Ud med Wolt

25 september, 2022 | 08:00
14 aalborgensiske takeawayrestauranter oplever at være så presset af Wolt og andre leveringstjenester, at de er tæt på at gå konkurs. Derfor arbejder de på at finde en løsning, som blandt andet kunne inkludere deres egen leveringstjeneste.
Billedetekst: Foto: MinByAalborg

Takeawayrestauranter i Aalborg er efterhånden så presset af priserne på levering fra Wolt, Hungry og Just-Eat, at de er på grænsen til at dreje nøglen om.

Derfor har 14 af byens takeawaysteder besluttet sig for at gå sammen om at finde en løsning, så de selv kan beholde en større bid af kagen.

I øjeblikket er de på udkig efter flere restauranter, som vil være med. Derfor har de delt flyers ud til andre restauratører i byen. I denne flyer beskrives de aktuelle udfordringer for branchen. Her skriver de blandt andet, at de ikke kan få enderne til at mødes på grund af de høje procenter, som leveringstjenesterne tager for deres service.

Ifølge initiativtagerne er der to løsninger på problemet. Disse løsninger skal fremføres på et møde den 27. september.

Det er her, at forslaget om at oprette deres egen leveringstjeneste kommer ind i billedet. I flyeren står der, at det vil koste fem til ti procent af restauranternes omsætning inklusiv levering.

I samme omgang foreslås det, at man arbejder på at få kunderne til at hente selv. En af initiativtagerne siger følgende til det regionale mediehus:

– Vi skal lade kunderne forstå, at de kun støtter lokalt ved at hente deres mad selv.

Der er møde hos Bagel Caféen den 27. september klokken 09:00.

DEKLARATION
Kilde:Det Nordjyske Mediehus A/S- CVR-nr 18096641 Langagervej 1, 9220 Aalborg Øst
Titel:wolt
Relaterede nyheder
Følg os på facebook
Regionale nyheder
Sider i Nordjylland
Brønderslev
Hjørring
Jammerbugt
Mariagerfjord
Morsø
Thisted
Vesthimmerland
Læsø
Frederikshavn
Rebild
Bagsiden