MinByAalborg.dk

Aalborg Teaters underskud koster medarbejdere jobbet

2 maj, 2023 | 11:00
- Af Redaktion
To års underskud har haft konsekvenser. Nu er seks medarbejdere blevet opsagt.
Info:
Teater.
Foto: Kyle Head - Unsplash
Aalborg Teater valgte i sidste uge at opsige seks af teatrets medarbejdere.

 

Det bekræfter Thomas Bjørnager, der tiltræder sin stilling som teaterdirektør 1. august i år.

 

Selvom han endnu ikke har tiltrådt stillingen, har han, i samarbejde med bestyrelsen, træffet beslutningen om det kommende års økonomi.

 

”Det er en træls start, men det er en naturlig del af det ledelsesansvar, jeg har taget på mig. Jeg skal levere et boblende kulturtilbud og samtidig sikre en solid økonomisk drift,” siger han til Nordjyske.

 

To års røde tal på bundlinjen grundet manglende salg af billetter har gjort det nødvendigt at trimme organisationen.

 

Opsigelsen har ramt bredt i organisationen.

 

Udover opsigelsen vil der også ske ændringer for teatergængerne.

 

”Der vil blive en forestilling mindre på Lille Scene, som desuden i højere grad vil blive brugt til repertoirespil, mens Store Scene vil blive forbeholdt nye opsætninger,” siger han.

 

Hvad publikum kan forvente under den nye direktørs ledelse, vil blive offentliggjort senere i denne måned.

 

Kilde: Nordjyske.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt