Foredrag
Samtale
/
Midtby
Event

Pyndts samtale-salon med Kristian Thulesen Dahl

Kristian Thulesen Dahl kom ind i politik via Fremskridtspartiet, og efter stor intern ballade var han med til at stifte Dansk Folkeparti i 1995. Han var en fast del af ledelsen under partiets opbygning og fremgang, og i 2012 overtog han formandsposten efter Pia Kjærsgaard.

Thulesen Dahl stod i spidsen for Dansk Folkeparti, da det nåede sit højdepunkt ved valget i 2015 med 21,1 pct. af stemmerne og 37 mandater i Folketinget.

Siden gik det ned ad bakke ved valg efter valg, og i januar 2022 forlod Thulesen Dahl formandsposten og senere partiet.

Den 1. august samme år blev hans farvel til politik endegyldigt, da han blev havnedirektør i Aalborg.

Hvad skete der? Hvorfor gik det, som det gjorde? Og hvad er prisen for at være med i det politiske spil i så mange år?

Spørgsmålene står i kø, og Kristian Thulesen Dahl er parat til at svare, når han sætter sig i stolen som gæst hos Jørgen Pyndt i Samtalesalonen.

TIDSPUNKTER
DATO
TID
PRIS
BILLET
22/03/2023
19:30 - 21:15
Lokationen

Folkekirkens Hus

MIDT PÅ GAMMEL TORV I AALBORG

– på en af byens bedste matrikler ligger Folkekirkens Hus – et kraftcenter for kirke & kultur i Nordjylland.

Det er Budolfi Sogn, Budolfi provsti i samarbejde med Aalborgs øvrige provstier og Aalborg Stift, der har købt af den gamle Nationalbank, som senest husede Aalborg Universitets Arkitekt & Design- uddannelse.

Folkekirkens Hus består af mere end 2.400 m2 fordelt på 3 plan + fuld kælder. Der er fem sale: Aalborgsalen, Pejsestuen, Budolfi sal 1, Budolfi sal 2 og Orangeriet. Derudover huset Folkekirkens Hus en “Cafeen”, der ligger i kælderen og som om sommeren har udendørs servering på Gammel Torv.

Der er mange beboere i Folkekirkens Hus. Blandt dem kan nævnes Budolfi Kirkes kordegne, kirketjenere og organister, Aalborg Stifts Informationstjeneste, Aalborg Kommunes skole-kirke tjeneste, Vestervig Kirkemusikskole, Sygehuspræsten og Aalborg Stifts Diakoniprojekt.

Kørselsvejledning

GPS – indtast: Gammeltorv 4, 9000 Aalborg

Offentlig transport

Folkekirkens hus er placeret centralt i Aalborg og kan nemt nås via bybusnettet. Næsten alle buslinjer kører til Nytorv i Aalborg, hvorfra der kun er 3 min. gang til Folkekirkens Hus.

Restauranter i nærheden

La Locanda Dei Liberati ApS

hospital

La Locanda – Aalborgs autentiske italienske spisehus ledes først og fremmest af den i Aalborg kendte romerske kok, Carlo Liberati, der tilbage som helt ung i 1990’erne fik stor succes med sit ”no nonsens”- Mamma-køkken på ”Il Mulino” ved Cimbertyren. Siden har han markeret sig som italiensk kok og restauratør flere steder i byen, bl.a. på Rosdahls, Limfordshotellet og senest Cupo.

La Bottega Aalborg ApS

hospital

La Bottega – Lille café med eget bageri, hjemmelavede lækkerier, slagterspecialiteter fra Slagteren & Kokken i Gistrup, mad ud af huset, salg af vin, olie, is, frisk pasta og meget andet…

Caféen ligger i Brix Gaard. Italienske 1600-tals inspirerede kvalitetsfliser og keramik er nøje udvalgt i almuestilen for at kunne matche den oprindelige Brix Gaards faktiske alder. Og et hold italienske brolæggere har ovenikøbet været i Aalborg for at skabe det rette italienske mønster i den genetablerede brobelægning på gårdspladsen, hvor gæsterne til foråret skal kunne sidde ude og nyde de italienske specialiteter og måske et stille glas Asti.

Foreningen Cafe Kafe

hospital

Caféen er en lille hyggelig café lige i midten af Aalborg med plads til op til 50 personer indendørs og omtrent det sammen udenfor på terrassen midt på Gammeltorv med udsigt både til det pulserende byliv og den store domkirke, Budolfi kirke. I 1940-1943 blev der bygget en nationalbank, som er netop de lokaler Caféen har i dag.

Caféen holder åbent:

Mandag til onsdag fra 10.00 – 19.00

Torsdag til lørdag fra 10.00 – 20.00

Søndag lukket