Nøglespiller for Aalborg Håndbold klar igen efter seks måneder

23 marts, 2023 | 15:00
- Af Redaktion
Håndboldspilleren Buster Juul er endelig klar igen til at træde på banen for Aalborg Håndbold, når de torsdag aften skal spille den første af to ottendedelsfinaler i Champions League mod GOG.
Aalborg Håndbold
Info:
Aalborg Håndbold
Foto: Aalborg Håndbold

Der skulle gå seks måneder, før fløjspilleren Buster Juul igen var at finde på banen for Aalborg Håndbold i en vigtig kamp. Det sker, når Aalborg-holdet møder ærkefjenderne fra GOG torsdag den 23. marts i Champions Leagues ottendedelsfinaler.
Det var en knæskade, der tilbage i september sidste år sørgede for at bænke Buster Juul på 29 år. Da han så februar i år skulle være spilleklar igen, satte et brud under knæet på skinnebensknoglen en stopper for det comeback.
– Det kan ikke beskrives, hvor meget det kribler i mig. Det er mit liv bare at kunne passe min træning og være sammen med gutterne i omklædningsrummet, så det giver mig et ordentligt nøk op i livskvalitet, at jeg nu er arbejdsdygtig igen, siger Buster Juul til Nordjyske.dk om igen at skulle spille kamp.

Buster Juul tilføjer, at glæden bliver endnu bedre af, at hans længe ventede comeback sker i kulissen Sparekassen Danmark Arena, der er udsolgt til torsdagens kamp.
Dog skal Buster Juul næppe forvente, at det bliver til lang tids spil i den kommende kamp. Men man kan nok forvente, at han bliver brugt til at sende straffekast i nettet. Det har været en disciplin, Aalborg Håndbolds herrer har haft svært ved i indeværende sæson.

– Det kan godt være, at jeg skal ind og bidrage lidt på den front, men ellers ved jeg ikke rigtigt, hvad min rolle bliver. Det må vi se. Jeg mangler at få lidt kamptræning i benene, men ellers har kroppen reageret, som den skulle, siger Buster Juul.
Aalborg-håndboldklubben skal nok være glade for, at Buster Juul er skadefri, for både Mikkel Hansen, Martin Larsen, Lukas Sandell og Jesper Nielsen har længe ikke kunne spille grundet skader.
Og for at gøre ondt værre, så resulterede opgøret i lørdags mod Mors-Thy i, at både Aron Pálmarsson og Felix Claar var uheldige på banen og derfor næppe er klar til torsdagens opgør.
– Nu må vi se, hvor mange vi ender med at have ude, men jeg ser os egentlig have gode muligheder mod GOG. Vi har vundet de fleste kampe mod dem i denne sæson, og jeg føler, at vi står godt til dem, udtaler Buster Juul.
Den samlede vinder af de to ottendedelsfinaler får æren af at møde Barcelona i kvartfinalerne.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Kilde: Nordjyske
Relaterede nyheder
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt