Ny analyse: bureaukrati koster milliarder

Før valget lagde statsminister Mette Frederiksen og resten af den socialdemokratiske regering op til et regelstop og egentlig deregulering, og flere partier har lignende politiske ønsker. Der er flere eksempler på succesfulde regel- og byrdestop. Det bedste eksempel er fra British Columbia i Canada, hvor de i 2001 besluttede, at antallet af regler skulle reduceres med en tredjedel over tre år. Det lykkedes ved hjælp af en ’1 ind, 2 ud’-model for regler. I dag har de halveret antallet af regler.

Potentiel vækst i BNP på milliarder

– For borgerne i British Columbia var det selvfølgelig rart at slippe af med nogle af de kuriøse regler. Men det vigtigste resultat var, at virksomheder blev sat fri til at servicere borgerne bedst muligt. Det medførte en betydelig økonomisk vækst, og forskere har vist, at væksten i British Columbia i de efterfølgende år var 1 procentpoint højere som følge af dereguleringen. Overført til danske forhold svarer det til en øget vækst i BNP på omkring 25 milliarder kroner om året, siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS og fortsætter:

– Erfaringerne fra British Columbia er ’plug-and-play’. Det er noget, vi umiddelbart kan gøre i Danmark, hvis politikerne reelt vil. Det er ligesom med de offentlige finanser. Et budget har kun effekt, hvis politikerne reelt har tænkt sig at overholde det. Men de internationale erfaringer med regelstop viser, at sandsynligheden for succes stiger, hvis regeringen løbende offentliggør data for antallet af regler og samtidig sætter en deadline for, hvornår konkrete dereguleringsmål skal være opnået, siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.