Ny direkte rute åbner for rejser fra Nordjylland til Grønland

Hos Ruby Rejser har det længe været et ønske at gøre Grønland mere tilgængelig for rejsende fra Danmark – og især Nordjylland. Med denne direkte forbindelse får flere mulighed for at opleve Grønlands storslåede landskaber, rige kultur og unikke atmosfære uden fordyrende eller tidskrævende mellemlandinger. Flyvningen opereres af AirSeven, og ruten er blevet til i samarbejde med Aalborg Lufthavn og Air Greenland.
– Grønland er ikke en destination som alle andre. Det er et sted, hvor naturen sætter dagsordenen, og hvor kontrasterne mellem det rå og det rørende skaber en særlig rejseoplevelse. Med den nye rute ser vi hos Ruby Rejser frem til at byde endnu flere gæster velkommen – hvad enten de drømmer om korte ophold i Nuuk eller ekspeditioner mod Diskobugten og Ilulissats isfjelde, siger Rønnaug Laursen, direktør hos Ruby Rejser.
Ruteåbningen blev fejret i Aalborg Lufthavn med morgenmad til passagererne og festlig pynt i grønlandske farver. En stemningsfuld begyndelse på en ny rejsevej til Nordatlanten.
Fakta om Ruby Rejser
Ruby Rejser har i mere end 50 år arrangeret aktive og oplevelsesrige rejser til hele verden – fra cykelferier og vandreture til togrejser, krydstogter og ekspeditioner. Virksomheden har stor erfaring med rejser i Nordatlanten og tilbyder både grupperejser med dansk rejseleder og individuelle eventyr med fokus på nærvær, natur og kultur. Læs mere på www.ruby-rejser.dk






Accepter kun nødvendige cookies