For omkring 12.000 år siden opdagede vi mennesker for første gang landbruget. Ved bredden af floderne Eufrat og Tigris i det nuværende Irak og Syrien begyndte små grupper af mennesker – uafhængigt af hinanden – at dyrke ærter, linser og byg. De fældede træerne, så der blev plads til marker og dyr – og begyndte således at forme naturen efter menneskets behov.
Vores forfædre vidste allerede dengang, at når skoven blev fældet og markerne voksede op, forsvandt nogle af de dyr og planter, der før havde trivedes der. I dag ved vi, at moderne, intensivt landbrug er en af de største trusler mod biodiversiteten på planeten.
Men faktisk ved vi meget lidt om, hvad der helt konkret sker med planter, insekter og dyr i økosystemet, når skoven bliver fældet og jorden pløjet og beplantet.
Det satte Gabor Lovei fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og en række portugisiske kolleger sig derfor for at undersøge. På øen Terceira på Azorerne findes der stadig en del af den oprindelige skov. Øen var derfor et godt sted at undersøge, hvordan landbrug påvirker oprindelig natur.
Da Gabor Lovei så sine resultater, blev han dog en smule overrasket.
– Ændringerne i økosystemet var mindre, end jeg havde troet. Der levede godt nok færre store og små dyr på markerne, men på en række andre parametre var der skruet op for aktiviteten i økosystemet, siger han.
Det smarte påhit fra Gabor
Normalt, når insektforskere eller ornitologer skal undersøge, hvordan landbrug påvirker forskellige arter, hopper de i vandrestøvlerne og går ud i marker, eng og skovbryn og noterer alt, hvad de finder. Det gør de systematisk, på forskellige tider af døgnet og gentagne gange.
Metoden fortæller dog ikke så meget om, hvordan hele økosystemet reagerer på ændringer. Kun om bestanden af dyr.
Så da Gabor Lovei skulle undersøge, hvordan hele økosystemet reagerede på, at skoven blev fældet og marker anlagt, måtte han tage andre metoder i brug.
Først plantede han en række fuldvoksne salatplanter i en oprindelig skov på opdyrkede marker og på græsmarker, hvor der gik køer. Planterne fik lov at stå i to uger. Efter de to uger noterede han, hvor stort et areal af salatbladene, der var tilbage, og hvor meget, der var blevet spist. På den måde kunne han måle, hvor stor plantespisnings-aktivitet, der var i økosystemet.
Samme proces gentog han med larver for at se, hvor stor jagten på insekter var. Jo flere larver, der blev spist, desto flere dyr – fx fugle, gnavere og frøer – levede i området. Han lagde også små kasser med frø ud for at se, hvor mange der forsvandt. Han gravede tebreve ti centimeter ned i jorden for at undersøge aktiviteten af de mikroorganismer i jorden, der nedbryder organisk materiale.
Og sidst, men ikke mindst satte han jordbærplanter ud for at blive klogere på, hvor stor en bestøvning, der skete i de forskellige områder.
Alle de små forsøg sat sammen gav Gabor Lovei og kollegerne et billede af, hvordan økosystemet som helhed forandrer sig, når skoven bliver fældet og marken beplantet.
Ikke lige så mange dyr på markerne
Af alle de parametre Gabor Lovei undersøgte, var forskellen størst, når det kom til, hvor mange insekter, der blev spist. I skoven forsvandt markant flere af larverne end på marken og græsningsarealerne.
Det tyder på, at der er mere dyreliv i skoven, forklarer han.
“Larver bliver typisk spist af gnavere, fugle og firben. Vores fund tyder på, at der var markant flere af dem i skoven, for larverne forsvandt i større omfang mellem træerne”, siger han.
Også frøene forsvandt hurtigere i skoven.
“I skovene er luftfugtigheden højere, og det betyder, at der kan leve flere forskellige hvirvelløse dyr. Dyr, såsom snegle og biller, som spiser frøene”.
Når det kom til bestøvning og antallet af mikroorganismer i jorden, fandt han ikke en forskel. Faktisk var bestøvningen af planter en lille smule højere på majsmarker end i skoven. Men det betyder ikke nødvendigvis, at der er flere forskellige arter af bier. På opdyrkede marker er der typisk få forskellige slags planter. Det er derfor de samme få arter, der står for bestøvningen.
Kilde: Aarhus Universitet Technical Sciences via Ritzau