Pumpevirksomhed ansætter ny direktør

27 juni, 2023 | 07:00
Flere og mere komplekse opgaver betyder, at Pumpevirksomheden JS Proputec nu udvider direktionen.
Billedetekst: Foto: JS Proputec.

Pumpevirksomheden JS Proputec, der ligger i Hjørring, er den af de store spillere inden for sit felt.

De leverer pumpeløsninger specielt til slagteri- og fiskeindustrien, og hjælper virksomheder med at behandle og transportere værdifulde biprodukter.

Nu har de ansat ny direktør.

Charlotte Møller Damgaard kommer fra en tidligere lederstilling hos automationsvirksomheden Körber, tidligere kaldt Riantics, i Arden.

Hun overtager posten fra Anders Rytter Madsen. Hun træder til fra 1. september.

Anders Rytter Madsen fortsætter i sin stilling som kommerciel direktør i virksomheden.

“Det er virkelig en flot rejse, som Anders og medarbejderne har været på. De er vokset stabilt, og indtjeningen er fulgt med. Det er et tegn på, at man gør noget rigtigt,” siger Charlotte Møller Damgaard.

Vækstrejsen begyndte i 2017 med Anders Rytter Madsen, der lavede en treårs-plan, og virksomheden kom i mål før tid. Men før han kom, levede virksomheden en stille tilværelse.

Charlotte Møller Damgaard er dog ikke nervøs for at overtage stillingen.

“Jeg kan se, at der fortsat er vækstpotentiale. Der er stadigvæk markeder og muligheder. Men det er klart, at jeg går til opgaven med stor ydmyghed,” siger hun.

Kilde: Nordjyske.

DEKLARATION
Titel:new-ceo_june-2023_1000x550px
Relaterede nyheder
Følg os på facebook
Regionale nyheder
Sider i Nordjylland
Brønderslev
Hjørring
Jammerbugt
Mariagerfjord
Morsø
Thisted
Vesthimmerland
Læsø
Frederikshavn
Rebild
Bagsiden