Usædvanligt varmt vejr fortsætter 27 oktober, 2022 | 03:00 - Af Camille Lund Nyhed - Denne oktober er vejret usædvanligt varmt i forhold til normalt. I Aalborg fortsætter det varme vejr denne torsdag. Temperaturen kommer nemlig helt op på 15 grader. Billedetekst: Foto: MinByAalborg Vi nærmer os slutningen af oktober, og det ser ud til, at det bliver en af de varmeste oktobermåneder, der nogensinde er målt i Danmark. Middeltemperaturen for denne måned er normalt 9,4 grader. I år har den sneget sig op på 11,3 grader de første 21 dage af oktober. Det skriver TV2 Vejret. I Aalborg fortsætter det milde efterårsvejr også denne torsdag, der starter ud med skyer og jævn til frisk vind fra sydvest. Allerede i morgentimerne vil temperaturen ligge mellem 13 og 14 grader. Torsdag formiddag er der stadig skyer over Aalborg og jævn vind fra sydvest. Formiddagen bliver en smule køligere end morgenen, da temperaturen ligger mellem 12 og 13 grader. Eftermiddagen byder fortsat på skyer og jævn vind fra sydvest. Til gengæld stiger temperaturen til 15 graders varme. Sådan fortsætter vejret frem til torsdag aften, hvor vinden bliver let og skifter retning, så den kommer fra syd. Temperaturen falder en smule og lander på 14 grader, inden torsdagen går på hæld. Alt i alt er der udsigt til endnu en grå og lun efterårsdag i Aalborg. Tilbage Relaterede nyheder Indlæs flere relaterede nyheder Se Eventkalender Følg os på facebook Regionale nyhederLoad More Se regionale nyheder Sider i Nordjylland Brønderslev Besøg Hjørring Besøg Jammerbugt Besøg Mariagerfjord Besøg Morsø Besøg Thisted Besøg Vesthimmerland Besøg Læsø Besøg Frederikshavn Besøg Rebild Besøg Bagsiden Load More