Ny aftale kaster deltidsansatte under bussen 24 september, 2022 | 15:00 - Af Marlene Rask Erhverv - Den nye aftale om en arbejdsskadereform skuffer hos BUPL, Danmarks Lærerforening og Dansk Sygeplejeråd. Den vil nemlig stille mange lærere, sygeplejersker og pædagoger ringere, hvis de bliver ramt af en arbejdsskade. Billedetekst: Foto: Billedarkiv BUPL skriver i en pressemeddelelse, at mens andre grupper får bedre forhold med aftalen, er det især de deltidsansatte, der betaler gildet og mister millioner i erstatning, hvis uheldet er ude, og deres arbejdsevne bliver forringet. Det skyldes den nye årslønsberegning, som ligger til grund for udregningen af erstatningen. Det vil betyde, at en pædagog, sygeplejerske eller lærer midt i 30’erne, som må gå ned fra 30 til 20 timer på grund af en arbejdsskade, vil miste over en million kroner i erstatning frem til folkepensionsalderen. Den nye attraktive uddannelsesmulighed frygter BUPL ligeledes kan ramme skævt, fordi den på samme måde særligt er rettet mod sværere fysiske skader og ikke eksempelvis kognitive eller psykiske skader. Sidstnævnte vil have svært ved at tage en ny uddannelse. – Det er er dybt urimeligt, at aftalepartierne på den her måde kaster de deltidsansatte under bussen og forringer deres vilkår voldsomt, hvis de bliver ramt af en arbejdsskade. Det virker næsten som om, de tror, arbejdsskader kun sker for håndværkere, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL. – Et af de gode elementer er, at der bliver lettere adgang til at opnå erstatning for ansatte, som udsættes for vold på arbejdspladsen. Til gengæld er det meget kritisabelt, at man med aftalen stiller især de kvindedominerede fag dårligere ved at straffe dem, der har arbejdet på deltid, for eksempel fordi de midlertidigt passer små børn. Det er mange penge, de går glip af, siger Anni Pilgaard, næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd. Tilbage Relaterede nyheder Indlæs flere relaterede nyheder Se Eventkalender Følg os på facebook Regionale nyhederLoad More Se regionale nyheder Sider i Nordjylland Brønderslev Besøg Hjørring Besøg Jammerbugt Besøg Mariagerfjord Besøg Morsø Besøg Thisted Besøg Vesthimmerland Besøg Læsø Besøg Frederikshavn Besøg Rebild Besøg Bagsiden Load More