26 år og sygehuspræst 22 februar, 2022 | 09:30 - Af Benedikte Jensen Erhverv - 2022 -Aalborg -Aalborg sygehus -Min By Aalborg -MinByAalborg -Nyt Fra Aalborg - Når de fleste tænker på en præst, er det ofte en ældre mand, tanken falder på. Derfor stikker 26-årige Johanne Rom Stage udenfor mængden. Hun er nemlig 26 år og netop blevet sygehuspræst på Aalborg Sygehus. Vilje over livserfaring Det kan for nogle virke mærkeligt, at en 26-årig er sygehuspræst. Men for Johanne Rom Stage faldt valget naturligt. Hun er et eftertænksomt menneske, der på trods af sin unge alder har en vilje og en lyst til at varetage netop det arbejde med mennesker på kanten og i svære situationer på sygehuset. For hende er det naturligt at lytte og være der som menneske. Alligevel var det med en vis nervøsitet, hun ansøgte om stillingen på grund af sin unge alder. Johanne Rom Stage har dog fundet sin egen vej i sit nye embede. Hun tiltrådte det 1. februar og er blevet taget godt imod. Hun udtaler selv, at hun grundet sin unge alder og manglende livserfaring måske er mindre forudindtaget og farvet af oplevelser. Derfor kan hun lytte og hjælpe med et åbent sind. Det er især vigtigt for hende – at møde alle lige og behandle dem som mennesker. Mentalt stærk Det kræver meget af ens mentale tilstand at skulle lytte og være der for mennesker i nød. Johanne Rom Stage har derfor også allerede fra begyndelsen været klar over, at arbejdet ville komme til at kræve en del af hendes psyke. Man skal være nærværende og empatisk, men også evne at lægge det fra sig bagefter. Ellers kommer man til at bære det med videre. Det har hun allerede lært fra sine kolleger. Den generelle gennemsnitsalder på en præst ligger på omkring 54 år. Præster har en pligtig afgangsalder på 70 år. Tilbage Relaterede nyheder Indlæs flere relaterede nyheder Se Eventkalender Følg os på facebook Regionale nyhederLoad More Se regionale nyheder Sider i Nordjylland Brønderslev Besøg Hjørring Besøg Jammerbugt Besøg Mariagerfjord Besøg Morsø Besøg Thisted Besøg Vesthimmerland Besøg Læsø Besøg Frederikshavn Besøg Rebild Besøg Bagsiden Load More