Teater
/
Midtby
Event

Skyld

Mor Elisabeth, en aldrende dokumentarfilmskaber, har samlet familien, der tæller tre voksne børn, fordi familiens elskede hund er død og skal begraves i haven. Derfor er de der allesammen, – eller næsten allesammen – for faren forsvandt for fem år siden, og ingen ved om han er død eller levende. Hvor gik han hen, da han gik ud? Og skjuler Elisabeth noget? Nu vil hun have børnene til at skrive under på et dokument, der erklærer ham død, men det falder langtfra i god jord!

Snart starter mudderkastningen og skeletterne vælter ud af skabet, da det kommer frem, at barndomshjemmet skal sælges. Hvorfor nu det? Udenfor vælter regnen ned, og der står vand i kælderen. Er der en naturkatastrofe på vej?

Det er teatrets egen husdramatiker, Julie Maj Jakobsen, der har skrevet dette nye komiske drama om en familie i opbrud. Hun har tidligere høstet stor ros for sine overrumplende dramaer, bl.a. Aftenlandet, som indbragte hende en Reumert som Årets Dramatiker.

TIDSPUNKTER
DATO
TID
PRIS
BILLET
21/11/2022
19:00
22/11/2022
19:00
25/11/2022
20:00
26/11/2022
16:30
28/11/2022
20:00
29/11/2022
20:00
30/11/2022
20:00
01/12/2022
20:00
02/12/2022
20:00
03/12/2022
16:30
05/12/2022
20:00
06/12/2022
20:00
07/12/2022
20:00
08/12/2022
20:00
09/12/2022
20:00
10/12/2022
16:30
12/12/2022
20:00
13/12/2022
20:00
14/12/2022
20:00
15/12/2022
20:00
16/12/2022
20:00
17/12/2022
16:30
19/12/2022
20:00
20/12/2022
20:00
21/12/2022
20:00
22/12/2022
20:00
Lokationen

Aalborg Teater

I BYENS MIDTPUNKT
Da jernbanen nåede Aalborg i slutningen af 1860’erne, forestillede man sig den nuværende Jernbanegade som byens nye hovedstrøg. Slagtermester Grøntved var ikke i tvivl om at Aalborgs nye teater skulle ligge på byens nye hovedgade. Teatret blev bygget i 1878, og er i dag hele Nordjyllands teater.

Før Aalborg Teater åbnede i 1878 fandtes der ikke noget egentligt teater i Aalborg. I Algade lå en teater­bygning, “Dramatikken”, hvor omrejsende turnéselskaber kunne spille. Da man startede på at bygge det nuværende Aalborg Teater, lå der på grunden et serverings- og danselokale. Ind gennem teatrets gård løb den dengang utildækkede Vesteraa.

Der er dog sket meget siden da. Teatret er blevet ombygget og renoveret af flere omgange, så det i dag fx har varme- og ventilationsanlæg samt et moderne forhus med toiletter og gode garderobe­forhold. Adgangen til teatret er gjort mere handicapvenlig, der er teleslyngeanlæg og Teaterbar, hvor du kan nyde en kop kaffe eller andet før og efter forestillingen.

Kørselsvejledning

Adressen er Jernbanegade 11, 9000 Aalborg

Parkering i nærheden:

  • Parkeringskælder ved Budolfi Plads (ind- og udkørsel fra Vingårdsgade)
  • Parkeringspladsen ved Gåsepigen på Vesterbro
Offentlig transport

Det tager 10-15 min. at gå fra banegården/busterminalen. Og ellers holder bus 12 og 15 ved stoppestedet (Budolfi plads, vingårdsgade) som er ca. 150m. fra Aalborg Teater

Restauranter i nærheden

Pingvin ApS

hospital

Få 10 % rabat på månedens menu eller menu 2.

Månedsmenuen består af:
1 glas bobler
4 retter fra tapaskortet
1/2 flaske rød, hvid eller rosé månedens vin
3 dessert tapas
1 glas calvados vsop eller 1 glas Oliver Rum, Bruleé, ultra premium
1 kaffe/te
Normalpris 595 kr. – Aalborg Teaters gæster får 10 %, med gyldig billet til aftenens forestilling

Menu 2 består af:
3 tapas til forret
4 tapas til hovedret
3 tapas til dessert
Normalpris 478 kr. – Aalborg Teaters gæster får 10 %, med gyldig billet til aftenens forestilling

Book bord på Pingvin Tapas – HUSK at oplyse at du har teaterbillet til dagens forestilling.

Struktur ApS

hospital

Spar 100 kr. på en Teater-seating:

En Teater-seating består af:
2-retters sæson menu (forret og hovedret)
Afstemte vine til begge retter
Normalpris 495 kr. – Aalborg Teaters gæster får 100 kr. rabat med gyldig billet til aftenens forestilling

Bemærk tilbuddet gælder kun mandag-fredag, og er en seating fra kl. 17.00 – 19.00. Book din Teater-seating på Struktur.

Café Peace ApS

hospital

Få 10 % rabat på din regning.

Aalborg Teaters gæster får 10 % rabat på regningen, med en gyldig billet til dagens forestilling. Book bord på Cafe Peace Aalborg – HUSK at oplyse at du har teaterbillet til dagens forestilling.