MinByAalborg.dk

Tandlægeklinik lukker klinik i Hirtshals

4 juni, 2023 | 18:00
- Af Redaktion
Tandlæge-kæde har valgt at lukke klinik i Hirtshals for at centralisere kræfterne og give bedre forhold til blandt andet deres handicap-patienter.
Info:
Tandlæge
Foto: Andrea Piacquadio, Pexels.

Tandlæge.dk har valgt at lukke klinikken i Hirtshals. Dermed får mange patienter længere til tandlægen, hvis de vælger at flytte til nærmeste Tandlæge.dk klinik.

“For at samle kræfterne og tilbyde patienterne mere fleksibilitet og moderniserede forhold har tandlægen.dk valgt at lægge klinikken i Hirtshals sammen med den nærliggende klinik i Hjørring,” lyder det blandt andet i pressemeddelelsen.

Tandlægen.dk lukker klinikken i Hirtshals med virkning fra 16. juni.

Derimod oplyses det, at lokalerne i Hjørring vil kunne tilbyde patienterne moderne teknologi og udstyr – samt mere tilgængelige og handicap-venlige forhold hos velkendt personale.

“Patienterne vil altså kunne fortsætte med at besøge den tandlæge og tandplejer, de er vant til. Samtidig giver de større lokaler, 11 klinikrum og øgede personaleressourcer mere fleksibilitet for patienterne, som nemmere vil kunne få en tid, når behovet opstår,” oplyses det videre.

Tandlægen.dk står bag 48 klinikker fordelt over hele Danmark.

Kæden beskæftiger godt 700 medarbejdere i alt og har mere end 340 behandlere.

Kilde: Nordjyske.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt