Årlig bogfest hos Pilegaard Antikvariat og Mønthandel 25 september, 2022 | 14:00 - Af Camille Lund Butik - Aalborgs læseheste er sikkert allerede i gang med at tælle ned til årets bogfest hos Pilegaard Antikvariat og Mønthandel, som begynder onsdag den 28. september. Billedetekst: Kilde: Billedarkiv En af årets største begivenheder for aalborgensiske bogorme og læseheste nærmer sig med hastige skridt. Onsdag den 28. september starter den årlige bogfest med udsalg hos Pilegaard Antikvariat og Mønthandel. Og i år byder provinsens største bogudsalg på en nyhed. – I år er der virkelig mulighed for at gøre et fund, for som noget nyt bliver der sat hele samlinger til salg, der slet ikke har været forbi butikken, afslører Nina Iversen over for Aalborg:nu. Bogudsalget kommer til at foregå i nabolokalerne, som er blevet lejet i denne anledning. Lokalerne bliver propfyldt med en hel masse titler. – Vi er i den situation, at vi de senere år har købt så mange titler, at vores fjernlager ude i byen, loftet, kælderen og butikken er fyldt. Vi kan faktisk ikke være her mere, siger Nina Iversen. Derfor vil kvaliteten af bogudsalget være ekstra høj i år. Traditionen tro sælges bøgerne som hollandsk udsalg. Prisen per titel ligger i de første dage på 25 kroner. Herefter vil prisen gradvist falde, mens udsalget står på. I slutspurten vil der være særlig god mulighed for at få bøger til gode priser. Fredag den 14. oktober kan du blande et net fyldt med bøger for 25 kroner. På udsalgets sidste dag, lørdag den 15. oktober, kan du købe en hel banankasse fuld af bøger for bare 50 kroner. Tilbage Relaterede nyheder Indlæs flere relaterede nyheder Se Eventkalender Følg os på facebook Regionale nyhederLoad More Se regionale nyheder Sider i Nordjylland Brønderslev Besøg Hjørring Besøg Jammerbugt Besøg Mariagerfjord Besøg Morsø Besøg Thisted Besøg Vesthimmerland Besøg Læsø Besøg Frederikshavn Besøg Rebild Besøg Bagsiden Load More