Nu starter skybrudssæsonen – sådan undgår du vand i kælderen

Skybrud'

Sidste år blev landet ramt af ikke færre end 13 skybrud. Nu begynder en ny sæson, og så gælder det om at være godt forberedt. Tryg kommer derfor med seks gode råd til at undgå vand i kælderen – og tilbyder samtidig et gratis kloak- og afløbstjek til sine kunder.

Det er desværre blevet mere reglen end undtagelsen, at danskerne kan forvente at blive ramt af skybrud mange gange om året. Sidste år oplevede flere tusinde, at huset stod under vand på grund af de mange voldsomme regnskyl. Hele 13 skybrud ramte forskellige dele af landet fra maj til november i 2014. Det viser en optælling, Tryg har foretaget på baggrund af data fra DMI. Og der er desværre ikke grund til at tro, at den tendens ikke fortsætter i år.

Kloakvand ødelægger minderne
De pludselige oversvømmelser under skybrud kan være en
voldsom oplevelse for husejerne.

– Når et skybrud presser kloakvand op gennem toiletter og afløb eller ind under kælderdøren, er det på alle måder en grim oplevelse. En ting er, at kloakvandet ødelægger både inventar og ejendele, men for mange er det de uerstattelige minder, der for eksempel kan være gemt i form af fotobøger eller babytøj i kælderen, som gør mest ondt at miste, siger Charlotte Gøttler, forebyggelseschef i Tryg.

Men hun peger også på, hvor store gener, skaderne kan have for boligejerne, der kan blive nødt til at fraflytte deres hjem i en periode, indtil skaderne er udbedret.

– I 80 procent af tilfældene tager det faktisk ti uger eller mere at komme på plads igen efter en skybrudsskade, fordi det dels tager lang tid inden inventaret er tørret, dels at få genoprettet skaderne, fortæller Charlotte Gøttler.

Få tjekket kloak og afløb
Det er derfor nu, du skal tage dine forbehold, hvis du vil undgå kloakvand i din kælder og vandskader på dit hus og dine ejendele.  Er du kunde i Tryg og bor i hus med kælder, kan du bestille et gratis kloak- og afløbstjek, hvor en servicetekniker vurderer, om et højvandslukke eller et pumpeanlæg kan minimere din risiko for vandskade ved skybrud. Du vil også blive vejledt i, hvordan du i øvrigt kan forebygge vandskader, når himlen åbner sig.

6 gør-det-selv råd fra Trygs eksperter
Hvis skybruddet er på vej, er der en række enkle ting, du kan gøre for at begrænse eller helt undgå skader:

  1. Rens tagrender, nedløbsrør og nedløbsbrønde samt udendørs afløbsriste for blade, så vandet kan løbe frit igennem.
  2. Det giver næsten sig selv, men hvert år oplever vi alligevel, at der er nogen, der glemmer det: Sørg for at alle døre og vinduer er lukkede og helt tætte. Monter eventuelt en plade med tætningslister foran døre og vinduer.  Husk også tag- og ovenlysvinduer.
  3. Brug sandsække eller anden lignende beskyttelse, hvis vandet ledes mod huset.
  4. Opbevar ikke ting i kælderen, der har betydning for dig, da de kan blive ødelagt af vandet.
  5. Fjern løse tæpper i kælderen og opbevar dine ting i plastbeholdere på hylder på reoler, der har en vis højde, så vandet ikke kan ødelægge dem.
  6. Det er en god ide,  at du opholder dig hjemme under et skybrud, så du kan nå at reagere, hvis vandet trænger ind. Er det ikke muligt, så få eventuelt din nabo eller familie til at tjekke din bolig og dit kælderrum, når du ikke er hjemme.

Se flere gode råd på Trygs hjemmeside, hvor kunder også kan bestille Trygs kloak- og afløbstjek.

Se videoen med Trygs taksatorchef, der forklarer, hvordan du forbereder huset på skybrud

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *