Sigtet i Mia-sagen accepterer fortsat fængsling

Politi

Torsdag udløber den foreløbige varetægtsfængsling af den sigtede i Mia-sagen

Når det sker, vil den 36-årige mand, der er sigtet og i politiets varetægt, ikke forsøge at blive løsladt. Dette oplyser vicepolitiinspektør Frank Olsen.

Manden har siden februar har været varetægtsfængslet for at have dræbt Mia Skadhauge Stevn. Han accepterer således at blive bag tremmer for nu. Dette betyder, at han ikke behøver fremstilles i et nyt grundlovsforhør, men en dommer skal dog stadig tage stilling til, om varetægtsfængslingen skal forlænges i endnu 4 uger.

Den anden sigtede i sagen, ligeledes en 36-årig mand fra Nordjylland, er fortsat sigtet, selv om han ikke er varetægtsfængslet.

 

Nordjyllands Politi: Ejer til hund søges

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi søger ejeren til en hund, der blev fundet den 4. marts 2022 kl. 18.08 ved Godsbanen 9 i Aalborg.

Der er tale om en Staffordshire-blanding. Hunden er tre år gammel og vejer ca. 30 kilo.

Den er mørkebrun med hvidt bryst og var iført en hundesele af mærket Julius.

Hunden stod bundet og efterladt ved Godsbanen 9 i Aalborg, da den blev fundet.

Ejer du hunden, eller mener du at vide, hvem der gør, bedes du kontakte Nordjyllands Politi på tlf. 114.

Oplys gerne journalnummer 5100-89152-00037-22.

Få juleindbrud igen i år: Corona er ikke hele forklaringen

Færre nordjyder har mellem jul og nytår været udsat for indbrud. Sidste juls lave niveau for indbrudskriminalitet fik denne gang et lille yderligere nøk nedad fra 42 ned til 35 anmeldelser.

Faldet er stort, hvis man sammenligner med året før corona, men tendensen var der også før virussens udbredelse: Indbrud falder.

Nabohjælp

Foto: Lars Aarø

Risikoen for at komme tilbage fra juleferie til en opbrudt dør eller et smadret vindue og gennemrodet hjem er i de sidste fire år faldet og faldet. I år har der således kun været 35 indbrud i privat beboelse i Nordjylland. Året før, julen 2020, var tallet 42. Og i 2019 var det tilsvarende tal oppe på 82 jule-indbrud, mens det var hele 108 anmeldelser tilbage i julen 2018.

Flest indbrud var der i Aalborg Kommune, mens der var færre i politikredsens øvrige kommuner. For første gang siden i hvert fald 2018 gik to kommuner, nemlig Frederikshavn og Rebild, indtil videre helt fri for indbrud i juledagene.

Glædeligt med færre indbrud

Faldet må nok delvist tilskrives corona-situationen, hvor flere opholder sig hjemme, men tendensen med faldende indbrudskriminalitet i det nordjyske havde også bidt sig fast før corona, lyder vurderingen fra vicepolitiinspektør Niels Kronborg ved Nordjyllands Politi. Han glæder sig naturligvis over udviklingen, der fortsætter i nedadgående retning.

”Et indbrud vil altid være en krænkelse af en borger – og sådan en oplevelse kan godt ’sidde i kroppen’ i flere år frem. Derfor kan jeg kun være tilfreds med, at endnu færre nordjyder i år har fået forstyrret julefreden ved at komme tilbage fra ferie til et gennemrodet hjem.”

Vicepolitiinspektøren understreger, at når det kommer til de enkelte kommuner, så er tallene meget små, og det betyder, at en enkelt kortvarig meget aktiv indbrudstyv vil kunne ’vælte statistikken’, hvis der begås flere indbrud inden for kort tid i samme geografiske område.  

”Men det har ikke været tilfældet i år i det nordjyske, og trods enkelte udsving, så er tendensen klar: Indbrud falder. Og det kan vi som politi jo kun være tilfredse med.” 

Indsatsen fortsætter – operativt og præventivt 

Nordjyllands Politi har dog ikke i sinde at skrue ned for indsatsen mod indbrud i 2022. Tværtimod. Politikredsen sætter nemlig aktivt ind over for indbrudstyve, blandt andet har man en indbrudsgruppe, der består af efterforskere, som særskilt har fokus på indbrudskriminalitet – og herudover opfordrer politikredsen til, at nordjyderne selv sikrer deres boliger. 

”Det bedste indbrud er et, der aldrig finder sted, måske fordi gerningspersonen opgiver det. Og lige netop dét kan indbrudssikring bidrage til. Vi ved, at folks egen indsats får indbrud til at falde,” siger vicepolitiinspektør Niels Kronborg, der særligt fremhæver nabohjælp som et effektivt værn mod indbrud. 

”Vi anbefaler klart, at man melder sig til ordningen. Opmærksomme øjne i nabolaget skræmmer tyven væk – og det giver tryghed i kvarteret, når man har årvågne naboer.”

Juleindbrud:
Anmeldte indbrud i privat beboelse (villa, lejlighed, værelse og landejendom) i juleåret 16. december 2021 til 2. januar 2022

Politikreds 2018 2019 2020 2021
 Nordjylland 108 82 42 35
 Politikreds  2018 2019 2020 2021
 Nordjylland Aalborg 59 47 13 25
 Nordjylland Brønderslev 4 1 5 1
 Nordjylland Frederikshavn 16 7 5 0
 Nordjylland Hjørring 14 6 1 4
 Nordjylland Jammerbugt 1 3 3 2
 Nordjylland Mariagerfjord 6 8 3 1
 Nordjylland Rebild 4 4 5 0
 Nordjylland Vesthimmerland 4 6 7 2

Der kan indkomme enkelte efteranmeldelser, der ændrer lidt på data fremadrettet. 

Gode råd – kort sagt

  • Vær en god nabohjælper
  • Tænd lys og trim hækken
  • Gør døre og vinduer svære at bryde op
  • Bestil et oplæg om indbrudssikring: politi.dk/bestilenbetjent
  • Ring 114, hvis du ser noget mistænkeligt eller har haft indbrud; ring derimod 112, hvis du har indbrud eller ser et, der er i gang.

Pressemeddelsen er hentet fra Nordjyllands Politis hjemmeside: https://politi.dk/nordjyllands-politi/nyhedsliste/050121juleindbrud/2022/01/05

Skyderier i Aalborg: Nu efterlyser politiet vidner

Aalborg Politi måtte natten til lørdag rykke talstærkt ud til en skudepisode. Kort efter hændelsen fandt sted, blev en bil set forlade stedet i høj fart. Derfor efterlyser politiet nu vidner i sagen.

Natten til lørdag modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse via 112 fra et vidne til, hvad der blev beskrevet som tre skud affyret fra en bil, der angiveligt skulle være en sort personbil af mærket Mercedes.

Politiet modtog anmeldelsen ca. kl. halv to via 112, og rykkede herefter talstærkt ud for at afspærre gerningsstedet, og efterforske episoden.

Ved efterforskningen har politiet fundet fem til seks afskudte løsskydningspatroner. Der er derfor ikke tale om skarpe skud, som gerningsmændene har affyret fra bilen. Dog anses episoden stadig som opsigtsvækkende, og politiet ønsker fortsat at komme i kontakt med personerne i den sorte personbil.

Politiet vil gerne høre fra dig på telefon 114, hvis du skulle have informationer om skuddramaet eller om den sorte personbil (angiveligt en Mercedes), der ca. kl. halv to natten til lørdag, kørte ad Skalborg Bakke i høj fart og i sydlig rute ud af byen.

Ingen er på nuværende tidspunkt meldt sårede i forbindelse med skyderiet.

Gl. Lindholm skole ramt af dødstrusler tirsdag formiddag

PATRULJEVOGN_1
I formiddags ringede en person 112 og truede med at dræbe elever på Gl Lindholm skole i Nørresundby. Truslerne fik politiet til straks at rykke ind på skolen, men efter ca. 3 timer vurderede de, at der ikke var tale om en konkret trussel mod eleverne på skolen.
En mand havde ringet 112 kl.9.43 og truet med at en person skulle komme og dræbe elever på Gl. Lindholm skole. Dette fik politiet til at reagere hurtigt og var i løbet af ingen tid fremme med mange patruljer. Det viste sig dog at alt var stille og roligt, da de nåede frem.
Det er også blevet fortalt, at der ikke var en gerningsmand på skolen og ingen er kommet til skade.
Eleverne på skolen blev af sikkerhedsmæssige årsager bedt om at blive i deres klasser, og politiet var til stede både på skolen og i området omkring Gl. Lindholm skole.
Over middag oplyste politiet at de havde gennemsøgt hele skolen og at der ikke var fundet noget af mistænkelig karakter. Kl.12.33 afsluttede politiet afspærringen af skolen.
Politiet er på nuværende tidspunkt i fuld gang med at undersøge hvem det var der ringede 112 imorges og kom med dødstruslerne mod Gl. Lindholm skole. Der er igangsat en stor efterforskning, for at finde gerningsmanden.
Billede: www.politi.dk
 

Aalborg Øst oplever mindre kriminalitet

Nordjyllands_Politi_foto_Christian_BrinckIndsatsen med mere synligt politi i området har vist sig at give gode resultater.
Foto: Nordjyllands Politi/Christian Brinck
Nærpolitiet holder lokalt til i Sundheds- og Kvarterhuset, hvor de har et tæt samarbejde med Aalborg Kommune. Der satses især på det gode forhold til de unge i området, hvilket man blandt andet får ved at tilbyde motorlære til de unge, der måtte være interesserede.
Udover øget tryghed blandt borgerne, kan man helt konkret se effekten i faldet på 43% i straffelovssager over de sidste tre år, viser politiets egne tal.

Politiet på spirituskontrol

 
 

Traditionen tro afholder mange restauranter og værtshuse over hele landet arrangementer for at markere ”J-dagen” – dagen hvor årets julebryg frigives.
”J-dagen” markeres i år fredag den 2. november 2012.
 
Politiet laver landsdækkende målrettet indsats rettet mod spiritus- og narkotikakørsel fra torsdag den 1. november til lørdag den 3. november.
 
– Det er fint nok at smage på julebryg, men det er en meget dårlig kombination sammen med bilkørsel, og derfor holder vi ekstra godt øje med bilisterne i denne weekend, siger politiinspektør Allan Nyring, Rigspolitiet.
 
Ved den tilsvarende målrettede indsats i 2011 blev der standset 68 spirituspåvirkede førere og tre personer blev sigtet for at køre i narkotika-medicinpåvirket tilstand.

Psykiatriske sygeplejersker skal bistå politiet ved tvangsindlæggelser

Som noget nyt tager psykiatriske sygeplejersker, der har erfaring med akut-psykiatri, nu ud sammen med politiet, når patienter skal tvangsindlægges. Målet er at opnå bedre og mindre dramatiske situationer omkring tvangsindlæggelse.
 
En mindre dramatisk tvangsindlæggelse
Den psykiatriske sygeplejerske skal vejlede patienten om det forløb, der venter vedkommende og være en repræsentant for Psykiatrien. Og det er sygeplejerskens opgave at være med til at afdramatisere tvangsindlæggelsen for patienten.
 
Forbilledet for det nordjyske tiltag er den Psykiatriske Udrykningstjeneste i Region Hovedstaden. Dog er den nordjyske variant mere et supplement til politiarbejdet end en udrykningstjeneste. Derfor betegnes tiltaget ”psykiatrisk bistand ved tvangsindlæggelser”.
 
– En tvangsindlæggelse kan i sin yderste konsekvens opleves som meget voldsom for patienten. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu stiller op med psykiatrifaglige spidskompetencer og ankommer sammen med politiet, når en person skal tvangsindlægges. Vi forventer, at den psykiatriske sygeplejerske kan være med til at skabe en bedre start for og kontakt med patienten, siger psykiatridirektør Per Lund Sørensen.
I praksis kører den psykiatriske sygeplejerske også retur med politi og patient til indlæggelsesafsnittet ved Aalborg Psykiatriske Sygehus. Under transporten tager sygeplejersken sig af at rådgive, vejlede og skabe kontakt til patienten, fortæller ledende oversygeplejerske Hanna Strandvig, Afdeling Syd.
 
– Vi forventer, at dette nye tiltag kan være med til at skabe basis for et endnu bedre sammenhængende forløb – både for patient, pårørende og for personalet på tværs, siger ledende oversygeplejerske Hanna Strandvig.
 
Tiltaget gælder i første omgang borgere fra Aalborg kommune, da det er et pilotprojekt over det næste halve år. Det er blevet til i et tæt samarbejde med Nordjyllands Politi. Her glæder politiinspektør Stig Lundbo sig over samarbejdet.
 
– Tvangsindlæggelser er en nødvendig politiopgave, som vi ganske kompetent udfører, men vi erkender også gerne, at det er et udfordrende område for os. Vi er overbevist om, at samarbejdet med Psykiatrien vil styrke vores opgaveløsning til gavn for dem, det handler om: de psykiatriske patienter, siger politiinspektør Stig Lundbo.