Ny pop-up butik i Friis

image002-4

Mandag 13. oktober slog Summerbird dørene op til deres nye pop-up butik i Friis. Summerbird sælger lækker kvalitetschokolade, som er 100% økologisk. Summerbird er en familievirksomhed med chokolaterie i Assens, og de har ekspanderet kraftigt gennem længere tid. Samme dag som åbningen i Friis, åbnede de også 7 andre steder i Danmark og Norge med pop-up konceptet.

Deres vision er at løfte chokolade op blandt gastronomiske sværvægtere som champagne, østers og Périgord-trøfler og derved sikre, at chokolade er, præcis hvad det er – nemlig naturens mest sofistikerede produkt med de mest komplekse smagsnuancer.
Det er Anette Weltz, der er bestyrer af pop-up butikken i Friis, ligesom hun er bestyrer af butikken i Algade. Souschef, Line M. Raal Pedersen på 25 år, står for den daglige drift af den nye butik i Friis. Hun har tidligere arbejdet hos Baresso og drømmer om at åbne sin egen café engang ude i fremtiden. Line er fra Aalborg-området og glæder sig rigtig meget til de nye udfordringer hos Summerbird.

“Vi glæder os helt vildt til at fortælle historien om vores produkter og har store forventninger til butikken i Friis. Vi har tidligere haft et samarbejde med Friis, hvor vi har solgt nogle af vores produkter på udvalgte dage med stor succes, bl.a. til Mors Dag hvor vi solgte vores Mors Dag sortiment”, udtaler Line.

I Friis byder sortimentet på nogle af klassikerne fra Summerbird, og derudover er der et stort udvalg af efterårs- og julevarer. Der vil også være mulighed for at få en smagsprøve på den lækre chokolade. Summerbirds pop-up butik er placeret lige udenfor Bahne på Plan 1, hvor hudplejekonceptet Seacret før havde base. Seacret åbner permanent butik ved siden af Intersport senere i oktober.
Summerbird følger Friis’ åbningstider, dvs. mandag til fredag kl. 10-19, lørdag kl. 10-17 og 1. søndag hver måned kl. 11-16.

På billedet ses Line M. Raal Pedersen, der står for den daglige drift af pop-up butikken i Friis.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *