Vodskov Bibliotek inviterer til debat og tapas 27 februar, 2023 | 13:00 - Af Victoria Strøbæk Fritid -Nyhed - Den 9. marts inviterer biblioteket i Vodskov til debat. Formålet er en god debatkultur, hvor alle kan føle sig trygge. Billedetekst: Aalborg Bibliotekernes debatakademi byder ind til debat og tapas i Vodskov den 9. marts. Foto: Peter Søholm Simonsen Alt for ofte ender debatter som følelsesladede emner i skænderier, som ingen bliver klogere af. Derfor inviterer biblioteket til en aften med fokus på debatkultur, hvor du skal drøfte svære dilemmaer på en måde, hvor alle deltagere er trygge, kommer til orde og er nysgerrige på hinandens holdninger. Det handler ikke om at få ret, men om at blive klogere. Undervejs kan du nyde en lille anretning tapas med dine meddebattører. Uenige uden at blive uvenner Denne aften tager deltagerne fat på debatten om rewilding i Hammer Bakker, de skal undersøge, hvad der sker med os, ved udsigten til at få en stor vindmølle i baghaven, og så skal de tale om identitetspolitik, julekalendere og flødeispinde. Uden at blive uvenner. Nystartet debatakademi lærer dig at debattere konstruktivt Arrangementet er det første fra Aalborg Bibliotekernes nystartede debatakademi, som har til formål at fremme god debatkultur. Deltagerne skal diskutere aktuelle emner i trygge omgivelser med vejledning til at hjælpe samtalen på vej. Så debatten bliver undersøgende, oplysende og stimulerende. Du lærer at forstå din modpart, og debatakademiet mener, at netop forståelsen er kilden til den gode debat. Aftenen indledes med en introduktion til debatteknik, hvorefter deltagerne opdeles i mindre grupper, som under vejledning diskuterer cases om identitetspolitik og rewilding. Hvor og hvornår? Debatten foregår på Vodskov Bibliotek den 9. marts kl. 18-20. Tilmelding sker via bibliotekets hjemmeside eller ved henvendelse på biblioteket. Der er et begrænset antal pladser, så du opfordres til snarlig tilmelding på aalborgbibliotekerne.dk. Tilbage Relaterede nyheder Indlæs flere relaterede nyheder Se Eventkalender Følg os på facebook Regionale nyhederLoad More Se regionale nyheder Sider i Nordjylland Brønderslev Besøg Hjørring Besøg Jammerbugt Besøg Mariagerfjord Besøg Morsø Besøg Thisted Besøg Vesthimmerland Besøg Læsø Besøg Frederikshavn Besøg Rebild Besøg Bagsiden Load More