MinByAalborg.dk

Der er pengehjælp på vej til udsatte børnefamilier

3 juni, 2023 | 04:00
- Af Redaktion
Alle fortjener en ferie. Og det gælder også, selvom der kan være problemer på hjemmefronten med fx økonomien, så nu kommer der en håndsrækning til de børnefamilier, der gerne vil på ferie.
MinByFoto.dk
Info:
MinByFoto.dk
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.

Arbejdsmarkedets Feriefonds Feriehjælpsprogram omfatter børnefamilier i hele landet, der lever under dagligt pres, med dårlig økonomi, ofte gældsætning, med psykisk eller fysisk sygdom i familien. ”I et år med høj inflation er det særligt tilfredsstillende, at Arbejdsmarkedets Feriefond kan give en håndsrækning til økonomisk og socialt trængte familier og børn, som ellers ikke har mulighed for at komme på ferie”, siger formand Thomas Adelskov.

Udsatte børn og unge udgør 60 pct. af deltagerne, og er stærkt overrepræsenteret i Arbejdsmarkedets Feriefonds Feriehjælpsprogram, i forhold til befolkningsgennemsnittet. ”Det betyder mere for børn, end vi måske forestiller os, at komme tilbage til skolen efter sommerferien og tale med om gode oplevelser, ferien har bragt”, siger direktør Nina Löwe Krarup, der fremhæver, at ferie med oplevelser og aktiviteter også har gavnlige aspekter for børn, der opdager interesser og evner, de ikke vidste de havde, opnår bedre selvværd og motiveres til et mere aktivt fritidsliv.

En anden gavnlig effekt ved at arrangere ferieophold for grupper er den platform, ferierne udgør, for dannelse af sociale netværk. ”For mere end halvdelen af de familier, der deltager i Arbejdsmarkedets Feriefonds Feriehjælpsprogram, er social isolation en problematik, det er derfor væsentligt at 75 pct. oplever udbytte af ferien ved at møde nye mennesker, og 65 pct. oplever, at ferien har givet mod på at indgå i nye sociale sammenhænge, f.eks. foreningsliv, forældrenetværk, uddannelse eller arbejde, når de kommer hjem fra ferien”, påpeger Nina Löwe Krarup.

I partnerskab med en række civilsamfundsorganisationer har Arbejdsmarkedets Feriefond gennem årene erhvervet stor erfaring med feriehjælp som en positivt motiverende brik i at løfte trivsel, netværk, social mobilitet samt øge deltagelse i samfundslivet for udsatte familier. ”Arbejdsmarkedets Feriefond ser frem til at fortsætte feriehjælpsprogrammet til glæde og gavn for vanskeligt stillede børn og børnefamilier”, slutter Thomas Adelskov.

Kilde: Arbejdsmarkedets Feriefond via Ritzau

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt