MinByAalborg.dk

Fribilletter for 126.000kr til kriseramt teater

4 juni, 2023 | 16:00
- Af Redaktion
Vendsyssel Teater står i svære økonomiske vanskeligheder. Alligevel får byrådet gratis billetter til store premierer.
Info:
Billetter
Foto: Torsten Dettlaff, Pexels.

En invitation til bl.a. Hjørring Revyens 50års jubilæumsforestilling 10. juni er blevet givet til 31 medlemmer i Hjørrings Byråd.

Byrådsmedlemmerne Erik Høgh-Sørensen (UP) og Frode Larsen (NB) mener, at det er dårlig stil, at byrådet modtager gratis billetter, når skatteyderne skal bidrage med et millionbeløb for at redde teatrets økonomi og fremtid.

“Det er forkert, at medlemmer af byrådet modtager alt for store gratis gaver for organisationer og klubber, som får skattepenge fra selvsamme byråd,” siger Høgh-Sørensen.

Kritikken kommer på baggrund af, at samme byråd skal bevilge 5,2 millioner kroner i akut krisehjælp til Vendsyssel Teater for at dække et underskud fra 2022 og 2023.

Samme byråd, der har varslet lukninger af op til flere skoler og millionbesparelser på ældreplejen.

En opgørelse fra Vendsyssel Teater viser, at byrådsmedlemmernes tilbud på fribilletter siden 20018 har haft en samlet værdi på 126.000 kroner.

Det er kotyme, at indbudte gæster ikke betaler for billetter til en premiere. Derfor mener teatret heller ikke, at det er en indtægt, de går glip af.

Borgmester Søren Smalbro (V) er rystet over kritikken.

“Det her er virkelig småligt. Hvis vi ikke skulle tage imod en invitation til premieren på Hjørring Revyens 50-års jubilæumsforestilling, så er det meget fattigt. Rebyen er af de ting, der sætter Hjørring på landkortet,” siger Søren Smalbro.

Byrådsmedlem Erik Høgh-Sørensen (UP) og Frode Larsen (NB) foreslår, at byrådsmedlemmerne selv betaler for billetterne til premieren på Hjørring Revyen 10. juni.

Kilde: Nordjyske.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt