Fællesspisning
Jul
Show
/
Aalborg
Event

Wallmans Christmas Show

Gør dig klar til et brag af en julefrokost! Saml dine kollegaer, familie eller venner til en fantastisk aften fyldt med forrygende musik, forførende dans, nervepirrende akrobatik og ikke mindst ultimativ feststemning.

Til jul vender det populære Wallmans Christmas Show tilbage for tredje gang i en splinterny version. Årets show indeholder nye shownumre og ny musik, men konceptet er det samme; et storslået show, lækker middag og festligt afterparty med DJ inkluderet i billetten.

Noget af det helt særlige ved Wallmans er, at mad- og showoplevelsen er flettet sammen til en oplevelsesrig helhed. Derfor vil der være skøn underholdning imellem de 4 forskellige retter, der er nøje sammensat til showet.

Wallmans Christmas Show tager udtrykket “at nå ud over scenekanten” til et helt nyt niveau. Showet stopper nemlig ikke ved scenekanten, men indtager hele salen. Du sidder midt i oplevelsen, der bedst kan betegnes som et festfyrværkeri af akrobatiske og musikalske numre.

Showet leveres af et hold dygtige og erfarne artister, der med et helt fantastisk scenenærvær sikrer spænding, overraskelser og sprudlende shownumre gennem hele aftenen.

Efter showet vil DJ’en fyre op under dansegulvet med alt fra nutidige hits til de bedste klassikere. Der er altså lagt op til et brag af en fest – både under showet og til afterparty.

Læs mere om eventet på arrangørens hjemmeside