Grusom mobning i Biffen

26 september, 2022 | 18:00
Den Oscarnominerede film Beskytteren får en enkelt forevisning i Aalborg. Og der er al mulig grund til at komme afsted til den kontroversielle rå fortælling, der fik store problemer med censuren i Kina, men blev en kæmpesucces i biografen
Billedetekst: Foto: Biffen Nordkraft, Another World Entertainment

Hver dag kigger vi på en aktuel kulturevent i MinByAalborgs Kulturkalender, som du kan finde her

Og der er ingen tvivl om din tirsdag bliver både beriget og udfordret af den barske mobningshistorie Beskytteren (også kendt som Better Days). Filmen var Hongkongs bidrag i kategorien bedste udenlandske film til sidste års Oscar-uddeling, hvor den blev slået på målstregen af Thomas Vinterbergs Druk.

Kinesisk censur

Beskytteren blev af de kinesiske myndigheder hevet ud af programmet fra Berlin Film Festival og premieren i Kina blev udskudt, da det var tydeligt filmen med sin sociale kritik og skildring af uddannelsessystemet var problematisk i forhold til et idealiseret kinesisk selvbillede. Men da filmen fik grønt lys blev den en kæmpesucces i Kina og omsider kommer filmen nu til Aalborg.

Forvent ikke kun kras realisme, men i lige så høj grad et bevægende melodrama forløst af Derek Tsangs formidable blik for at skabe smukke billeder.

Gratis øl og en regn af priser

Biffen serverer en kinesisk øl inden visningen af denne prisbelønnede fortælling, der behændigt krydser mellem genrer i sin fremstilling af forholdet mellem en mobbet skolepige og hendes skytsengel. Beskytteren har vundet hele 60 priser på festivaler verden over og ryddet bordet ved de lokale Hong Kong Film Awards med 8 priser ud af 12 nomineringer. Filmen er baseret på virkelige begivenheder, som fik sat mobning på dagsordenen i skolen.

Teenagepigen Chen Nian overværer sammen med sine venner, at en kammerat springer i døden fra en skolebygning. Hændelsen sender chokbølger gennem skolens elever og lærere. Årsagen til selvmordet skal findes i lang tids mobning, men desværre ændrer dødsfaldet ikke på mobbernes adfærd, som i stedet kaster deres interesse på Chen. Snart er hun det nye offer. I desperation søger Chen støtte hos den ungdomskriminelle Xiao, der giver hende et løfte: Han vil være hendes beskytter…

 

 

 

 

DEKLARATION
Titel:Beskytteren Better Days
Relaterede nyheder
Følg os på facebook
Regionale nyheder
Sider i Nordjylland
Brønderslev
Hjørring
Jammerbugt
Mariagerfjord
Morsø
Thisted
Vesthimmerland
Læsø
Frederikshavn
Rebild
Bagsiden