I juni måned, når vinteren rammer den sydlige halvkugle og havet omkring Antarktis fryser over, svømmer rethvalerne mod nord. Mange af dem samles i bugten ud for byen Hermanus i Sydafrika.
Her er det varmere sydafrikanske vand perfekt til at parre sig eller opfostre nyfødte hvalunger. Hvalføde er der til gengæld intet af, og hvalmødrene tærer hele vinteren på fedtdepoterne, for at give mælk til ungerne.
Derfor er det ekstremt vigtigt, at hvalerne hele sommeren spiser sig fede og mætte i det kolde vand omkring Antarktis. Men noget tyder på, at der ikke er mad nok. De hvaler, der ankommer til Sydafrikas kyster, er nemlig tyndere, end de plejede at være.
Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet. Siden forskerne startede med at måle rethvalerne i 1980’erne, er de blevet tyndere og tyndere. Det forklarer Fredrik Christiansen, der er seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, og som står bag de nye resultater.
“Rethvalerne er 25 procent tyndere, end de var i 1980’erne. Det er skidt for hvalbestanden, for det betyder, at de nyfødte hvalunger har en større risiko for at dø. Heldigvis er rethvalerne i Sydhavet ikke truede, men fortsætter udviklingen, kan de blive det”, siger han.
Når isen smelter, forsvinder føden
Når vinteren kommer, og hvalhunnerne forlader Antarktis og svømmer mod nord, må de klare sig i flere måneder uden mad. Flere måneder, hvor de tærer på de fedtressourcer, de har opbygget gennem den varme og lyse tid.
Hele sommeren svømmer rethvalerne rundt under havisen, åbner gabet og lader havvand, krill og vandlopper strømme ind i munden. Herinde sidder barderne – et slags kæmpestort filter – som sorterer de små dyr fra saltvandet. På den måde kan hvalerne spise enorme mængder mad uden at bruge ret meget energi.
Men de store stimer af krill skrumper ind – og det betyder, at hvalerne ikke kan nå at spise sig lige så fede som tidligere, forklarer Fredrik Christiansen.
“Stimerne af krill lever af planteplankton, som trives bedst i det kolde vand ved Antarktis. Her omdanner de – ligesom planter på landjorden – sollyset til energi. I takt med at havtemperaturerne stiger bliver der mindre planteplankton, færre krill og dermed mindre føde til hvalerne”.
I stedet søger hvalerne føde længere mod nord, hvor der findes en anden og knap så energirig form for krill.
“Længere mod nord er der mindre mad til de små krebsdyr. De bliver derfor ikke så store og fede, som de dyr, der lever under havisen ved Antarktis”, siger han.
Hvordan man vejer en hval
Hvordan ved forskerne egentlig, at hvalerne er blevet tyndere? Løfter Fredrik Christiansen og hans kolleger de enorme dyr op af vandet med en overdimensioneret kuffertvægt? Nej, forklarer han. Forskerne har i stedet opfundet en metode til at regne sig frem til hvalernes vægt ud fra fotografier taget af droner.
– Rethvaler kan godt lide at lægge sig helt fladt i havoverfladen. Det gør det nemmere at fotografere dem ovenfra. Når dronen har taget nogle billeder – og vi kender højden, som dronen fløj i – kan vi regne os frem til dyrets størrelse, forklarer han.
For at kende hvalens vægt er det dog nødvendigt at kende volumen på hvalen – ikke bare længden og bredden. Men fordi forskere som Fredrik Christiansen gennem årene har observeret mange rethvaler, der ruller rundt i overfladen – og dermed har kunnet måle deres omfang – kender de nu forholdet mellem længde, bredde og volumen hos hvalerne.
– Vi regner altså volumen ud ved at bruge dronebillederne – og når vi kender volumen, kender vi nogenlunde vægten. På den måde kan vi se, at hvalerne er blevet tyndere i løbet af de sidste 30 år – og det er alvorligt. Mødrenes vægt påvirker nemlig hvalungerne i meget høj grad, siger han.
Kilde: Aarhus Universitet Technical Sciences via Ritzau