MinByAalborg.dk

3. Limfjordsforbindelse vedtages måske før planlagt

1 juni, 2023 | 10:00
- Af Redaktion
Projektet er vurderet til at koste omkring syv milliarder kroner.
Info:
Bro.
Foto: Say Cheeze Studios, Unsplash.

Trods aftale er der lange udsigter til at en 3. Limfjordsforbindelse står færdig.

 

Indsatsen, som er en del af den større infrastruktursatsning fra 2021, er blevet aftalt af et flertal i Folketinget, men er stadig ikke blevet officielt vedtaget endnu.

 

Men nu rykker vedtagelsen af den nye anlægslov tættere på.

 

”Det har hidtil været planen, at anlægsloven kunne blive fremsat i åbningsugen oktober 2024. I øjeblikket ses der dog på mulighederne for at fremsætte lovforslaget allerede i februar i Folketingssamlingen 2023/24. Det vil sige, at lovbehandlingen muligvis kommer til at foregå et halvt år før ellers planlagt,” fortæller transportminister Thomas Danielsen (V).

 

Ministeren understreger dog, at den hurtige behandling af lovforslaget afhænger af, hvorvidt et behov for nye uforudsete undersøgelser indenfor miljøet kommer på bane.

 

Vejdirektoratet er i øjeblikket i gang med adskillige yderligere miljøvurderinger omkring projektet. Disse omfatter en mulig forekomst af ​​asbest på fjordbunden, hvor forbindelsen skal gå.

 

Ministersvaret kommer på baggrund af Preben Bang Henriksens (V) spørgsmål til tidshorisonten.

 

”Jeg håber så, at fremrykkelsen vil få afsmittende effekt på igangsætningen, så projektet på tilsvarende vis kan stå færdig tidligere,” fortæller han.

 

Vejdirektoratet har tidligere vurderet, at det vil tage omkring ni år fra at loven bliver vedtaget til at forbindelsen står færdig.

 

Kilde: Nordjyske.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt