38-årig idømt fængselsstraf for kokainsmugling

23 juni, 2023 | 14:00
Optrevlingen af et netværk bag indsmuglingen af store mængder kokain og hash til Danmark har nu ført til endnu en dom i stort sagskompleks.
Dommer hammer
Billedetekst: Foto: Billedarkiv

En 38-årig mand har som den syvende person fået en fængselsstraf i et sagskompleks, der drejer sig om store mængder kokain og hash, der er blevet indsmuglet til Danmark.

Det skete torsdag ved Retten i Randers, hvor National enhed for Særlig Kriminalitet har fået den 38-årige mand idømt 15 års fængsel for sin deltagelse i en narkohandelsorganisation, der var involveret i handel med 157 kilo kokain og 3,4 tons hash.

Den dømte erkendte over for en dommer, at han i en periode fra august 2020 til januar 2021 skjulte i alt 39,4 kilo kokain, 243 kilo hash og to kilo ketamin.

Den 38-årige erkendte også at have besiddet 500 kilo hash, samt indkøb og videresalg af 60 kilo af samme stof. Derudover deltog han i planlægningen af indsmugling af yderligere 30 kilo kokain.

Det skete i ledtog med en 33-årig mand, der fik 17 års fængselsstraf for at være den centrale person i narkotikaorganisationen. Han modtog dommen i februar.

Den ulovlige narkotika blev blandt andet leveret på adresser i Østjylland.

Retten udviste ham af Danmark med indrejseforbud.

“En omfattende efterforskning har afdækket, hvordan den dømte ad flere omgange deltog i indsmuglingen af store mængder kokain og hash, ligesom den har blotlagt, at han var i besiddelse af både pistoler og en revolver. Det er selvsagt meget alvorligt, og jeg er derfor tilfreds med, at retten har udmålt en lang fængselsstraf samt har valgt at udvise ham af Danmark,” fortæller specialanklager ved NSK, Lise Hebsgaard.

Kilde:

DEKLARATION
Alt. tekst:Dommer hammer
Titel:Retten Aalborg
Relaterede nyheder
Følg os på facebook
Regionale nyheder
Sider i Nordjylland
Brønderslev
Hjørring
Jammerbugt
Mariagerfjord
Morsø
Thisted
Vesthimmerland
Læsø
Frederikshavn
Rebild
Bagsiden