3 gode smagsoplevelser i Aalborg

Aalborg er en fantastisk by med masser at byde på: kultur, underholdning og mad. Denne artikel vil highlighte nogle gode, ja faktisk nogle af de bedste smagsoplevelser du finder i Aalborg by.

En smagsoplevelse er mere end bare god mad og drikke. Den er lige så meget helhedsoplevelsen af stedet, stemningen, betjeningen, omgivelserne og selvfølgelig maden og drikkevarerne. Følgende 3 steder er derfor valgt ud fra en kombination af de kriterier.

Musikkens spisehus

Helt ned til, og med udsigt over Limfjorden når man sidder og spiser, ligger Musikkens Spisehus. Denne beliggenhed og udsigt er med til at gøre dette til en smagsoplevelse i Aalborg der er værd at prøve.

Bag restaurantens koncept stor den nordjyske stjernekok Mikael Kopp Christensen og køkkenchef Daniel Ditman. Der er fokus på lokale råvarer, som fordeles på enkelt retter a la carte og sæsonmenuer bestående af typisk 7 serveringer. Desuden kan du fuldende oplevelsen med bagefter at gå til koncert i Musikkens Hus, hvor kunstnere og entertainere som Kwamie Liv, Marie Key og Anders Lund Madsen optræder.

Douro Wine Bar

God vin kombineret med tapas og snacks, smagsoplevelser som denne er blandt favoritterne. Douro Wine Bar er en portugisisk vinbar som byder på både rød-, hvid-, rosé- og portvin fra det sydeuropæiske land der især er kendt for deres portvine.

En stor del af oplevelsen er ejerens og tjenernes indgående viden om den portugisiske vin, samtidig med deres gode humør som tydeligt bunder i passionen for vinen. Du behøver ikke have viden om vin for at få en god oplevelse. Lad servicen servere deres forslag til de bedste vine eller guide dig til et godt valg. Læn dig bare tilbage og nyd vinen i de hyggelige omgivelser.

Prinses Juliana

Lidt længere oppe ad Limfjorden end Musikkens Hus ligger et gammelt hollandsk skoleskib langs Vestre Havnepromenade. Men det er ikke længere et skoleskib. Det er nu en maritim restaurant og det er lidt af en oplevelse at spise her – på Limfjorden – på et skib i vandet.

Her er god udsigt og især kan det være flot at spise der ved solnedgang på en klar aften, men ellers kan man opleve det flotte lys fra kajen langs Limfjorden på modsatte side.

Selve maden serveres i 3-retters menuer, som skifter måned for måned og gør brug af årstidens råvarer. Maden kombineret med stedet udgør i dette tilfælde den fantastiske smagsoplevelse.

Find gerne dine egne forslag til gode smagsoplevelser i Aalborg. Listen her kunne sagtens have været længere, og ofte er det de helt lokale steder der er blandt de bedste. Det handler om at komme ud og prøve dem alle.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *