Teater
/
Midtby
Event

Dødsbo på pløjemarken

Nu, to år efter kommunerevolutionen, er Anita syg og træt. Lars kommer ud af fængslet, men Anita vil ikke mere. Hun har ondt, hun husker dårligt, og hun har ikke tænkt sig, at hun skal til at være plejehjemsgrøntsag. Så hun vil tage sin egen værdige afsked. Men selv Anita er omgivet af mennesker, der elsker hende. Ud over hendes søn, Lars, er der søsteren Beate og den omflakkende Ester (tidligere krejler, nu heks i Rold Skov), samt en ekstraordinært positivt indstillet SoSu-medarbejder, der hedder Emil. Alle fire kaster de sig ud kampen for at beholde Anita og tale hende væk fra selvmordet. Men det bliver ikke let, for Anita har gode kort og argumenter på hånden.

Med denne urpremiere byder vi på tredje del af Henrik Szklanys nordjyske udkants-saga med undertitlen ”– henvendelse Anita”. Det begyndte med Alle mulige ting til salg på Lille Scene i 2018 og Revolution i kommunen i 2020, og projektet er nu vokset til en lang fortælling over tre forestillinger, der er flyttet op på Store Scene. Szklanys trilogi lykkes med at skildre socialt udsatte med lige dele kærlighed, humor og tragisk realisme. Det handler om tvangsauktion, tvangsfjernelse og tvangsanbringelse på underbemandede plejehjem.

Men det handler også om alt muligt andet, som for eksempel værdien af en let brugt racklette; om overraskende kærlighed i en gammel granplantage; om Jesu kærlighed som (midlertidig) udvej; om fast arbejde på en svinefarm som vejen til lykken. Og om dødens smertende skønhed. Vi ler, vi græder, vi går forandrede ud af teatret.

HVER DEL KAN SES FOR SIG
Alle tre dele i Henrik Szklanys trilogi er selvstændige fortællinger og kan ses uafhængigt af hinanden.

SE HELE TRILOGIEN OG SPAR KR. 50 PR. BILLET
Hvis du køber billet til alle tre forestillinger, så giver vi kr. 50 i rabat pr. billet. Læs mere her.

OBS
Vi gør opmærksom på, at i forestillingen bliver emnet selvmord behandlet. Er du i krise eller pårørende til et menneske i krise eller overvejer du selvmord, så kontakt Livslinien på telefon 70 201 201.

TIDSPUNKTER
DATO
TID
PRIS
BILLET
25/01/2023
19:30
Fra 80 DKK
26/01/2023
19:30
Fra 80 DKK
28/01/2023
16:00
Fra 80 DKK
30/01/2023
19:30
Fra 80 DKK
31/01/2023
19:30
Fra 80 DKK
01/02/2023
19:30
Fra 80 DKK
02/02/2023
19:30
Fra 80 DKK
17/02/2023
19:30
Fra 80 DKK
18/02/2023
16:00
Fra 80 DKK
06/03/2023
19:30
Fra 80 DKK
07/03/2023
19:30
Fra 80 DKK
08/03/2023
19:30
Fra 80 DKK
14/03/2023
19:30
Fra 80 DKK
15/03/2023
19:30
Fra 80 DKK
Lokationen

Aalborg Teater

I BYENS MIDTPUNKT
Da jernbanen nåede Aalborg i slutningen af 1860’erne, forestillede man sig den nuværende Jernbanegade som byens nye hovedstrøg. Slagtermester Grøntved var ikke i tvivl om at Aalborgs nye teater skulle ligge på byens nye hovedgade. Teatret blev bygget i 1878, og er i dag hele Nordjyllands teater.

Før Aalborg Teater åbnede i 1878 fandtes der ikke noget egentligt teater i Aalborg. I Algade lå en teater­bygning, “Dramatikken”, hvor omrejsende turnéselskaber kunne spille. Da man startede på at bygge det nuværende Aalborg Teater, lå der på grunden et serverings- og danselokale. Ind gennem teatrets gård løb den dengang utildækkede Vesteraa.

Der er dog sket meget siden da. Teatret er blevet ombygget og renoveret af flere omgange, så det i dag fx har varme- og ventilationsanlæg samt et moderne forhus med toiletter og gode garderobe­forhold. Adgangen til teatret er gjort mere handicapvenlig, der er teleslyngeanlæg og Teaterbar, hvor du kan nyde en kop kaffe eller andet før og efter forestillingen.

Kørselsvejledning

Adressen er Jernbanegade 11, 9000 Aalborg

Parkering i nærheden:

  • Parkeringskælder ved Budolfi Plads (ind- og udkørsel fra Vingårdsgade)
  • Parkeringspladsen ved Gåsepigen på Vesterbro
Offentlig transport

Det tager 10-15 min. at gå fra banegården/busterminalen. Og ellers holder bus 12 og 15 ved stoppestedet (Budolfi plads, vingårdsgade) som er ca. 150m. fra Aalborg Teater

Restauranter i nærheden

Pingvin ApS

hospital

Få 10 % rabat på månedens menu eller menu 2.

Månedsmenuen består af:
1 glas bobler
4 retter fra tapaskortet
1/2 flaske rød, hvid eller rosé månedens vin
3 dessert tapas
1 glas calvados vsop eller 1 glas Oliver Rum, Bruleé, ultra premium
1 kaffe/te
Normalpris 595 kr. – Aalborg Teaters gæster får 10 %, med gyldig billet til aftenens forestilling

Menu 2 består af:
3 tapas til forret
4 tapas til hovedret
3 tapas til dessert
Normalpris 478 kr. – Aalborg Teaters gæster får 10 %, med gyldig billet til aftenens forestilling

Book bord på Pingvin Tapas – HUSK at oplyse at du har teaterbillet til dagens forestilling.

Struktur ApS

hospital

Spar 100 kr. på en Teater-seating:

En Teater-seating består af:
2-retters sæson menu (forret og hovedret)
Afstemte vine til begge retter
Normalpris 495 kr. – Aalborg Teaters gæster får 100 kr. rabat med gyldig billet til aftenens forestilling

Bemærk tilbuddet gælder kun mandag-fredag, og er en seating fra kl. 17.00 – 19.00. Book din Teater-seating på Struktur.

Café Peace ApS

hospital

Få 10 % rabat på din regning.

Aalborg Teaters gæster får 10 % rabat på regningen, med en gyldig billet til dagens forestilling. Book bord på Cafe Peace Aalborg – HUSK at oplyse at du har teaterbillet til dagens forestilling.