Nordjyske kunne mandag fortælle, hvordan Otto var lidt ud over det sædvanlige.
Otto har nemlig lavet storm i stort set hele Danmark.
– Der er faktisk registreret vindstød af storm eller tæt på storm ved stort set alle målestationer i landet. Det ser vi ikke så tit, siger han i en pressemeddelelse fra DMI mandag eftermiddag.
Selvom Otto altså har fået blæst jævnt over Danmark, bliver den kategoriseret som en regional klasse 2 storm ud fra DMI’s definitioner.
Det skyldes, at det kun var 10-30 procent af de kystnære områder, som fik storm i middelvind, hvor storm er defineret ved vindstød på 24,5 meter i sekundet. Det forklarer klimatolog Mikael Scharling, som har kvalitetssikret vindmålingerne og kategoriseret stormen Otto.
I den nordvestlige del af landet, hvor Otto ramte hårdest, nåede vindstødene orkanstyrke. Værst var det i Hanstholm, hvor vindstødene kom helt op på 38,1 meter i sekundet. Det blev til en middelvind i byen på 27,3 meter i sekundet.
På den måde er Otto også en sædvanlig storm, hvor man ser den kraftigste vind langs kysterne, og en middelvind under storm inde over landet de fleste steder, fortæller Mikael Scharling.