Tryghed mod kriminalitet er blevet førsteprioritet

27 september, 2022 | 12:00
I 2017 blev undersøgelsen "Sådan skaber vi Bedre Byer" gennemført i syv større byer i Danmark. Det blev fulgt op af en "Bedre Byer 2022", hvor Aalborg også deltog. Her viser det sig, at tryghed mod kriminalitet er blevet et større fokus for nordjyderne.

Da “Sådan skaber vi Bedre Byer” blev udført tilbage i 2017, var førsteprioriteten i Aalborg boliger til fornuftige priser efterfulgt af tryghed mod at blive udsat for kriminalitet. I 2022 er netop de to prioriteter byttet rundt hos nordjyderne. Ellers har de øvrige prioriteter beholdt deres plads med undtagelse af 6. pladsen, som er gået fra gode beskæftigelsesmuligheder til god ældrepleje.

Prioriteter i Aalborg anno 2022:

  1. Tryghed mod at blive udsat for kriminalitet
  2. Boliger til fornuftige priser
  3. Ren luft
  4. Varieret udvalg af indkøbsmuligheder, restauranter mv.
  5. Nærhed til grønne områder
  6. God ældrepleje

Med prioriteterne lægger Aalborg sig helt på linje med den landsdækkende undersøgelse kun med undtagelse af lidt forskel i prioriteringen fra 4-6, men med de samme punkter.

Undersøgelsen viste også forskelle mellem de forskellige grupper indenfor køn og alder. Eksempelvis prioriterer særligt kvinder boliger til fornuftige priser, hvor mænd prioriterer ren luft og god ældrepleje højere end kvinderne. Boliger til fornuftige priser er en vigtigere prioritet for de 18-34-årige end de øvrige aldersgrupper, ligesom god ældrepleje og ren luft til gengæld er højere prioriteret i den ældste aldersgruppe (56+). Hvad man måske ikke ville have forventet var, at trygheden mod at blive udsat for kriminalitet vejer tungere hos borgere bosat uden for Aalborg by end dem i byen, hvorimod borgere bosat i Aalborg by prioriterer boliger til fornuftige priser samt nærhed til grønne områder.

Alle tallene og hele undersøgelsen kan findes i Sådan skaber vi bedre byer 2022 – Aalborg.

DEKLARATION
Titel:MBA SS aalborg-745345_1280
Relaterede nyheder
Følg os på facebook
Regionale nyheder
Sider i Nordjylland
Brønderslev
Hjørring
Jammerbugt
Mariagerfjord
Morsø
Thisted
Vesthimmerland
Læsø
Frederikshavn
Rebild
Bagsiden