Danmark er i fare for at miste grebet om en gruppe af de mest udsatte unge, som ikke er en del af et fællesskab på en uddannelsesinstitution, på arbejdsmarkedet eller i civilsamfundet.
Hidtil har velfærdssamfundet ikke formået at aktivere og rumme målgruppen, men civilsamfundet har potentialet til at gøre en forskel for disse unge.
Sådan lyder et af budskaberne i Reformkommissionens tredje og sidste rapport, der tirsdag er offentliggjort med anbefalinger til, hvordan man får udsatte borgere i beskæftigelse.
“Civilsamfundsorganisationer landet over skal sammen med kommuner indgå i partnerskaber om systematisk at bidrage til at hjælpe udsatte unge og voksne,” lyder det i rapporten, hvor også “frivillighed, foreningsliv og fællesskab” fremhæves, og den bold er Danmarks Idrætsforbund nu klar til at gribe med en indsats målrettet de anslået 40.000 18-29-årige, der står uden for uddannelses- og arbejdsfællesskabet.
“Det seneste år har vi arbejdet intenst på at udvikle et alternativ eller supplement til de traditionelle jobcentre og andre aktører, der har haft svært ved at aktivere de unge, der står uden for arbejds- og uddannelsesfællesskabet. Alle brikker er endnu ikke på plads, men med Reformkommissionens anbefalinger af civilsamfundet som en afgørende spiller for at lykkes, vil vi gerne markere, at vi er langt med en model, som vi er overbeviste om kan gøre en afgørende forskel for de ledige unge,” siger næstformand i DIF, Frans Hammer.
Idrætten skaber trygge fællesskaber
Med en ny og ambitiøs indsats for de unge melder DIF sig på banen med en model, der er blevet udviklet det seneste år i samarbejde med konsulentbureauet Enact:Lab, der er specialister i at skabe sociale og strukturelle forandringer.
I indsatsen skal det etablerede foreningsliv, kommunerne og en bred vifte af professionelle sportsklubber aktiveres. På tværs af sportsgrene vil disse klubber og idrætsforeninger gå sammen om at tilbyde en ny vej for Danmarks ledige unge, og ambitionen er at lancere indsatsen ultimo 2023, hvorfra indsatsen skal videreudvikles de kommende fire år.
Konkret skal de ledige unge i et tæt samspil med kommunerne visiteres ud i trygge aktivitetsfællesskaber med fokus på at styrke de unges livsduelighed og trivsel. Bag disse aktiviteter står dedikerede idrætsforeninger, organisationer og professionelle sportsklubber, der tilbyder den struktur og rytme, som skal styrke den enkelte til at mestre en forpligtende hverdag, der kan øge beskæftigelsesparatheden.
Derfra matches de unge via ansatte ‘brobyggere’ med sportens erhvervsnetværk, der kan sluse de ledige unge ud på arbejdspladser og/eller styrke dem til at komme i uddannelse.
Kilde: Danmarks Idrætsforbund via Ritzau