MinByAalborg.dk

Energiforslag nedstemt: Ærgrer SYNERGI-direktør

21 maj, 2023 | 14:00
- Af Redaktion
Den 16. maj blev der nedstemt et forslag fra Enhedslisten om, at man på landsplan skulle lave en strategi for energiforbruget. Det var en skam ifølge SYNERGI-direktøren, Katrine Bjerre.
MinByFoto.dk
Info:
MinByFoto.dk
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.

Regeringen stemte den 16. maj imod Enhedslistens beslutningsforslag om en strategi for energiforbruget, der skal sikre, at “regeringen udarbejder en ambitiøs strategi for energieffektiviseringer og energibesparelser i Danmark frem mod 2030.” Da regeringen har flertal i Folketinget, betyder det, at en strategi foreløbig er skudt til hjørne. Danmark har i dag mål og strategier for alt fra elektrificering, vedvarende energi og antallet af elbiler til grøn gas og Power-to-X. Derfor mener Katrine Bjerre, direktør i SYNERGI, at det også er på høje tid med en klar plan, der udlægger regeringens ambitioner for energieffektivitet.

“Energiforbruget er et af få grønne områder, hvor Danmark endnu ikke har en egentlig strategi. Det har ellers næppe været mere oplagt end i en tid med et væld af kriser relateret til netop vores forbrug af energi. Vores grønne energiproduktion er desuden endnu ikke gearet til at følge med fremtidens behov. Et effektivt energiforbrug er løsningen, der både kan sikre danskerne og virksomhederne økonomiske besparelser, ligesom det måske vigtigst af alt kan accelerere overgangen til et 100 pct. grønt energisystem og dermed gøre os fri af fossile brændsler og den russiske gas. Men så længe vi ikke har en samlet strategi for, hvordan vi sænker energiforbruget, er det vanskeligt for alvor at forløse potentialerne i stor skala,” siger Katrine Bjerre.

Regeringen vil først se på mulighederne for en egentlig strategi, når både Energieffektivitets- og Bygningsdirektivet er på plads i EU. Mens Energieffektivitetsdirektivet blev vedtaget i marts i år, mangler de endelige forhandlinger stadig at falde på plads på Bygningsdirektivet mellem EU-Parlamentet, EU’s ministerråd og EU-Kommissionen. Et endeligt, revideret Bygningsdirektiv ventes at være færdigt i slutningen af 2023. Katrine Bjerre håber derfor, at en endelig strategi for et effektivt, smart og fleksibelt energiforbrug kan være på plads inden udgangen af året.

“Jeg hæfter mig ved, at regeringen har afvist forslaget med henvisning til, at der fortsat mangler afklaring på relevant EU-lovgivning. De endelige forhandlinger på direktivet ventes afsluttet senere på året, så min forventning er, at der ikke går længe, før strategien bringes på forhandlingsbordet igen. Vi er glade for at se, at der blandt oppositionspartierne SF, Konservative, de Radikale og Alternativet er stærk opbakning til Enhedslistens forslag. Så jeg håber, at Danmark har en ambitiøs national strategi for et effektivt energiforbrug på plads, inden året er omme,” siger Katrine Bjerre.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt