Tilståelse for narkobesiddelse førte til straksdom 28 oktober, 2022 | 09:00 - Af Camille Lund Krimi - Torsdag blev en 33-årig mand fremstillet i grundlovsforhør for narkobesiddelse. Her tilstod han alt, så i stedet for en varetægtsfængsling endte han med en straksdom. Billedetekst: Foto: MinByAalborg Under et grundlovforhør ved Retten i Aalborg tilstod en 33-årig mand at have været i besiddelse af store mængder narko. Hans tilståelse førte til en straksdom på et års fængsel. Anklager Christian Jacobsen oplyser til det regionale mediehus, at manden blev dømt for at have været i besiddelse af 338 gram amfetamin og 4,4 gram kokain. Politiet havde været på udkig efter den 33-årige mand i nogle dage, da han blev anholdt onsdag. De havde nemlig modtaget et anonymt tip om, at der var en del amfetamin i et kolonihavehus i Aalborg, hvilket manden formentlig var indblandet i. Det anonyme tip viste sig at holde stik. Politiet fandt amfetaminen, og manden erkendte også forholdene under grundlovsforhøret i retten torsdag. Han forklarede, at han selv har et ret stort forbrug af narkotika, men han havde også intention om at sælge noget af det videre. På baggrund af hans erkendelse og forklaring blev sagen kørt som en tilståelsessag, hvilket medførte straksdommen på et års fængsel, som den 33-årige valgte at modtage. Tilbage Relaterede nyheder Indlæs flere relaterede nyheder Se Eventkalender Følg os på facebook Regionale nyhederLoad More Se regionale nyheder Sider i Nordjylland Brønderslev Besøg Hjørring Besøg Jammerbugt Besøg Mariagerfjord Besøg Morsø Besøg Thisted Besøg Vesthimmerland Besøg Læsø Besøg Frederikshavn Besøg Rebild Besøg Bagsiden Load More