Verdens have kan restituere hurtigere, end vi har troet, hvis vi sætter ind nu, viser David Attenborough i ny bog

"Tanken om at køre en bulldozer gennem en regnskov skaber bestyrtelse," siger Attenborough. "Men hver dag gør vi det under havets overflade". Attenborough er klar over, hvilken lydhørhed der står om hans stemme, og han har i sinde at bruge den i den vilde naturs tjeneste. Da hans dokumentarfilm Blue Planet II blev vist for otte år siden, kunne en markant ændring i vores forbrug af plastic aflæses. Nu gælder det vores industrielle omgang med havet.
Havet former landjorden, vi bor på, regulerer vores klima og skaber den luft, vi indånder. Attenboroughs nye bog viser en verden, som er både skrøbelig og forbløffende modstandsdygtig. Det er ikke for sent at genoprette vores mest vitale habitat. Hvis vi stopper vores industrielle rovdrift, kan vores hav blive endnu rigere og mere spektakulært, end vi har set i løbet af den sidste menneskealder, og måske kan vores børn og børnebørn kommer til at opleve et hav med et mere mangfoldigt og vildt liv, end vi selv har set. Hvis vi tager ansvar for vidtrækkende havplaner nu, vel at mærke. Hvis ikke, vil vi efterlade et mere udpint og fattigt hav og et skrøbeligere klima på hele vores planet til de næste generationer.
Attenboroughs bog er samtidig en kærlighedserklæring til havet med farverige undervandsbilleder og håndtegnede illustrationer fra oceanets forunderlige verden.






Accepter kun nødvendige cookies