Foredrag i Aalborg: Det vi ikke taler om! 21 marts, 2022 | 12:30 - Af Benedikte Jensen Kultur - Livsstilsekspert Henriette Søvind tager i foredraget "Det vi ikke taler om!" fat på en række tabuer, stiller spørgsmålstegn ved ting og giver os redskaberne til at gå efter vores drømme uden at blive bremset af vores irriterende indre kritiker. Billedetekst: Foto: Billedarkiv Har du nogensinde overvejet, om det er okay ikke at elske dine bonusbørn som dine egne? Om det er okay at hade din eksmand? Hvorfor du ikke bare kan komme videre efter skilsmissen? Livsstilsekspert Henriette Søvind tager i sit foredrag Det vi ikke taler om! fat på alle mulige tabuer og ømtålelige spørgsmål, som vi ikke generelt taler om. At bryde tabuer Henriette Søvind er kendt for sit talkshow under samme navn som foredraget. Derudover bærer hun en lang række titler som blandt andet foredragsholder, samfundsdebattør, NLP Master-trainer og kostvejleder. Hun forstår om nogen de kriser og udfordringer, de fleste kommer igennem i livet og ved, hvordan du bedst kan navigere igennem dem. Samtidig formår hun med humor og indsigt at tage fat om roden på tabuer, som de fleste helst vil lade ligge i skuffen. Kun ved at tage hånd om dem, kan de blive udryddet. Mod og redskaber Foredraget Det vi ikke taler om! foregår mandag den 28. marts fra kl. 19.00-21.00 i Musikkens Hus i Aalborg. Men du får ikke blot foredraget at høre – du får også livsstilsekspertens bedste råd og redskaber med hjem i bagagen. Redskaber til at skabe din egen succes og komme til at forstå, hvor meget du kan. Henriette Søvind ønsker med foredraget at give dig en mulighed for at finde dine egne styrker, opdage dit mod og ikke mindst lære at bruge dine egne kompetencer til at nå dine mål. Billetter til aftenens arrangement kan købes hos Musikkens Hus. Tilbage Relaterede nyheder Indlæs flere relaterede nyheder Se Eventkalender Følg os på facebook Regionale nyhederLoad More Se regionale nyheder Sider i Nordjylland Brønderslev Besøg Hjørring Besøg Jammerbugt Besøg Mariagerfjord Besøg Morsø Besøg Thisted Besøg Vesthimmerland Besøg Læsø Besøg Frederikshavn Besøg Rebild Besøg Bagsiden Load More