Danske unge trives i stigende grad dårligere end unge i resten af Europa. Faktisk er Danmark det land i Europa, hvor de unges trivsel ligger længst under det niveau, som man ville forvente på baggrund af Danmarks høje velstandsniveau, lave arbejdsløshed og relativt lave ulighed.
“Danmark omtales ofte som et af de lykkeligste lande i verden. Men noget tyder altså på, at det ikke længere gælder de unge. Udviklingen går den gale vej, og det kalder på handling nu,” siger Anders Dons, CEO i Deloitte.
Det er muligt at slå ind på en ny kurs og bremse den stigende mistrivsel blandt unge. En prioriteret investering i trivsel kan være med til at afbøde akutte og langsigtede negative konsekvenser, viser den nye, omfattende rapport ‘De smukke unge mennesker – fra skole, skærm og stress til fremtidens håb’.
En analyse i rapporten viser, at unge med lav trivsel i 9. klasse har over fem procent lavere sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, når man sammenligner med klassekammerater i trivsel.
“Lav trivsel i 9. klasse kan afholde unge fra at gennemføre en ungdomsuddannelse, og det indsnævrer deres fremtidige livs- og karrieremuligheder betragteligt. Mistrivsel i folkeskolen har altså ikke bare konsekvenser for livskvaliteten nu og her. Det har også langsigtede individuelle og samfundsøkonomiske konsekvenser,” uddyber Anders Dons fra Deloitte.
Klimabekymring ændrer ikke forbrugsvaner
Klimaforandringer er den største bekymring blandt de 12-30-årige i dag. Unge, der ofte eller hele tiden bekymrer sig for klimaet, oplever i gennemsnit oftere ængstelse, uro eller angst i hverdagen. Derfor bliver emnet også behandlet i Kraka og Deloittes rapport om unges mistrivsel.
Klimabekymringen giver sig blandt andet udslag i, at hver fjerde kvinde mellem 20 og 30 år helt overvejer ikke at få børn som følge af klimaforandringerne.
Til gengæld finder rapporten ikke tegn på, at de unges forbrug er markant mere klimavenligt end de ældres.
“Over halvdelen af de unge mellem 18 og 30 år siger, at de gør noget aktivt for at bekæmpe klimaforandringerne, og de ønsker at skære ned på forbruget af klimatunge varer. Men intentionen er svær at omsætte til handling. De unges forbrug er reelt ikke meget grønnere end de ældres,” fortæller Peter Mogensen, adm. direktør i Kraka og fortsætter:
“Når selv samfundets mest overbeviste klimaforkæmpere har svært ved at omlægge deres forbrugsvaner, tyder det på, at der er brug for politisk handling for at nå i mål med omstillingen. Vi kan ikke forvente, at den kan drives frem af individuelle forbrugeres valg ved køledisken.”
Kilde: Deloitte via Ritzau