MinByAalborg.dk

Skoleskibet Georg Stage skal opgøres

20 maj, 2023 | 15:00
- Af Redaktion
Når 2023 når sin udgang, så udløber også den bevilling, der er med til at finansiere skibets årlige togter. Nu vil man opgøre, hvad vi danskere får for pengene.
MinByFoto.dk
Info:
MinByFoto.dk
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.

Beslutningen om en evaluering er truffet af Skoleskibets direktør Asser Amdisen:

“Vi fik en bevilling til dobbelttogt i 2022 og 2023, og jeg mener, det er vigtigt, at vi dokumenterer, hvad samfundet får for pengene”, siger han.

Evalueringen skal blandt andet se på optagelsestal, gennemførelsesprocent, og undersøge om der er geografisk balance i rekrutteringen af elever.

oplever en enorm efterspørgsel på vores elever fra arbejdsgiverne i Det Blå Danmark, og vi vil gerne komme dem i møde ved at gøre dobbelttogtet permanent. Det kræver dog politisk velvilje”.

Skoleskibet Georg Stage er på finansloven sikret ét årligt togt, men da uddannelsen ombord tager 20 uger, kan skibet sejle to gange om året. Eleverne bliver uddannet til ubefarne skibsassistenter, det første trin på en karrierevej til søs. På hvert togt er der plads til 63 unge.

Evalueringen vil også se på Skoleskibets ophold i danske havne, hvor tilstedeværelse, havneaktiviteter og åbent skib fungerer som en flydende reklamesøjle for rekrutteringen til Det Blå Danmark.

Fakta:

  • Stiftelsen Georg Stages Minde er en privat fond, som siden 1882 har drevet skoleskib og givet uddannelser til søs.
  • Georg Stage har siden 2019 modtaget en række kortere bevillinger til at sejle dobbelttogt. Den seneste dækker perioden 2022-2023, og det er den, der bliver evalueret.
  • Dobbelttoget koster 8 millioner kroner på finansloven. Det kan gøres så relativt billigt, fordi stiftelsen også modtager gavmilde donationer fra fonde og private.
  • Øvrige data stammer fra følgende rapporter fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: “Georg Stage samler frafaldne unge op”, og “Georg Stage hjælper unge på ret køl i livet” (2020).
  • 70% af eleverne har enten afbrudte eller ingen uddannelser bag sig ved togtstart.
  • 99,5% af Georg Stages elever er i arbejde eller uddannelse syv kvartaler efter endt togt, ifølge Uddannelses-og Forskningsministeriets tal.
  • Evalueringen foretages internt og omfatter togt 2022-1, 2022-2, og for togt 2023-1 og 2023-2, der først afsluttes senere på året, indgår optagelsestal og foreløbige resultater.
  • Rapporten forventes offentliggjort til juli.

Kilde: Stiftelsen Georg Stages Minde via Ritzau

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt