages i højere grad

 

Patienter og pårørende skal i langt højere grad inddrages på sygehusene. De er nemlig den mest uudnyttede ressource i sundhedsvæsenet.
 
Alt fra dagbog, cafémøder til ungegrupper
I Region Nordjylland er vi godt på vej med brugerinddragelse og har netop undersøgt, hvordan patienter og pårørende bliver inddraget på de nordjyske sygehuse. Undersøgelsen viser, at det foregår i stigende grad – både i forbindelse med pleje og behandling. I en kortlægning af området har de fem nordjyske sygehuse beskrevet over 50 tiltag, som inddrager patienter og pårørende.
 
– Det er positivt, at brugerne inddrages i den grad, og der er ingen tvivl om, at det kommer til at ske langt mere i fremtiden. Vi har i regionen valgt at fremme patient – og pårørendeinvolvering, fordi inddragelsen er med til at styrke kvaliteten i plejen og behandlingen, siger Henning Olsen, der er formand for Sundhedsbrugerrådet, som varetager brugerne interesser i Region Nordjylland.
 
Blandt de mange tiltag er et i Vendsyssel, hvor yngre brystopererede kvinder mødes i cafégrupper, hvor de deler erfaringer og tanker med andre. Initiativet er blevet til i et samarbejde mellem Sygehus Vendsyssel og Kræftens Bekæmpelse.
På Børneafdelingen på Aalborg Sygehus er der etableret en ungegruppe blandt kræftsyge, som er med til at skabe de rigtige forhold for børn og unge under indlæggelse, og samtidig kommer ungegruppen med råd til, hvordan unge kan hjælpes tilbage til livet efter en lang hospitalsperiode.
Og i fremtiden får de voksne intensive patienter på Aalborg Sygehus fra Intensiv afsnit 103 en dagbog, som skrives af kontaktsygeplejerskerne med henblik på at skabe sammenhæng i forløbet. Dagbogen skal følges op med spørgeskema og samtale med patient og pårørende under og efter et forløb.
 
– Dagbogen kan være med til at hjælpe patient og pårørende med at finde rundt i et til tider kaotisk og svært forløb, og samtidig kan den bidrage til patientens rehabilitering. Netop rehabilitering er her i fokus, idet flere patienter, som har været indlagt på en intensiv afdeling, viser tegn på post traumatisk stress syndrom. Dagbogen kan ikke stå alene, derfor følger vi op med samtale ud fra dagbogen, siger oversygeplejerske Elisabeth Birnbaum fra Intensiv Afdeling 103 på Aalborg Sygehus.
 
Yderligere informationer
Temadag om inddragelse af pårørende i patientforløb
Mandag den 26. november holdes der netop temadag om ”Inddragelse af pårørende i patientforløb” for patientforeninger i Region Nordjylland, Regionsrådet og Sundhedsbrugerrådet.
Formålet er at afklare status på området og finde frem til nye veje for styrkelse af brugerinddragelsen i Region Nordjylland.
 

Rygestop kan udløse stofskiftesygdom

 

16 pct. af alle nye tilfælde af for lavt stofskifte opstår efter et rygestop, viser ny undersøgelse fra Aalborg Sygehus.
 
Når den sidste smøg er skoddet, døjer mange danskere med ubehagelige gener som træthed, koncentrationsbesvær og vægtøgning. Gener, som kan være symptom på for lavt stofskifte med behov for livslang behandling med medicin, viser nye forskningsresultater fra Aalborg Sygehus.
”I vores undersøgelse kunne ca. 85 pct. af alle nye tilfælde af for lavt stofskifte, der opstod inden for to år efter et rygestop, tilskrives rygestoppet. Om patienterne havde røget i to, 10 eller 20 år gjorde ingen forskel. Rygning er dog så livsfarligt, at det under alle omstændigheder er vigtigt at holde op,” siger seniorforsker og speciallæge i endokrinologi Allan Carlé og professor, overlæge, dr.med. Peter Laurberg fra afdelingen for stofskiftesygdomme på Aalborg Sygehus.
De har netop fået publiceret undersøgelsen i tidsskriftet Clinical Endocrinology.
 
Overser symptomer
På baggrund af den nye viden opfordrer Allan Carlé og Peter Laurberg praktiserende læger og personer, der for nyligt er stoppet med at ryge, til at være opmærksomme på symptomerne:
”Mange tilfælde bliver opdaget alt for sent. Mange går rundt i flere måneder og har det dårligt og ender måske med at blive sygemeldt. Der skal kun en simpel blodprøve til at stille diagnosen, og det er på ingen måde en sjælden sygdom. Er man ikke opmærksom på symptomerne, får man måske lyst til at ryge igen, fordi man har det så dårligt. Det ville jo være den værste konsekvens,” siger Allan Carlé.
Det er et af de mange kemikalier i tobak, som påvirker immunsystemet på en måde, der gør, at et pludseligt rygestop får immunsystemet til at blive meget aggressivt over for skjoldbruskirtlen.
”Vores hypotese er, at der sker en tilpasning af immunsystemet, mens man ryger, mens det at holde op, typisk sker fra den ene dag til den anden. Når man så pludselig holder op, angriber immunsystemet skjoldbruskkirtlen, og stofskiftet falder drastisk,” siger Peter Laurberg.
 
Yderligere informationer
Fakta om lavt stofskifte
• Skyldes, at skjoldbruskkirtlen (thyroidea) ikke producerer nok stofskiftehormoner, og kroppens celler bliver derfor understimuleret.
• Hvert år får omkring 1.500-2000 danskere sygdommen.
• Typiske symptomer er: Træthed, kuldskærhed, koncentrationsbesvær, vægtøgning, forstoppelse, tør hud, menstruationsforstyrrelse, væskeophobning, dårlig hukommelse og langsom puls. Desuden øger lavt stofskifte risikoen for graviditetskomplikationer.
• Diagnosen stilles ved en blodprøve, og behandlingen, der ofte er livslang, er tabletter med stofskiftehormon.
 

Videnscenter skal gøre os klogere på overvægtige børn

 

Overvægt og fedme er et stort og stigende problem i Danmark. Samtidig er det et område, hvor der er behov for udvikling og fælles initiativer mellem kommuner og regioner.
I Nordjylland skal et videnscenter for svært overvægtige børn, ”Videnscenter for Børneadipositas”, være med til at give viden om, hvad der bedst kan hjælpe børn til et slankere liv.
 
Politikerne i Region Nordjylland har i budgetaftale 2013 bevilget en startsum til oprettelse af Videnscenter for Børneadipositas (svær overvægt). Målet er, at centret skal yde rådgivning til de nordjyske kommuner og samtidig fange de børn, som er i risikogruppen for at få følgesygdomme på grund af svær overvægt.
 
Regionsrådsformand Ulla Astman siger om behovet for at oprette et videnscenter:
 
– Kommunernes tilbud til overvægtige børn er i dag spredte. Vi ønsker med videnscentret, at vi fra regionens side kan levere ekspertise og rådgivning til de nordjyske kommuner, så vi i langt højere grad kan spotte og sætte ind over for de børn, som kan være i risikogruppen for at udvikle følgesygdomme på grund af overvægt, siger regionsrådsformand Ulla Astman.
 
Høster viden fra pilotprojekt
Videnscentret kommer til at holde til på Børneafdelingen på Aalborg Sygehus, som for ni måneder siden etablerede et pilotprojekt med Aalborg kommune om netop samarbejdet om overvægtige børn på tværs i sundhedsvæsnet.
Hidtil har 23 børn fra Aalborg kommune deltaget i projektet, hvor de er blevet screenet for tilgrundliggende sygdomme og følgesygdomme.
Af disse børn har det for eksempel vist sig, at fire har stor risiko for at udvikle type 2 diabetes og, at tre af børnene har forhøjet kolesteroltal.
 
– Vi ved, at der er stærkt brug for at finde frem til effektive behandlingstilbud på sygehusene, og der er behov for forebyggende løsninger i kommunerne. Vi glæder os derfor til at oprette et videnscenter, hvor vi samler ekspertisen og breder viden ud til de nordjyske kommuner, så vi kan styrke arbejdet med at nedbringe antallet af svært overvægtige børn, siger børnelæge Ronni Bengtson Jacobsen fra Børneafdelingen på Aalborg Sygehus.
 
Planen er, at de nordjyske kommuner fremadrettet skal inddrages i samarbejdet med videnscentret via Sundhedsaftalerne.
 

Regionen har sikker fod på sit klimaaftryk

 

Et nyt klimaregnskab viser, at Region Nordjylland som Danmarks eneste klimaregion er helt fremme i de grønne sko i indsatsen for at begrænse sin klimabelastning. Regionens sygehuse er blandt dem, der går forrest med bæredygtige forandringer.
 
50 % ekstra. Det er det flotte resultat, som Regionen har nået i sit målrettede arbejde med at begrænse sin CO2-udledning. Et netop offentliggjort klimaregnskab viser, at Regionen fra 2010 til 2011 formåede at reducere sin årlige CO2-udledning med 3 %, hvor målet i klimaregion-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening lyder på 2 %.
 
Tallet dækker Regionens CO2-udledning inden for energi og transport, mens klimaregnskabet viser, at der er opnået en reduktion på hele 7 %, hvis man ser på Regionens samlede klimafodaftryk, som også omfatter bl.a. medicin, testkemikalier, vask af linned og indkøb af kontorartikler.
 
Den positive udvikling er ikke mindst bemærkelsesværdig i betragtning af, at der til stadighed sker en vækst i omfanget af teknisk udstyr, som det er nødvendig for Regionen at anskaffe og anvende til gavn for behandlingen af især patienter på de nordjyske sygehuse. Derfor giver resultatet både stolthed og ekstra blod på tanden i Regionens forretningsudvalg, hvor det nye klimaregnskab netop har været drøftet:
 
– Kortlægning af Regionens CO2-udledning giver os mange knapper at trykke på i vores indsats for klimaet. Vi nøjes ikke længere bare med at spare på varmen og køre grønnere. Vi tager skridtet videre og ser på det samlede klimafodaftryk. Derfor har vi også klimaet med i tankerne når vi bl.a. udliciterer ambulancekørsel og indkøber varer og tjenesteydelser, forklarer regionsrådsformand Ulla Astman.
 
Det skal være slut med madspild på Sygehus Vendsyssel
En ting der er blevet tydeligt i kortlægningen af Regionens samlede klimafodaftryk er, at forplejning på sygehuse og institutioner giver en betragtelig CO2-udledning. Derfor er kampen mod madspild blevet udnævnt til et særligt indsatsområde, og på Sygehus Vendsyssel er man med helt i front.
 
Sygehuset har som det første i Danmark tilsluttet sig Miljøministeriets charter om mindre madspild, og i et målrettet initiativ følger de ansatte nu madens vej gennem sygehuset. Fra indkøb og produktion i køkkenet, over bestillinger fra afdelinger, til serveringen for patienterne og afslutningsvis hvad der kommer retur på bakkerne og ender i skraldespanden. Det er mundet ud i en række konkrete tiltag til at reducere madspildet.
 
– Nu registrerer vi løbende, hvad der kommer retur fra afdelingerne.
Hvis der kommer meget tilbage på en bestemt ret, så ændrer vi portionsstørrelsen, forbedrer kvaliteten eller undlader helt at lave den, forklarer Mona Stenskrog, afsnitsleder på Sygehus Vendsyssel.
 
Samtidig med at kampen mod madspild på sygehuse og institutioner fortsætter vil Regionen i de kommende år også sætte fokus på bl.a. miljøvenligt byggeri, el-biler, krav om energivenlig transport ved NT-udbud og energiforbrug som et generelt indkøbskriterium.
 
Yderligere informationer
Fotomateriale
Vedhæftede foto af Mona Stenskrog, afsnitsleder i Hovedkøkkenet på Sygehus Vendsyssel, kan frit anvendes af pressen, så længe fotografen krediteres. Fotograf: Michael Bo Rasmussen, Baghuset Pressefoto.
 
Klimaregion Nordjylland
Region Nordjylland er den første region i Danmark, der har indgået en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening, og derved den første region, der opstiller bindende reduktionsmål for CO2-udledning.
 
I aftalen, som blev indgået i december 2010, har Regionen forpligtet sig til en årlig reduktion i CO2-udledningen på 2 % inden for energi og transport. Til sammenligning har Regionen fra 2010-2011 nået en reduktion på 3 % og overgår dermed målsætningen med 50 %.
 
Udover at kortlægge aftalens indsatsområder har Regionen valgt at kortlægge alle øvrige CO2-udledninger forbundet med deres virke, herunder indkøb af varer og tjenesteydelser. Det betyder, at Regionen er den første Danmarks Naturfredningsforening klimapartner, der kortlægger sit totale klimafodaftryk. Dette er gjort for en periode over fire år fra 2007-2011, og her har Regionen nået en reduktion på 7 %.
 
At være klimaregion forpligter også Region Nordjylland til at arbejde for, at hele det nordjyske samfund bevæger sig i en bæredygtig retning. Regionens borgere og virksomheder vil derfor opleve, at der sættes fokus på klima i Regionens aktiviteter inden for eksempelvis:
– Den Regionale Udviklingsstrategi
– Den Regionale Erhvervsudviklingsplan
– Uddannelses- og kompetenceudviklingsindsatser
– Kollektiv trafik
– Internationale samarbejder
 
 

Sygehusbyggeri skaber innovation og arbejdspladser

 

En intelligent forsendelseskasse som kan forbedre kvaliteten af blodprøver og diagnoser. Det bliver næste skud på stammen i Regionen og Vækstforums indsats for at skabe nye, innovative løsninger og flere nordjyske arbejdspladser i forbindelse med byggeriet af Nyt Aalborg Universitetshospital. Projektet har netop modtaget 4 mio. kr. fra Fornyelsesfonden.
 
Et hurtigere og mere nøjagtigt svar på patientens blodprøve. Det er målet med den intelligente forsendelseskasse, som skal forbedre blodprøvens vej fra de praktiserende læger til analyselaboratoriet på sygehuset. Hadsund-virksomheden Intelligent Systems er primus motor på projektet, og sammen med Aalborg Sygehus og flere andre partnere er det planen at udvikle en sporbar transportkasse og en robot til at pakke den ud:
 
– Ukontrollerede forhold under transporten reducerer sikkerheden i analysernes resultater og kan forlænge svartiden. Den intelligente forsendelseskasse vil afhjælpe disse problemstillinger, da den selv overvåger og registrerer temperaturen under transporten og giver fuld sporbarhed omkring prøverne. Og automatiseringen på laboratoriet vil gøre modtagelse, udpakning og sortering af prøverne fuldautomatisk og skabe et effektiv og sikkert flow, siger adm. direktør i Intelligent Systems Niki Nicolas Grigoriou.
 
Potentialet i projektet er så stort, at Fornyelsesfonden har valgt at støtte det med 4 mio. kr. fra en pulje under det nationale Partnerskab for Sundheds- og Sygehusinnovation, hvor Regionen og Vækstforum indgår som de nordjyske partnere.
 
Stort erhvervspotentiale i sundhed og sygehusbyggeri
Støtten fra Fornyelsesfonden ligger derfor også helt i tråd med den nordjyske strategi om øget offentlig-privat innovationssamarbejde på sundhedsområdet. Flere andre initiativer er allerede i gang – bl.a. den sundhedsteknologiske forskerpark EIR og Regionens såkaldte One-stop-shop. Disse initiativer er, ligesom det nye innovationsprojekt, et led i en målrettet indsats der på én og samme tid skal styrke den nordjyske sundhedssektor og erhvervslivet, forklarer regionsrådsformand Ulla Astman, der også er formand for det nordjyske Vækstforum:
 
– Vi har et klart mål. Med byggeriet af Nyt Aalborg Universitetshospital vil der ikke alene blive skabt mange nye håndværkerjob i Nordjylland. Også klinikere, forskere, ingeniører og idérige iværksættere skal på banen, så det store byggeprojekt kan blive en løftestang for udvikling og innovation både på de offentlige sygehuse og i det private erhvervsliv i Nordjylland, siger Ulla Astman.
 
Sygehusbyggeriets store erhvervsmæssige potentiale vil bl.a. blive realiseret gennem tilskud til projekter som den nye intelligente forsendelseskasse og andre kommercielle løsninger. Gennem denne form for offentlig-private innovationssamarbejde får fremtidens patienter gavn af nye sundhedsløsninger – og samtidig får de private virksomheder gennem udviklingsarbejdet styrket deres markedsposition i forhold til både aktuelle danske og udenlandske sygehusbyggerier samt den store globale sundhedssektor.
 
Yderligere informationer
Den intelligente forsendelseskasse
 
• En sporbar kasse, der selv registrerer blodprøver og sikrer, at der altid er styr på, hvilke prøver, der er bestilt, sendt og modtaget.
 
• Har en ”temperaturlogger”, der registrerer, om blodprøven har været udsat for for høje eller lave temperaturer, og forbedrer dermed nøjagtigheden på prøvesvaret.
 
• Partnere i projektet er virksomhederne Intelligent Systems, Farusa Emballage, LT Automation og Balluff samt Aalborg Sygehus, Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital.
 
• Projektet løber fra 1. januar 2013 til 31. december 2014 og har et budget på 7.156.010 kr., hvoraf de 4.065.909 kr. er tilskud fra Fornyelsesfonden.