Marie Thraner fra Ombord taler ud om alkoholproblem

29 april, 2023 | 12:00
- Af Redaktion
Marie Thrane håber på, at hendes historie kan inspirere andre til at stoppe op i tide og ændre på ungdomskulturens alkoholvaner.
Info:
Foto: Ash Edmods - Unsplash.
Da aalborgensiske Marie Thrane vågnede op i en hospitalsseng efter en bytur i 2021, kunne hun ikke huske, hvad der var sket. Stadig påklædt og uden skader kunne hun ikke se grunden til at være sådan et sted.

 

En sygeplejerske informerede hende om, at en al for høj alkoholpromille havde fået en fremmed til at kontakte en ambulance, og Maria var endt på hospitalet.

 

”Så det var faktisk bare min egen skyld, det var sket. Det gjorde det nærmest værre,” siger den i dag 22-årige Marie til TV 2 Nord.

 

Manglende erindringer grundet alkoholforbrug var ikke nyt for hende. Det har været en regulær oplevelse siden hun begyndte at gå i byen som 15-årig. Rigshospitalsturen fik Marie til at overveje, om det måtte være bunden for hende.

 

Men for den unge Marie Thrane var nattelivet en del af at være ung. Hver weekend krævede en bytur, og veninderne, der fulgte med, gjorde det til et sammenhold.

 

”Syv ud af ti gange er jeg blevet for fuld og har fået blackouts, og det har tæret meget på mig,” siger hun til TV 2.

 

Hun ved ikke selv, hvordan hun bliver, når hun når bliver så fuld, at hun ikke kan huske noget. Men veninderne har fortalt, at de kan se i hendes øjne, når de har mistet hende. Hun bliver fjern i blikket og er ikke til at tale med.

 

”Det er en dæmon, der besætter mig, og det slår klik oppe i hovedet på mig,” siger hun.

 

I mange år fortsatte Marie Thrane sit byliv, selvom festerne gjorde hende mere og mere ked af det. Angsten satte ind hver gang hun kom hjem efter en fest med blackout. Hun huskede ikke, hvad hun havde gjort.

 

I den lette afdeling kunne hun have sendt beskeder til folk, hun fortrød, sagt noget pinligt, eller stødt veninderne med hendes egen opførsel.

 

I den tunge ende vågnede hun op med en fremmed fyr i en lejlighed, hun ikke kendte. Ligesom hun ikke huskede, om hun havde haft sex med vedkommende.

 

”Det er mega grænseoverskridende med noget så intimt og nært. Det har været så nedslidende for mig. Jeg er ikke en person, der gør noget så intimt uden at kende folk, når jeg er ædru, så jeg føler, jeg har overskredet mine egne grænser,” fortæller hun.

 

Byturene var ofte noget veninderne grinede af. Men med tiden kunne de se, at det ikke var sjovt for hende, så de skånede hende detaljerne.

 

I dag forstår hun godt, at folk undrer sig over, hvorfor hun ikke bare lod være med at drikke, når hun fik det så dårligt af det.

 

”Men jeg så det ikke som en mulighed, for hvad skulle man ellers lave i weekenden? Jeg troede så stærkt på, at det var den eneste rigtige måde at være ung på,” siger hun.

 

Det var først et blackout efter en påskefrokost, der endte med, at hun blev fundet på gaden alene, at det gik op for hende, at der var noget helt galt.

 

Hun gik derfor hjem og søgte på alkoholisme på nettet. Hun fandt en test, tog den, og den viste, at hun havde symptomer på alkoholisme. Hun opsøgte derfor et tilbud om samtaleterapi for unge med problemer med alkohol.

 

I de følgende 11 uger drak hun ingen alkohol.

 

”Man har den her stereotyp af alkoholikere i sit hoved, og jeg ville ikke selv kalde mig en alkoholiker, men det er jo virkelig tabubelagt som ung at erkende, at man har et problem med alkohol,” forklarer hun.

 

Efter de 11 uger forsøgte hun sig med enkelte byture og et par drinks her og der. Men hun ikke styre det. Så snart hun nærmede sig sit gamle liv i klubmiljøet, gled hun tilbage i gamle vaner.

 

Hun fik det hurtigt så skidt igen, at hun måtte sige farvel til den af sit liv.

 

”Jeg kommer aldrig til at være fuld igen, og jeg har svært ved at forestille mig, at jeg skal være på en natklub igen,” fortæller hun.

 

Beslutningen har været svær for Marie, og hun forbinder valget med sorg som med stolthed.

 

I dag drikker Marie en gang imellem, når hun er ude at spise med vennerne, eller hvis der er fredagsbar på hendes arbejde. I weekenderne ser hun ikke natklubberne. Tiden bliver brugt på at læse til hendes uddannelse, træne og være sammen med venner og familie.

 

Hun håber, at hun kan være et eksempel på, at der er andre måder at leve et ungdomsliv på.

 

”Alkoholkulturen er helt syg, og man er ikke kedelig, hvis man bruger sin weekend anderledes.”

 

Kilde: Tv 2 Nord.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
TAGS:Drink.
Relaterede nyheder
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt