Nordjyderne vægter kollegialt fællesskab højt og løn lavere

Ofte fylder forskelle og konflikter mest, når medierne skriver om de forskellige generationer på arbejdsmarkedet. Men meget er myter, viser ny analyse fra Lederne. For generationerne på tværs af alder har meget til fælles, når det gælder temaer som klima, arbejdsliv, nye teknologier, hybridarbejde og ledelse.
Dog adskiller sig folk i Region Nordjylland sig en smule. For når de bliver spurgt til, hvad der betyder noget, når der skal skiftes job, så svarer de kollegialt fællesskab – og løn mindre. For eksempel er lønnen vigtig for lidt færre i Nordjylland, hvor 55 procent ser lønnen som en topprioritet. Det står i kontrast til Region Sjælland, hvor hele 65 procent vurderer løn som afgørende.
Til gengæld er næsten nøjagtig lige så ens på tværs af generationer, som resten af landet. Og det er, at de for eksempel er tilfredse med deres work-life balance – og at de ser ret ens på, hvad god ledelse er: ansvarlig, anerkendende og empatisk, forklarer Søren Samuelsen, som er afdelingsforperson for Lederne Himmerland.
”Det er bemærkelsesværdigt at se, hvor ens generationerne er i deres syn på arbejdslivet. Der bliver punkteret nogle af folks fordomme, for eksempel om hvordan de yngre generationer ser på arbejdslivet. Derfor kan vi nu med denne analyse gå mere fordomsfrit frem og sammen begynde at snakke om god ledelse,” siger Ledernes Søren Samuelsen.
Selvfølgelig er der også forskelle – som i region Nordjylland. Nogle af dem hænger sammen med, hvor vi er i vores karriere eller med den livsfase, vi befinder os i, når det gælder børn og familie. For eksempel viser tallene, at de yngre generationer gerne vil arbejde mere, mens de ældste gerne vil trappe ned. Samtidig er der en forskel i synet på hybridarbejde, hvor den ældste generation – i modsætning til de øvrige – foretrækker komplet fysisk tilstedeværelse på arbejdspladsen, forklarer Søren Samuelsen.
”Som ledere har vi en unik mulighed for at skabe et arbejdsmiljø, der tager hensyn til de forskellige behov. Og her har vi nu fået en brik, der kan hjælpe os med, at vi forstår hinanden bedre. Og det er vigtigt, når man som leder ofte skal balancere mellem medarbejdernes ønsker og så det mere forretningsmæssige med at drive en virksomheder, der når de nødvendige mål,” siger han.
Generationsanalysen bliver drøftet, når der den 7. november er konference hos Lederne Himmerland. Konferencen afholdes i Comwell Hvide Hus i Aalborg kl. 13-16.30.






Accepter kun nødvendige cookies