Retssag udskudt: Ole Madsen er indlagt

29 oktober, 2022 | 09:30
På mandag skulle retssagen mod den tidligere kommunikationsdirektør for Spar Nord i Aalborg Ole Madsen gå i gang. Dog er sagen udskudt, da han er for syg til at møde op.
Bedrageri for 20 millioner - tidligere Spar Nord direktør Ole Madsen erkender
Billedetekst: Foto: Facebook

Tilbage i maj måned var der stor mediedækning af den tidligere kommunikationsdirektør ved Spar Nord i Aalborg, Ole Madsen. Årsagen til den store opmærksomhed var, at han erkendte bedrageri for mere end 20 millioner kroner mod Spar Nord.

Indlagt til behandling

mandag mellem klokken 13 og 15 skulle Ole Madsen have mødt ved Retten i Aarhus, men nu har retten meddelt, at sagen er udskudt.

Det skriver TV2 Nord.

– Jeg kan oplyse, at sagen ikke bliver gennemført på mandag, da Ole Madsen er indlagt til behandling og derfor ikke er i stand til at give møde i retten, skriver Ole Madsens advokat Ole Søgaard-Nielsen i en mail til TV2 Nord.

Ifølge mediet er der ingen yderligere oplysninger fra advokaten, da der er tale om personfølsomme forhold.

Ole Madsen har tidligere udtalt, at hans svindel skyldes psykisk sygdom. I den forbindelse udtalte han følgende til Finans:

– Det er vigtigt for mig at få sagt, at det udspringer af alvorlig psykisk sygdom, og ikke fordi jeg er et dårligt menneske som sådan. Denne sag har ført til, at jeg er blevet udredt og diagnosticeret med bipolar affektiv sindslidelse.

Ny dato

Ved opgørelse af Ole Madsens konkursbo viste det sig, at store summer var blevet brugt på cykler, vine og dyre rejser.

Der er endnu ikke sat en ny dato for retssagen. Retten vil forsøge at ramme en ny dato inden jul, lyder meldingen fra specialanklager ved anklagemyndigheden i Nordjylland, Mette Vestergaard.

DEKLARATION
Kilde:Tv2/Nord - CVR-nr 12230281- AktivSøparken 4, 9440 Aabybro
Alt. tekst:Bedrageri for 20 millioner - tidligere Spar Nord direktør Ole Madsen erkender
Titel:Ole Madsen
Relaterede nyheder
Følg os på facebook
Regionale nyheder
Sider i Nordjylland
Brønderslev
Hjørring
Jammerbugt
Mariagerfjord
Morsø
Thisted
Vesthimmerland
Læsø
Frederikshavn
Rebild
Bagsiden