MinByAalborg.dk

Fire piger fik lift i politibil

4 juni, 2023 | 14:00
- Af Redaktion
Fire piger fra Nordjyllands Idrætshøjskole fik et lift i en politibil som en del af deres udfordringer i temaugen "Can you make it?".
Info:
Foto: Nordjyllands Politi

Fire piger fra Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev var tirsdag på vej mod København som del af en temauge med titlen “Can you make it?” Mission var at nå til København inden klokken 23 samme aften – og allerhelst uden at bruge nogen penge på transport.

Derfor tog pigerne på Hobro Politistation for at bede om et lift. Det ville give dem 800 point som et led af deres udfordringer.

“Turen gik til rasteplads Glenshøj på E45. Her mødte vi en turistbus fyldt med glade skoleelever fra Frederikshavn Friskole. Eleverne var på vej til Samsø og skulle nå færgen, så de havde desværre ikke mulighed for at tage højskolepigerne med videre på deres rejse,” fortæller Peter betjent.

Men pigerne var heldige lidt længere sydpå, hvor patruljevognen mødte Jens, der tog pigerne med i sin Mercedes.

Politimand Peter ved ikke, om de fire piger nåede til København inden klokken 23.

Men Nordjyllands Politi slog senere op på Facebook, at de fire piger nåede frem til Rådhuspladsen i København klokken 23 tirsdag aften, og at de nåede at sejle med færge, få taget billede med en politiker og kysset Den Lille Havfrue, som også var en del af deres udfordringer.

“Det var så fedt, at betjenten havde tid til at køre os. Det satte vi virkelig stor pris på,” fortæller en af højskoleeleverne to dage senere til Nordjyske.

Kilde: Nordjyske.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt