Vinderne af Danish Diversity Awards er fundet 10 maj, 2023 | 11:00 Otte personer og virksomheder vandt priser til 2023-udgaven af Danish Diversity Awards 2023. Foto: Brands&People Af Victoria Strøbæk Mere end 250 mennesker var samlet til Danish Diversity Awards 2023 i Dansk Industri i København. Ved konferencen og prisuddelingen blev virksomheder og personer, der er foregangseksempler inden for arbejdet med diversitet i erhvervslivet, hyldet med hele otte priser. – Danish Diversity Awards sætter spot på og hylder dem, der gør noget helt særligt og inspirerende for at skabe mere diversitet, inklusion og mangfoldighed i erhvervslivet. Håbet er at inspirere endnu flere medarbejdere, virksomheder og ledere til at styrke diversiteten. Vi oplevede allerede i år en endnu større interesse for at nominere de gode tiltag på tværs af landet, og det tager vi som et sundt tegn på, at der er en stor interesse for at inspirere hinanden til fremtidige ændringer, siger Pernille Sandberg Bech, CEO og stifter af netværket og konsulenthuset Goodtalks samt initiativtager til Danish Diversity Awards. Prisvinderne udmærker sig alle ved at bevise, at der er rige muligheder for at skabe udvikling og vækst i samfundet og i erhvervslivet ved at styrke diversitet og inklusion. De tjener alle som gode eksempler, som virksomheder inden for alle brancher og størrelser kan inspireres af. Der blev uddelt fire personpriser og fire virksomhedspriser. Prisen som årets CEO gik til Søren Gøtterup-Tang fra Weply, der sidste år vandt prisen for ”Årets virksomhed med under 500 medarbejdere”. Han har i spidsen for Webly gennemført en grundlæggende ændring i forretningsstrukturen, og derudover har tech-virksomheden en lige andel af mænd og kvinder, og en stor andel medarbejdere med handicaps. Årets initiativ gik til ”Sikker læsning for alle i CPH” i Københavns Lufthavne, der er et initiativ som afhjælper udfordringer hos op til 15 pct. af medarbejderne. Og Kemp & Lauritzen vandt for årets store virksomhed for deres arbejde og mål om at skabe en af landets bedste og mest inkluderende arbejdspladser gennem eksempelvis diversitetsråd med medarbejdere fra alle niveauer af organisationen. Årets CEO: Charlotte Skovgaard, Merkur Andelskasse Marianne Egelund Siig, Mannaz Søren Gøtterup-Tang, Weply Årets bestyrelsesmedlem: Laura Vilsbæk Søren Thorsager Mie Krog Årets HR/CSR/D&I leder Christina Juel Hegaard, Arla Foods Anja Hasselbalch, Signify Denmark Rikke Wolff, Matas Årets medarbejder Shamaiela Anwar, Psykiatrisk Center København, Region H Psykiatri Lars Aspelund Faurschou, Københavns Lufthavne Ifeoma Okpala, Maersk Virksomhedspriser Årets DEIB-initiativ QueerSpace, an Ally Group at KPMG Sikker læsning for alle i CPH, Københavns Lufthavne Barsels- og familiepakke (Baby Book), Clever Årets virksomhed med færre end 500 medarbejdere Merkur Andelskasse Tamigo Special Minds IT Årets virksomhed med flere end 500 medarbejdere EG A/S WS Audiology (WSA) Kemp & Lauritzen Goodtalks Specialpris Hidden Disabilities Nordics – Solsikkeprogrammet. Kilde: DI – Dansk Industri via Ritzau Del | Af Victoria Strøbæk Tilbage Relaterede nyheder Indlæs flere relaterede nyheder